Annonce
Horsens

12 kirken har haft fyldte kirker til sommerens kirkestafet

Staffetten i kirkerne blev rundet af i Østbirk Kirke, hvor formanden for meninghedsrådet, Preben Egeholt (t.v.) og bysbarnet og tidligere ringer, Jens Glavind, leverede fortællinger. Her ses de med initiativtager og tovholder for stafetten, kirke- og kulturmedarbejder Anne-Katrine Ladefoged. Privatfoto
Årets sommerstafet, hvor 12 landsbykirker nord for Horsens i løbet af 12 uger inviterede indenfor til fællessang og lokale fortællinger i fyldte kirker, er veloverstået. En succes, lyder det fra de glade arrangører.

Østbirk: Sommerstafet 2019 har været en bragende succes. De 12 landsbykirker nord for Horsens, der deltog i forløbets 12 uger, har ved hver ugentlig stafetaften formået at trække fulde huse.

Sådan lyder det fra arrangørerne i en pressemeddelelse efter afslutningen på stafetten, som mere end 200 var mødt op til i Østbirk Kirke, hvor sognepræst Lone Buhl bød velkommen på årets sidste sommeronsdag.

Her mindede sognepræsten om, at man kan lave kirke sammen på mange måder, og at såvel de gamle kirkebygninger som sognehusene i denne sammenhæng går hånd i hånd, da mange af kirkens aktiviteter i dag også rækker ud over selve kirkerummet.

I Østbirk huser den tidligere præstegård, der nu er sognehus, eksempelvis Østbirk Kirkes strikkedamer, der mødes for at strikke og hygge i sognehusets rammer. Stikkerierne sælges til fordel for Kirkens Korshærs varmestue i Horsens og et sponsorbarn i Indien.

Annonce
Sommerstafetten gav også mulighed for at gøre opmærksom på strikkedamernes hjemmestrik, som sælges til fordel for Kirkens Korshærs varmestue i Horsens og et sponsorbarn i Indien. Privatfoto

Lokale fortællinger

Formand for Østbirk Menighedsråd, Preben Egeholt, bød på en fortælling om den danske vovehals, Peter Skram, der i 1500-tallet ejede Østbirk Kirke. Peter Skrams våbenskjold med en sort enhjørning kan stadig ses på kirkens ene væg, og en stor, farverig mindesten er opstillet for ham på kirkegården.

Preben Egeholt genfortalte med stor detaljerigdom Peter Skrams dramatiske historie - fra fødslen på Urup, ægteskabet med Elsebeth Krabbe, Peter Skrams virke som rigsråd og flådeadmiral, hans tilstedeværelse ved det Stockholmske Blodbad i 1520 og frem til hans død i 1581.

Aftenens anden fortæller var Jens Glavind, der på levende vis berettede om sin barndom og ungdom i Østbirk i 1960'erne og 1970'erne og ikke mindst om hans tidlige karriere som ringer i Østbirk Kirke. Fra han var 10 år, og til han var 16 år, ringede han morgen og aften med kirkeklokken.

Forventer en ny stafet

Målet med sommerens stafet har været at danne ramme for at mødes og glædes ved lokale fortællinger og fællessang 12 onsdage i træk.

- Stafetten har været en bragende succes, og på den baggrund er det forventeligt, at der bydes ind til sommerstafet igen til næste år, lyder det i pressemeddelelsen fra de 12 involverede kirker om stafetten.

Kirkerne har også stor tak til de involverede.

- Det har været glædeligt at opleve, hvorledes bånd blev knyttet på tværs af sogneskel, gamle bekendtskaber blev vedligeholdt, og nye opstod, lyder det videre.

Som sognepræst Lone Buhl sagde i sin indledning på den sidste stafetaften for i år, så er der mange måder at laver kirke på. Men det vigtigste i den sammenhæng er, at kirke og meningsfyldte fællesskaber er noget, vi laver sammen.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce