Annonce
Danmark

1300 solcelleejere stævner minister: - Folk gider ikke blive taget i røven

Christian Wiggers og hans familie er blandt de solcelleejere, der føler sig snydt. De mener, politikerne løber fra aftale, der skulle frede solcelleejere økonomisk i 20 år. Familien, der udover Christian Wiggers består af Lene Wiggers og deres to døtre Louise (i midten) og Mette (t.v.), investerede cirka 130.000 kroner i et solcelleanlæg i 2012. Foto: Kim Rune

Over 1300 solcelleejere er med i stævningen mod Energiministeriet, og der kommer flere til hver eneste dag. Solcelleejerne føler sig snydt, fordi de fremover skal afregne moms løbende - stik imod det, de mener, de blev lovet i en bred politisk aftale fra 2012.

Christian Wiggers fra Kværndrup på Fyn er vred. Han er en af de 85.000 solcelleejere, der tilsammen kommer til at tabe et sted mellem 17 og 42,5 millioner kroner årligt på en ændring i momsafregningen, som Energinet netop har varslet.

I stedet for at afregne moms en gang om året, skal solcelleejerne nu afregne moms løbende. Det betyder, at Christian Wiggers om vinteren ikke længere kan bruge gratis af den strøm, hans solcelleanlæg har produceret om sommeren. I stedet skal han sælge den overskydende strøm fra sit anlæg om sommeren til spotpris og købe den om vinteren til spotpris.

Det er et klart brud på den brede politiske aftale, et flertal af Folketingets partier indgik i 2012, mener foreningen Danske Energiforbrugere og Christian Wiggers.

Han betalte sammen med sin kone 132.000 kroner for solceller på hustaget i Kværndrup på Fyn få uger inden den politiske aftale i 2012. Aftalen i 2012 skulle bremse den massive udbygning af private solceller, men den lovede samtidig uændrede vilkår i en overgangsperiode på 20 år til de husstande, der allerede havde investeret i solceller.

- Ministeren sagde, at så kunne vi også regne med, at ordningen ikke blev ændret. Nu er det anden gang, der barberes i den. Det er uvederhæftigt. Vi investerede ligesom mange andre på baggrund af de forudsætninger, de lovede. Så kan de ikke bare ændre dem bagefter, siger Christian Wiggers.

Annonce

Sådan udregner du dit tab

På Energinets hjemmeside kan du finde en beregning, der giver dig et skøn over, hvor meget overgangen til time til time-afregning af moms kommer til at koste dig som solcelleejer. Du skal hente excel-arket under menupunktet "Konsekvensberegning" og indtaste dine egne tal for forbrug og produktion.På www.eloverblik.dk kan du se, hvor meget strøm dit solcelleanlæg sender til nettet, og hvor meget du selv henter fra nettet.

Eksempelvis sender familien Wiggers' solcelleanlæg 3654 kwh på nettet, og de forbruger knap 7700 kwh fra nettet. Det betyder ud fra beregningen, at de kommer til at tabe cirka 480 kroner årligt på den nye afregning.

85.000 solcelleejere mister gennemsnitligt 200-500 kroner hver på overgangen til time for time afregning. Foto: Kim Rune

- Mercedes byttes til Skoda

Han er langtfra alene om at være vred. Allerede i efteråret tilføjede foreningen Danske Energiforbrugere overgangen til fleks-afregning til sin stævning af Energiministeret. Før jul var 200 solcelleejere med i stævningen. Nu er der over 1300, og hver dag kommer flere til.

- Folk gider ikke blive taget i røven længere, de gider ikke blive fuppet. Det svarer til at gå ned og købe en Mercedes, og når man så kommer og henter den, får man en Skoda, siger næstformand i Danske Energiforbrugere, DENFO, Boe Carslund-Sørensen.

Det koster 300 kroner at være med i stævningen, og det beløb betaler Christian Wiggers gerne. Han håber, den kommende retssag bliver en lærestreg for politikerne.

- Jeg håber, politikere på et tidspunkt forstår, at vælgernes hukommelse rækker længere end 14 dage. Det er en uskik, at politikere vedtager ting, som skal gælde langt ud i fremtiden, når de ikke er der mere, og dem, der stadig er, er ligeglade og ændrer på tingene, siger Christian Wiggers, der ud fra Energinets beregninger årligt mister 480 kroner i indtjening fra sit solcelleanlæg på grund af ændringen.

Christian Wiggers og hans familie føler sig snydt. De mener, politikerne løber fra aftale, der skulle frede solcelleejere økonomisk i 20 år. Familien, der udover Christian Wiggers består af Lene Wiggers og deres to døtre Louise (i midten) og Mette (t.v.), investerede cirka 130.000 kroner i et solcelleanlæg i 2012. Foto: Kim Rune

Tog lån for at købe solceller

Den opfattelse deler Mogens Fenger fra Glamsbjerg. Han tog et lån på 127.000 kroner sammen med sin kone for at kunne investere i solceller i 2012. Hver måned overfører de et par tusinde kroner fra deres pension til banken for at få tilbagebetalt lånet. Med de nye regler kan tilbagebetalingen komme til at tage længere tid. Alligevel er det ikke de tabte penge, Mogens Fenger går mest op i. Han har meldt sig ind i DENFO og overvejer også at gå med i stævningen.

- Det er ikke så meget pengene, men mere princippet i, at politikerne laver sådan en svinestreg, siger han.

Mogens Fenger købte solcelleanlægget sammen med sin kone, fordi de vurderede, at det var en god investering, og samtidig ville de gerne mindske deres CO2-udledning. Christian Wiggers' familie havde det på samme måde. Men en anden gang står de ikke klar med pengepungen, når politikerne giver løfter for at få borgere til at tage del i den grønne omstilling.

- Hvordan skulle jeg kunne stole på det? Jeg tror ikke, politikerne kunne have gjort det mere troværdigt, end de gjorde i 2012. Energiministeren gik ud og sagde, der var et bredt flertal for aftalen, og at vi trygt kunne regne med 20 år på uændrede vilkår. Alle de store partier var med i aftalen, siger han.

Christian Wiggers og hans familie føler sig snydt. De mener, politikerne løber fra aftale, der skulle frede solcelleejere økonomisk i 20 år. Familien, der udover Christian Wiggers består af Lene Wiggers og deres to døtre Louise (i midten) og Mette (t.v.), investerede cirka 130.000 kroner i et solcelleanlæg i 2012. Foto: Kim Rune

Energiminister afviser løftebrud

I DENFO er næstformand Boe Carslund-Sørensen også bekymret for, at overgangen til fleks-afregning, og de konsekvenser, det giver for solcelleejerne, risikerer at sætte den grønne omstilling i stå.

- Næste gang staten kommer og vil have borgerne med til at lave grøn omstilling, er der 85.000 husstande, der siger: I kan rende os. Vi har prøvet det en gang, og vi kan ikke stole på det, I lover, siger han.

Den udlægning er energiminister Lars Christian Lilleholt (V) stærkt uenig i. Han mener ikke, politikerne løber fra aftalen fra 2012.

- Når nogle siger løftebrud, kan jeg afvise det. Det, vi lovede tilbage i tiden, var, at elafgiften og PSO skulle årsafregnes. Spørgsmålet om momsen er blevet afgjort af Landskatteretten, som klart og tydeligt siger, at når man trækker el på nettet, skal der momsafregnes ligesom ved alle andre forbrugere, siger han.

Statens advokat, Kammeradvokaten, afviser i sit processkrift også, at der skulle være noget at komme efter i en eventuel retssag. Alligevel mener solcelleejernes advokat, Printz Advokatfirma, at solcelleejerne har en god sag.

- Vi ville ikke tage sagen, hvis der ikke var et grundlag for at vinde den. Vi skal bruge søgsmålet til først og fremmest at få anerkendt retsstillingen for solcelleejerne og forbrugerne, og det skal efterfølgende danne grundlag for blandt andet en erstatningssag, siger advokatfuldmægtig Klaus Josefsen fra Printz Advokatfirma.

Han vurderer, at den første retsdag i sagen tidligst vil finde sted til efteråret.

Energiminister Lars Christian Lilleholt (V) svarer på spørgsmål om sagen. Læs interviewet mandag 11. februar.

Christian Wiggers og hans familie føler sig snydt. De mener, politikerne løber fra aftale, der skulle frede solcelleejere økonomisk i 20 år. Familien, der udover Christian Wiggers består af Lene Wiggers og deres to døtre Louise (i midten) og Mette (t.v.), investerede cirka 130.000 kroner i et solcelleanlæg i 2012. Foto: Kim Rune
Christian Wiggers og hans familie føler sig snydt. De mener, politikerne løber fra aftale, der skulle frede solcelleejere økonomisk i 20 år. Familien, der udover Christian Wiggers består af Lene Wiggers og deres to døtre Louise (i midten) og Mette (t.v.), investerede cirka 130.000 kroner i et solcelleanlæg i 2012. Foto: Kim Rune
Christian Wiggers og hans familie føler sig snydt. De mener, politikerne løber fra aftale, der skulle frede solcelleejere økonomisk i 20 år. Familien, der udover Christian Wiggers består af Lene Wiggers og deres to døtre Louise (i midten) og Mette (t.v.), investerede cirka 130.000 kroner i et solcelleanlæg i 2012. Foto: Kim Rune
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce