Annonce
Danmark

1300 solcelleejere stævner minister: - Folk gider ikke blive taget i røven

Christian Wiggers og hans familie er blandt de solcelleejere, der føler sig snydt. De mener, politikerne løber fra aftale, der skulle frede solcelleejere økonomisk i 20 år. Familien, der udover Christian Wiggers består af Lene Wiggers og deres to døtre Louise (i midten) og Mette (t.v.), investerede cirka 130.000 kroner i et solcelleanlæg i 2012. Foto: Kim Rune

Over 1300 solcelleejere er med i stævningen mod Energiministeriet, og der kommer flere til hver eneste dag. Solcelleejerne føler sig snydt, fordi de fremover skal afregne moms løbende - stik imod det, de mener, de blev lovet i en bred politisk aftale fra 2012.

Christian Wiggers fra Kværndrup på Fyn er vred. Han er en af de 85.000 solcelleejere, der tilsammen kommer til at tabe et sted mellem 17 og 42,5 millioner kroner årligt på en ændring i momsafregningen, som Energinet netop har varslet.

I stedet for at afregne moms en gang om året, skal solcelleejerne nu afregne moms løbende. Det betyder, at Christian Wiggers om vinteren ikke længere kan bruge gratis af den strøm, hans solcelleanlæg har produceret om sommeren. I stedet skal han sælge den overskydende strøm fra sit anlæg om sommeren til spotpris og købe den om vinteren til spotpris.

Det er et klart brud på den brede politiske aftale, et flertal af Folketingets partier indgik i 2012, mener foreningen Danske Energiforbrugere og Christian Wiggers.

Han betalte sammen med sin kone 132.000 kroner for solceller på hustaget i Kværndrup på Fyn få uger inden den politiske aftale i 2012. Aftalen i 2012 skulle bremse den massive udbygning af private solceller, men den lovede samtidig uændrede vilkår i en overgangsperiode på 20 år til de husstande, der allerede havde investeret i solceller.

- Ministeren sagde, at så kunne vi også regne med, at ordningen ikke blev ændret. Nu er det anden gang, der barberes i den. Det er uvederhæftigt. Vi investerede ligesom mange andre på baggrund af de forudsætninger, de lovede. Så kan de ikke bare ændre dem bagefter, siger Christian Wiggers.

Annonce

Sådan udregner du dit tab

På Energinets hjemmeside kan du finde en beregning, der giver dig et skøn over, hvor meget overgangen til time til time-afregning af moms kommer til at koste dig som solcelleejer. Du skal hente excel-arket under menupunktet "Konsekvensberegning" og indtaste dine egne tal for forbrug og produktion.På www.eloverblik.dk kan du se, hvor meget strøm dit solcelleanlæg sender til nettet, og hvor meget du selv henter fra nettet.

Eksempelvis sender familien Wiggers' solcelleanlæg 3654 kwh på nettet, og de forbruger knap 7700 kwh fra nettet. Det betyder ud fra beregningen, at de kommer til at tabe cirka 480 kroner årligt på den nye afregning.

85.000 solcelleejere mister gennemsnitligt 200-500 kroner hver på overgangen til time for time afregning. Foto: Kim Rune

- Mercedes byttes til Skoda

Han er langtfra alene om at være vred. Allerede i efteråret tilføjede foreningen Danske Energiforbrugere overgangen til fleks-afregning til sin stævning af Energiministeret. Før jul var 200 solcelleejere med i stævningen. Nu er der over 1300, og hver dag kommer flere til.

- Folk gider ikke blive taget i røven længere, de gider ikke blive fuppet. Det svarer til at gå ned og købe en Mercedes, og når man så kommer og henter den, får man en Skoda, siger næstformand i Danske Energiforbrugere, DENFO, Boe Carslund-Sørensen.

Det koster 300 kroner at være med i stævningen, og det beløb betaler Christian Wiggers gerne. Han håber, den kommende retssag bliver en lærestreg for politikerne.

- Jeg håber, politikere på et tidspunkt forstår, at vælgernes hukommelse rækker længere end 14 dage. Det er en uskik, at politikere vedtager ting, som skal gælde langt ud i fremtiden, når de ikke er der mere, og dem, der stadig er, er ligeglade og ændrer på tingene, siger Christian Wiggers, der ud fra Energinets beregninger årligt mister 480 kroner i indtjening fra sit solcelleanlæg på grund af ændringen.

Christian Wiggers og hans familie føler sig snydt. De mener, politikerne løber fra aftale, der skulle frede solcelleejere økonomisk i 20 år. Familien, der udover Christian Wiggers består af Lene Wiggers og deres to døtre Louise (i midten) og Mette (t.v.), investerede cirka 130.000 kroner i et solcelleanlæg i 2012. Foto: Kim Rune

Tog lån for at købe solceller

Den opfattelse deler Mogens Fenger fra Glamsbjerg. Han tog et lån på 127.000 kroner sammen med sin kone for at kunne investere i solceller i 2012. Hver måned overfører de et par tusinde kroner fra deres pension til banken for at få tilbagebetalt lånet. Med de nye regler kan tilbagebetalingen komme til at tage længere tid. Alligevel er det ikke de tabte penge, Mogens Fenger går mest op i. Han har meldt sig ind i DENFO og overvejer også at gå med i stævningen.

- Det er ikke så meget pengene, men mere princippet i, at politikerne laver sådan en svinestreg, siger han.

Mogens Fenger købte solcelleanlægget sammen med sin kone, fordi de vurderede, at det var en god investering, og samtidig ville de gerne mindske deres CO2-udledning. Christian Wiggers' familie havde det på samme måde. Men en anden gang står de ikke klar med pengepungen, når politikerne giver løfter for at få borgere til at tage del i den grønne omstilling.

- Hvordan skulle jeg kunne stole på det? Jeg tror ikke, politikerne kunne have gjort det mere troværdigt, end de gjorde i 2012. Energiministeren gik ud og sagde, der var et bredt flertal for aftalen, og at vi trygt kunne regne med 20 år på uændrede vilkår. Alle de store partier var med i aftalen, siger han.

Christian Wiggers og hans familie føler sig snydt. De mener, politikerne løber fra aftale, der skulle frede solcelleejere økonomisk i 20 år. Familien, der udover Christian Wiggers består af Lene Wiggers og deres to døtre Louise (i midten) og Mette (t.v.), investerede cirka 130.000 kroner i et solcelleanlæg i 2012. Foto: Kim Rune

Energiminister afviser løftebrud

I DENFO er næstformand Boe Carslund-Sørensen også bekymret for, at overgangen til fleks-afregning, og de konsekvenser, det giver for solcelleejerne, risikerer at sætte den grønne omstilling i stå.

- Næste gang staten kommer og vil have borgerne med til at lave grøn omstilling, er der 85.000 husstande, der siger: I kan rende os. Vi har prøvet det en gang, og vi kan ikke stole på det, I lover, siger han.

Den udlægning er energiminister Lars Christian Lilleholt (V) stærkt uenig i. Han mener ikke, politikerne løber fra aftalen fra 2012.

- Når nogle siger løftebrud, kan jeg afvise det. Det, vi lovede tilbage i tiden, var, at elafgiften og PSO skulle årsafregnes. Spørgsmålet om momsen er blevet afgjort af Landskatteretten, som klart og tydeligt siger, at når man trækker el på nettet, skal der momsafregnes ligesom ved alle andre forbrugere, siger han.

Statens advokat, Kammeradvokaten, afviser i sit processkrift også, at der skulle være noget at komme efter i en eventuel retssag. Alligevel mener solcelleejernes advokat, Printz Advokatfirma, at solcelleejerne har en god sag.

- Vi ville ikke tage sagen, hvis der ikke var et grundlag for at vinde den. Vi skal bruge søgsmålet til først og fremmest at få anerkendt retsstillingen for solcelleejerne og forbrugerne, og det skal efterfølgende danne grundlag for blandt andet en erstatningssag, siger advokatfuldmægtig Klaus Josefsen fra Printz Advokatfirma.

Han vurderer, at den første retsdag i sagen tidligst vil finde sted til efteråret.

Energiminister Lars Christian Lilleholt (V) svarer på spørgsmål om sagen. Læs interviewet mandag 11. februar.

Christian Wiggers og hans familie føler sig snydt. De mener, politikerne løber fra aftale, der skulle frede solcelleejere økonomisk i 20 år. Familien, der udover Christian Wiggers består af Lene Wiggers og deres to døtre Louise (i midten) og Mette (t.v.), investerede cirka 130.000 kroner i et solcelleanlæg i 2012. Foto: Kim Rune
Christian Wiggers og hans familie føler sig snydt. De mener, politikerne løber fra aftale, der skulle frede solcelleejere økonomisk i 20 år. Familien, der udover Christian Wiggers består af Lene Wiggers og deres to døtre Louise (i midten) og Mette (t.v.), investerede cirka 130.000 kroner i et solcelleanlæg i 2012. Foto: Kim Rune
Christian Wiggers og hans familie føler sig snydt. De mener, politikerne løber fra aftale, der skulle frede solcelleejere økonomisk i 20 år. Familien, der udover Christian Wiggers består af Lene Wiggers og deres to døtre Louise (i midten) og Mette (t.v.), investerede cirka 130.000 kroner i et solcelleanlæg i 2012. Foto: Kim Rune
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Horsens

- Far, far, julemanden er her...

Annonce