Annonce
Horsens

12.500 kroner til udsatte børn - byens julemand er blevet lettere

Byens julemand Thomas Engelund har via sit vægttab formået at samle 12.500 kroner ind til Børnenes Kontor til julehjælp til børn og unge. Arkivfoto: Morten Pape
Thomas Engelunds træning og kostomlægning har gjort ham 15,8 kilo lettere. Det betyder, at udsatte børn og unge i kommunen nu kan se frem til ekstra julehjælp i år.
Annonce

Horsens: Julemand og Dansktop-frontfiguren Thomas Engelund har de seneste to måneder trænet ihærdigt for at tabe flest mulige kilo.

Han satte sig 1. oktober for at samle penge ind for hvert tabt kilo - penge, der skulle gå til Børnenes Kontor i Horsens og videre til byens udsatte børn og unge.

Siden har den 44-årige herre trænet tre gange om ugen i Loop og ugentligt svømmet to gange ved siden af sit arbejde som buschauffør. Og så er kosten blevet reduceret og omlagt, samt slik og chip lagt på hylden.

Anstrengelserne har nu resulteret i en 15,8 kg lettere Thomas Engelund og 12.500 kroner til Børnenes Kontor.

- Jeg er meget tilfreds og glad for de penge, der er blevet samlet ind. Både private og erhverv har støttet flot op om mit projekt, siger Thomas Engelund, der ved projektets start vejede 163,5 kg.

Annonce

Fortsætter

Thomas Engelund fortæller, at det har været en stor motivation, at der har været sponsorer ind over projektet, og at der kunne komme penge ud af det til udsatte børn og unge.

- Så giver man sig lige lidt ekstra. Jeg tror ikke, jeg kunne have tabt mig mere end det her på de to måneder, projektet er løbet, siger han.

Inden ideen opstod med donationer og Børnenes Kontor, havde Thomas Engelund også fokus på sin vægt.

- Jeg forventer at fortsætte mit vægttab efter jul, og har man lyst til at donere, er der stadig mulighed for det. Jeg opdaterer løbende på Facebook-siden "Julemanden skal trimmes", fortæller han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce