Annonce
Horsens

14 dage tilbage - nu sættes dødsstødet ind mod Dana Feed

Den sidste del af Dana Feed-bygningerne bliver revet ned. Dermed forsvinder også det sidste vartegn over den store industri-aktivitet, der tidligere var på havnen. Foto: Morten Pape

Flere måneders nedbrydning på Dana Feed-grunden runder en milepæl. Fiskefoderfirmaets sidste store silo står for fald - forude venter omdiskuteret Casa-byggeri.

Horsens: Der er fuld gang i et støjende og støvende dødsstød på Horsens Nordhavn.

Nedbrydningen af det forhenværende Dana Feed begyndte i november, og opgaven med at fjerne det markante industrikompleks er nu så langt, at gravemaskinerne kun mangler at få skovlen under den lidt mere end 30 meter høje "hovedsilo-bygning"; det betontårn, der bærer fiskefoderfirmaets karakteristiske logo med tre fisk.

- Jeg vil tro, at vores arbejde over jordhøjde vil være klaret om små 14 dage. Så er det sidste tårn klippet ned, siger entrepriseleder Allan Bassø fra nedbrydningsfirmaet P. Olesen fra Hovedgård.

Annonce

Alt i alt har nordhavnen været en stor opgave for os. Vi begyndte nedrivningerne helt ude for enden, da sejlklubbens restaurant blev fjernet, og vi har været på Nopa- og Kemiragrundene og nu Dana Feed. Cirka fem år i alt.

Allan Bassø, entrepriseleder hos P. Olesen om firmaets nedbrydningsopgaver på nordhavnen
Dana Feed lukkede ned i 2008. I nogen tid blev bygningerne brugt som lager for firmaets ejere, Biomar. Horsens Kommune overtog dem i 2015 som en af hjørnestenene i den massive udbygning af havnen som boligområde. I løbet af foråret kan Casa A/S formentlig rykke ind og begynde opførelsen af sit bolig- og erhvervs-projekt på grunden. Foto: Morten Pape

Sådan så Dana Feed ud før nedrivningen begyndte

Nedbrydningsfirmaet P. Olesen vil have fjernet små 20.000 ton byggeaffald, når den sidste gravemaskine forlader Dana Feed-arealet. En del af teglbrokkerne ender - efter en tur i firmaets anlæg i Hovdgård - som vejfyld. Nogle af resterne bliver dog genbrugt på stedet til at opbygge den grund, Casa skal bygge på. Foto: Morten Pape

via GIPHY

Siden november har horsensianere kunnet følge, hvordan det store industrikompleks er forsvundet bid for bid. Foto: Morten Pape

Sidste vartegn over industriæra

Med det sidste silotårns fald forsvinder også det sidste markante vartegn over industri-æraen på Horsens Nordhavn.

Dana Feeds ejere, selskabet Biomar, stoppede sin produktion i Horsens i 2008, og 40-50 ansatte mistede deres job i byen. Siden har bygningerne stået tomme, og i 2015 blev de overtaget af Horsens Kommune som en vigtig brik i en historisk plan om at skabe en helt ny bydel på nordhavnen med hundredvis af boliger og attraktive miljøer ved vandet.

På Dana Feed-grunden vil selskabet Casa A/S bl.a. bygge boliger, erhverv og parkeringsanlæg, men den endelige form på byggeriet er endnu ukendt. Omfang og udseende debatteres stadig politisk efter adskillige høringsvar, bl.a. fra utilfredse beboere i området, og politikerne i Horsens Kommunes plan- og miljøudvalg skal kigge på sagen på et møde inden for de kommende måneder.

Hvis de trykker hurtigt på beslutnings-knappen, kan byggeriet dog muligvis begynde i april. Det har i hvert fald tidligere været meldt ud som Casas håb for en kick off-måned.

De tre fisk, der var Dana Feeds logo på den store silo, kan ikke længere undslippe nedbrydningsmaskinernes fangarme. Foto: Morten Pape

Små 20.000 ton byggeaffald

Uanset hvor det politiske spil ender, bliver sidste trin for folkene fra P. Olesen at grovplanere området, så det er klar til byggeri, forklarer Allan Bassø.

- Når siloen er væk, går vi i jorden og fjerner fundamenter osv. Nogle steder skal vi nok grave et par meter ned, siger entrepriselederen, som vurderer, at 60 procent af den samlede opgave på arealet p.t. er klaret.

Når det hele er overstået, vil små 20.000 ton teglbrokker, beton og andet byggeaffald være fjernet, og Allan Bassø forventer, at den sidste gravemaskine forlader Dana Feed-grunden i marts.

Det sidste silotårn er lidt mere end 30 meter højt. P. Olesen bruger en særlig maskine, en 90 ton Liebherr med en rækkevidde på ca. 34 meter, som kan klippe tårnet ned i stykker - 14 dage ventes arbejdet at vare. Foto: Morten Pape

Video: Nedrivningen begyndte i november

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce