Annonce
Brædstrup

14 flasker whisky blev hugget fra spiritus-firma

Theis Steen Hansen, her fotograferet ved en udstilling sidste år, nåede aldrig at modtage den nye forsendelse af Balvenie Stories. Arkivfoto
Skotsk whisky af typen Balvenie Stories forsvandt fra garage i Brædstrup. Spiritussen har en samlet værdi af op mod 10.000 kr.

Brædstrup: Firmaet Water of Life fra Brædstrup måtte for nylig vinke farvel til 14 flasker fornem skotsk whisky af typen Balvenie Stories. Water of Life, der sælger spiritus af den finere slags, havde bestilt nogle kasser med Balvinie Stories, men en langfingret person kom indehaveren Theis Steen Hansen i forkøbet:

- Fragtmanden havde stillet kasserne i en garage her på matriklen på Søndergade 27, og det havde vi ikke givet lov til. Det gik først senere op for for mig, da der der var gået kludder i kommunikationen. Og da jeg nåede hen til garagen, var der selvfølgelig ikke noget whisky mere. Jeg har brugt nogle dage på at finde ud af, om nogen havde stillet kasserne væk for mig, men det lader ikke til at være tilfældet, så whiskyen er formentlig blevet stjålet, siger Theis Steen Hansen.

Det var tale om Balvenies helt nye frigivelse af singlemalt whisky i to udgaver med lagringstid på henholdsvis 12 og 14 år. Hele forsendelsen havde en værdi mellem 8000 til 10.000 kroner, oplyser han.

Dyre flasker med andre ord, så man skal være skeptisk, hvis man får tilbudt noget billig Balvenie. Og sker det, vil Theis Steen Hansen og politiet gerne høre om det.

Whisky-kasserne er forsvindet i perioden fra 1. juli til 11. juli.

- Det er ærgerligt... . Det er første og eneste gang, det er sket for os. Fragtmanden plejer at være flink til at ringe, og det er måske også sket her, men jeg var i udlandet, så det er måske glippet, siger han.

Kasserne var forsikrede.

Annonce
Det er flasker af denne type, der forsvandt fra en garage på Søndergade 27 for nylig. Produktfoto

Farvel til Søndergade

Water of Life er i øvrigt ved at gøre klar til at sige farvel til adressen Søndergade 27 - den tidligere Energi Midt-bygning.

I løbet af efteråret er det planen, at firmaet skal flytte hen til det gamle vaskeri på Bredgade, hvor PHC Ejendomme vil etablere et bryghus.

- Jeg håber, at vi er på plads i vaskeriet i løbet af oktober - i hvert fald inden julehandlen, siger Theis Steen Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ny café slår dørene op i Horsens

Hedensted For abonnenter

Tilsynssag: Når man ender i denne situation, er der selvfølgelig noget, man ville ønske, at man havde gjort anderledes

Annonce