Annonce
Horsens

14 ejendomme mister jord ved vejudvidelse: Beboer på Schüttesvej ville gerne sælge hele huset

Poul Erik Rasmussen mister 51 kvadratmeter af sin matrikel ud mod Schüttesvej i forbindelse med udvidelsen af vejen til fire spor. Han frygter for de trafikale konsekvenser ved vejudvidelsen og havde helst set, at kommunen købte hans hus. Foto: Morten Pape
20. august er der åstedsforretning i forbindelse med en ekspropriation på Schüttesvej. Poul Erik og Susanne Rasmussen bad på et møde Horsens Kommune om at købe deres hus, men blev ifølge parret pure afvist.

Horsens: Ejerne af 14 ejendomme på Schüttesvej, Studentervænget, Silkeborgvej og Bygholm Søpark mister jord i forbindelse med den kommende udvidelse af Schüttesvej til fire spor.

Horsens Kommune har indkaldt de berørte lodsejere til en såkaldt åstedsforretning tirsdag 20. august, hvor myndighederne og borgeren får mulighed for at diskutere detaljerne i den kommende ekspropriation af jorden, der kan ske frivilligt eller via tvang.

Susanne og Poul Erik Rasmussen på Schüttesvej 50 står til at miste 51 kvadratmeter jord ud mod Schüttesvej. De får ikke længere udkørsel til Schüttesvej, men til en ny intern vej, der løber parallelt med den store vej. Parret, der har boet på adressen siden 1993, frygter de trafikale konsekvenser af vejudvidelsen.

- Vi tror, det bliver et sandt helvede med en mini-udgave af E45 lige foran vores hus. Vi frygter at blive stavnsbundet til vores hus, for det bliver nok meget svært at sælge, siger Poul Erik Rasmussen.

Annonce
Vi tror, at det bliver et sandt helvede med en mini-udgave af E45 lige foran vores hus.

Poul Erik Rasmussen, Schüttesvej 50

Afviste at købe huset

På et møde i slutningen af juni lagde parret op til, at Horsens Kommune skulle købe deres hus. Det blev dog afvist.

- Kommunen kunne godt købe rækkehusene på den anden side af Schüttesvej, der først skulle rives ned og derefter alligevel fik lov til at blive stående. Hvorfor kan vi ikke få de samme vilkår? Jeg kan ikke se forskellen, og vi fik ikke rigtigt noget svar på mødet, konstaterer Poul Erik Rasmussen.

Folkebladet har forgæves forsøgt at få en kommentar til den konkrete sag fra Charlotte Lyrskov, konstitueret teknisk direktør i kommunen.

Ifølge tidsplanen går den 1,2 kilometer lange udvidelse af Schüttesvej i gang i starten af 2021, og den forventes færdig ni måneder senere.

 

Poul Erik og Susanne Rasmussen får fremover ikke længere udkørsel til Schüttesvej, men til en ny intern vej, der løber parallelt med den store vej. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Folkedomstolen i aktion

Skulle hun have været dømt for uagtsomt manddrab, den 28-årige kvinde, der i maj måned sidste år overtrådte færdselsloven og som konsekvens af det kørte ind midt i et cykelløb og ramte en 18-årig cykelrytter, der et døgn senere døde af sine kvæstelser? Nej, mente retten i Aarhus, der mandag middag idømte den 28-årige kvinde fra Odder en bøde på 1500 kroner. Det er samme bøde, som man får, hvis man taler i mobiltelefon, mens man kører. I den situation får man også et klip i kørekortet. Det koster også en bøde på 1500 kroner at køre imod ensretningen uden at ramme nogen, eller at køre mellem 84 og 90 kilometer i timen i en 70 kilometers zone. Hvis der er vejarbejde, bliver bøden fordoblet. Ikke overraskende har dommen i cykelløb-sagen affødt mange kommentarer på diverse Facebook-sider. Ikke mindst kommentarer, der udtrykker undren over, at det kun koster 1500 kroner at køre et andet menneske ihjel. Retsfølelsen er krænket, er overskriften for mange af de kommentarer, der vælter ind på de sociale medier, hvor folkedomstolen peger på alt fra lang fængselsstraf til fratagelse af kørekort. Dommerne i folkedomstolen har talt. Dommen er for mild, retssystemet en hån og retsfølelsen sat ud af spil. Men god gammeldags forargelse er heldigvis ikke nok til at afgøre en passende dom. For hvilken straf er egentlig den rigtige, når man ved et uheld tager et andet menneskes liv? Vil en fængselsstraf overhovedet give mening? Hun gjorde det helt sikkert ikke med vilje, og hun har formentlig straffet sig selv hvert eneste sekund siden den fatale dag i maj sidste år. Forældrene får ikke deres søn tilbage, og man må formode, at den 28-årige uanset straffens størrelse vil undgå at gentage fejlen resten af livet. Og er straffen ved at skulle leve resten af livet med bevidstheden om, at hun har taget et andet menneskes liv, måske ikke straf nok. Og at hun ved, at hun i nogles øjne slet ikke burde gå frit rundt.

Annonce