Gå på opdagelse i arkitektens brutale skønhed

Knud Friis' hus har en elegance og en lethed, selvom det er bygget i beton, mener arkitekt i Realdania, Frants Frandsen. Foto: Jens Thaysen

Gå på opdagelse i arkitektens brutale skønhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For snart 60 år siden tegnede arkitekt Knud Friis sin egen bolig i Brabrand Bakker. På søndag kan du få et kig ind i det stilrene og tidløse byggeri, der er fredet og nænsomt restaureret af Realdania.

AARHUS: Flyttekasserne er lige båret ud for et par dage siden. Murstensvæggene og skifergulvene er bare, så de rene, rå linjer i byggeriet træder nøgent frem. Huset er forladt af sin blot anden familie i 59 år. Men huset er heller ikke et hvilket som helst.

På toppen af de smalle og snørklede veje bag J.P. Larsens Vej i Brabrand ligger arkitekt Knud Friis' egen villa, som han tegnede og opførte i 1958 og boede i til sin død i 2010. Villaen, der ligger med udsigt til Brabrand Bakker og kig til Brabrand Sø blev fredet i 2008. I 2011 blev det købt af Realdania By og Byg, der ejer en række af fremtrædende danske arkitekters egne huse.

- Det er blevet en ikonbygning, som er umistelig for den danske kulturarv, forklarer arkitekt i Realdania, Frants Frandsen.

Det var ham, der i sin tid bankede på hos Knud Friis og hans hustru Bodil Johanne Friis, eller 'Buller', som hun blev kaldt.

- Vi havde kigget på det i 2009 og talt om, at det kunne være fantastisk, hvis vi kunne få fat i det. Men det er jo sin sag at gå ind til ældre mennesker og spørge, om man må købe deres hus, fortæller Frants Frandsen.

Da han alligevel en dag tog mod til sig, blev han venligt og varmt modtaget.

- De så heldigvis en mulighed hos os for at få huset bevaret. Knud var meget, meget stolt af det her hus, fortæller arkitekten, hvis fornemste opgave er at sørge for, at huset bliver ført med frem til nutiden, samtidig med, at arkitektens oprindelige tanker bliver skarpt trukket op.

Arkitekternes egne huse
Realdania By & Byg har købt og restaureret en række af de huse, prominente danske arkitekter gennem de seneste 100 år har bygget til dem selv og deres familie. Huse, der har været banebrydende for udviklingen af familieboligen, og som er vigtige ikoner i den danske kulturskat.Realdania ejer 14 af arkitekternes egne huse. Knud Friis' villa i Brabrand er den eneste i Jylland.

Perlerækken af huse tæller blandt andet Arne Jacobsens eget hus i Charlottenlund, hans sommerhus ved Sejrøbugten, Poul Henningsens hus i Gentofte og Svenn Eske Kristensens sommerhus i Odsherred.

Du kan se dem alle på Realdanias hjemmeside.
Huset er bygget op omkring en gårdhave, der nærmest er et ekstra rum. Selv havemøblerne er tegnet af Knud Friis. Foto: Jens Thaysen
Huset er bygget op omkring en gårdhave, der nærmest er et ekstra rum. Selv havemøblerne er tegnet af Knud Friis. Foto: Jens Thaysen

Bevaret og moderniseret

Selv om Knud Friis og Buller var indstillet på at sælge huset til Realdania, faldt handlen ikke i hak før maj 2011, året efter de begge gik bort.

Derefter gik en omfattende, men nænsom restaurering af huset i gang. Alle detaljer er nøje bevaret, så da gulvvarmen skulle skiftes, blev hver en sten taget op, nummereret, og lagt ned på præcist samme sted. Da de store vinduespartier i gavlen skulle skiftes med en mere energivenlig udgave, blev rammerne fremstillet af en snedker, så de har præcist samme mål. Og når der bliver malet, sker det med de præcist samme nuancer af blå, rød, grøn og sort.

- Det eneste, jeg har lavet om - og det er jeg så sikker på som amen i kirken, at Knud også ville have gjort, hvis han havde haft muligheden - er at skifte gummilisten i vinduesrammerne til en sort. Så står linjerne fuldstændig ubrudt, forklarer Frants Frandsen om finessen på de store vinduespartier ud til gårdhaven.

Udfordringen er, at få det oprindelige udtryk forenet med den funktionalitet, man som familie forventer i dag. Huset er nemlig ikke et museum. Realdania lejer huset ud, og med en husleje i underkanten af 20.000 kroner om måneden, samt en lejekontrakt med betingelse om regelmæssige rundvisninger og de begrænsninger, en fedning giver, skal huset også fungere i en moderne dagligdag.

I køkkenet er der blandt andet tilføjet emfang og fryseskab. Men skulle en lejer få lyst til at male de grønne døre hvide, så bliver svaret et klart nej.

- Hvis vi først begynder at slække på nogle ting, så kan man også gøre det næste. Så skrider det, forklarer Frants Frandsen.

Restaureringen af huset er sket i samarbejde med tegnestuen Friis og Moltke, som Knud Friis grundlagde sammen med Elmar Moltke Nielsen i 1954.

Knud Friis
Knud Friis (1926-2010), uddannet ved Kunstakademiets Arkitektskole i 1950. Grundlagde sammen med Elmar Moltke Nielsen tegnestuen Friis & Moltke i 1954. Friis & Moltke blev især kendte i 1960'erne, hvor de introducerede en tillempet udgave af brutalismen.Professor ved Arkitektskolen i Aarhus 1967-1970.

Blandt Knud Friis' vigtigste byggerier er: hans egen villa på Højen 13 i Brabrand (1958), Tingstedet i Brabrand (fra 1965), Scandinavian Center Århus (1995), Risskov Gymnasium (1969), Viborg gymnasium (1974), Odder Rådhus (1971), Skjoldhøj Kirke (1983) og Prismet i Aarhus (2002).
Spisebordet er fast inventar. Det fik Knud Friis muret op, da han under husets tilbygning lavede de to oprindelige børneværelser om til spisestue. Foto: Jens Thaysen
Spisebordet er fast inventar. Det fik Knud Friis muret op, da han under husets tilbygning lavede de to oprindelige børneværelser om til spisestue. Foto: Jens Thaysen

Et forbillede

Huset på Højen er bygget kort efter 2. Verdenskrig i en periode, hvor netop arkitekternes egne huse var en stor inspiration i byggeriet af familieboliger.

Med valget af materialer, som for eksempel den rå beton, der er støbt på stedet, og som stadig står med tydeligt aftryk af de ru forskallingsbrædder, adskilte Knud Friis sig.

- Huset er et godt eksempel på den danske tolkning af det, der på den tid skete i Japan og USA. Blandt andet i forhold til at prøve at trække naturen ind i boligen, forklarer Frants Frandsen.

Men tilsyneladende var det ikke lige nemt for alle at se, at Knud Friis på mange måder var banebrydende. I bogen 'Knud Friis' eget hus', som er udgivet af Realdania, fortæller parrets børn, at flere af deres klassekammerater syntes, at det var synd for dem, at de skulle bo uden tapet og væg til væg-tæpper.

- Familien var jo helt øjensynligt fattig!, skriver de.

Selv om ingen materialer eller detaljer var valgt uden overvejelse, så var det vigtigt for Knud Friis, at huset ikke så ud af mere, end det var. Enkelt, robust og ærligt.

Oprindeligt var huset på 110 kvadratmeter plus 25 kvadratmeter tegnestue.

Den 3000 kvadratmeter store grund købte han for 8000 kroner. Han lånte penge af sin mor, og samtidig gjorde han som mange andre arkitekter på den tid. Han opførte huset med statslån.

- Og så måtte man ikke bygge over 130 kvadratmeter, så vidt jeg husker, fortæller Frants Frandsen.

En teknisk finte gjorde, at tegnestuen ikke talte med i boligens kvadratmeter, selvom den er bygget ind i huset og blot er adskilt med en skydedør.

I 1969 blev huset udvidet med en værelsesfløj, så selve boligarealet nåede op i nærheden af 250 kvadratmeter.

På førstesalen er husets stue, der er beklædt med Douglasplanker på væggene og filt på gulvet. Sofabænken er tegnet af Knud Friis og bygget til huset. Foto: Jens Thaysen
På førstesalen er husets stue, der er beklædt med Douglasplanker på væggene og filt på gulvet. Sofabænken er tegnet af Knud Friis og bygget til huset. Foto: Jens Thaysen

Åbent hus

Søndag 19. november holder Realdania åbent hus i Knud Friis' hjem fra klokken 10-15.

Du kan læse mere om Realdania på de følgende sider.

I køkkenet er lågerne, der er tegnet af Knud Friis, holdt originale. Bordpladen er specialfremstillet præcist som den originale. Med indmaden i skabene er skifet, og der er kommet emhætte og fryseskab. Foto: Jens Thaysen
I køkkenet er lågerne, der er tegnet af Knud Friis, holdt originale. Bordpladen er specialfremstillet præcist som den originale. Med indmaden i skabene er skifet, og der er kommet emhætte og fryseskab. Foto: Jens Thaysen
Ved siden af hoveddøren står der stadig 'Friis'. Det fjerner man ikke, forklarer arkitekt Frants Frandsen. Foto: Jens Thaysen
Ved siden af hoveddøren står der stadig 'Friis'. Det fjerner man ikke, forklarer arkitekt Frants Frandsen. Foto: Jens Thaysen
Huset ligger på en naturgrund på toppen af Brabrand Bakker. Grunden er 3000 kvadratmeter stor. Foto: Jens Thaysen
Huset ligger på en naturgrund på toppen af Brabrand Bakker. Grunden er 3000 kvadratmeter stor. Foto: Jens Thaysen
I forbindelse med tilbygningen i 1969, indrettede Knud Friis en ekstra tegnestue i den oprindelige garage. Her sad Friis og Moltkes arkitekter og tegnede til konkurrencer, når der var ekstra tryk på. Foto: Jens Thaysen
I forbindelse med tilbygningen i 1969, indrettede Knud Friis en ekstra tegnestue i den oprindelige garage. Her sad Friis og Moltkes arkitekter og tegnede til konkurrencer, når der var ekstra tryk på. Foto: Jens Thaysen
I tilbygningen fra 1969 kan man se, at 1970'erne er på vej. Foto: Jens Thaysen
I tilbygningen fra 1969 kan man se, at 1970'erne er på vej. Foto: Jens Thaysen

Gå på opdagelse i arkitektens brutale skønhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce