Annonce
Ikast-Brande

149 nye virksomheder i Ikast-Brande første halvår

Annonce

Ikast/Brande: Trods corona-krisen er der stadig gang i iværksætter-trangen.

Der blev stiftet 149 nye virksomheder i Ikast-Brande Kommune i første halvår af 2020. Det viser en ny analyse fra regnskabsprogrammet Dinero.

Fra midten af marts og to måneder frem styrtdykkede antallet af små, nye virksomheder på grund af corona-krisen. Det lignede en mavepuster til dansk iværksætteri, som dog kun mistede pusten midlertidigt.

– Det glæder mig, at der i skyggen af coronavirus rent faktisk blev stiftet mange nye virksomheder i årets første seks måneder, siger Martin Thorborg, der er administrende direktør i Dinero.

Middelfart Kommune havde det største antal nystiftede virksomheder i første halvår. Her steg antallet af nystiftede virksomheder med hele 24 procent. I Billund Kommune steg antallet med 23 procent, og i Odder Kommune steg det med 17 procent.

Fordelt på landsdele oplevede københavnerne det største antal nystiftede virksomheder – også når man sammenligner med befolkningstallet. Her blev stiftet ni nye virksomheder per 1000 indbyggere skarpt efterfulgt af Nordsjælland med 7,3 og Østsjælland med 7,2.

På landsplan faldt antallet af nystiftede virksomheder med 12 procent fra første halvår 2019 til første halvår 2020. 15 kommuner oplevede en stigning fra sidste år til i år, mens antallet faldt i 83 kommuner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Ungt ægtepar var endelig klar til at flytte ind i deres drømmebolig: Men to timer før fik de overraskende besked fra kommunen

Annonce