Annonce
Horsens

12 gæs på rad og række og to mennesker med fløjte og tromme

Ægteparret Tamara Diks og Roy ten Brincke underholdt de mange besøgende på Fængslets julemarked med deres 12 veltrænede paradegæs. Foto: Søren E. Alwan

Julemarkedet på Fængslet i Horsens bød i år på blandt andet 12 styks hollandske paradegæs og deres mennesker.

Annonce

Horsens: 12 gæs på rad og række, flankret af to mennesker med fløjte og tromme. Verdens måske eneste professionelle gåseparade gjorde sit indtog til julemarkedet på Fænglset i weekenden.

Det er det hollandske ægtepar Tamara Diks og Roy ten Brincke, som leder an i paraden, hvor 12 veltrænede gæs af racen toulouse, vralter sirligt på rad og række - i hvert fald det meste af tiden.

- De kender reglerne og ved, hvad de skal, men de er ligesom en flok børnehavebørn, og sommetider gør de det bare ikke, fortæller Tamara Diks.

Hjemme i Holland har parret ikke mindre end 63 gæs, og ja, de kan kende forskel på dem alle sammen.

- Jeg er ligesom en tvillingemor. De har forskellig hovedfacon, eller nogen er tykke, og nogen er mindre. Vi kan kende dem på deres små forskelligheder, og alle dem, der arbejder, har navne, fortæller hun.

- De kender reglerne og ved, hvad de skal, men de er ligesom en flok børnehavebørn, og sommetider gør de det bare ikke.

Gåsetræner, Tamara Diks.
Ægteparret Tamara Diks og Roy ten Brincke underholdt de mange besøgende på Fængslets julemarked med deres 12 veltrænede paradegæs. Foto: Søren E. Alwan
Annonce

Fra æg til paradegås

Ægteparret får hver eneste gås når den kun er et æg, men så snart den kommer ud, starter træningen til paradegås.

- Vi kalder det ikke træning, vi kalder det opdragelse. De første to måneder går de inde i huset med os. De er med i køkkenet og med på toilettet, der følger de efter os overalt. Derefter skal de ud til de andre og lære at være rigtige gæs igen. Men så har de fået en respekt og tillid til os, og derefter gør de, hvad vi siger, forklarer Tamara Diks.

Det var hendes bror, som startede gåseeventyret for 20 år siden, og da han ikke længere kunne følge med efterspørgsel, dannede ægteparret for syv år siden deres egne gåsegrupper.

- Det tog halvandet år at starte en helt ny gruppe. Nu har vi har to grupper, som arbejder, men vi skiller os jo ikke af mad dem, når de ikke arbejder mere. Gæssene arbejder måske i fem-10 år, men den ældste gås, vi har, er 30 år. Det er fordi, vi ikke skiller os af med dem, at vi har så mange, griner Tamara Diks.

Hun og manden bruger det meste af deres liv på landevejene. De optræder over hele Europa med gåseparaden, men glæden ved arbejdet opvejer livet på landevejene.

- Jeg kan se det i øjnene på folk. I det øjeblik vi starter, så smiler alle, og når man ser det, så giver det en særlig følelse indeni. I 20 minutter glemmer folk for en stund regninger og problemer i verden, og for os betyder det mere end en million.

Gåseparaden optræder de næste par måneder til julemarkeder over hele Europa.

Ægteparret Tamara Diks og Roy ten Brincke underholdt de mange besøgende på Fængslets julemarked med deres 12 veltrænede paradegæs. Foto: Søren E. Alwan
Ægteparret Tamara Diks og Roy ten Brincke underholdt de mange besøgende på Fængslets julemarked med deres 12 veltrænede paradegæs. Foto: Søren E. Alwan
Ægteparret Tamara Diks og Roy ten Brincke underholdt de mange besøgende på Fængslets julemarked med deres 12 veltrænede paradegæs. Foto: Søren E. Alwan
Ægteparret Tamara Diks og Roy ten Brincke underholdt de mange besøgende på Fængslets julemarked med deres 12 veltrænede paradegæs. Foto: Søren E. Alwan
Ægteparret Tamara Diks og Roy ten Brincke underholdt de mange besøgende på Fængslets julemarked med deres 12 veltrænede paradegæs. Foto: Søren E. Alwan
Ægteparret Tamara Diks og Roy ten Brincke underholdt de mange besøgende på Fængslets julemarked med deres 12 veltrænede paradegæs. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

Genlæs livebloggen: AC Horsens tabte igen - men der var fremgang at spore

AC Horsens

AC Horsens har flest sejre mod Brøndby, men Jonas Dal skruer ned for ambitionerne

Danmark For abonnenter

For to år siden kørte Jesper sin kone på plejehjem: - Jeg følte mig som det mest utro væsen over for Hanne

Annonce