Annonce
Østjylland

12 østjyske iværksættere fundet til finale om tre priser

Sven Philipsen fra firmaet Eachthing i Aarhus blev overrasket over besøget af Tjener Dam fra Vanebrudspalæet. Pr-foto
Overraskende besøg hos finalister, der senere kæmper om tre priser på hver 50.000 kroner.
Annonce

AARHUS: 12 østjyske virksomheder, som alle er iværksættere, har de seneste dage fået en glædelig overraskelse.

Onsdag og torsdag fik de på en munter måde besked om, at de er nået med i finalen om at score Iværksætterprisen 2019 i Business Region Aarhus' finale for innovative virksomheder i 12 østjyske kommuner.

Vinderen afsløres på Sostrup Slot torsdag 23. maj.

Niels Dam Rasmussen alias Butler Dam fra Vanebrudspalæet på Søren Frichs Vej i Aarhus mødte op og overrakte beviset på, at virksomhederne var nået til sidste step i konkurrencen.

De 12 finalister er:

Eachthing, Klosterport 4F, Aarhus, Bykalenderen, Telefontorvet 8, Aarhus, Esgaard, Marstrandsgade 17, Aarhus, Mannd, Filmbyen 19, ParkShare, Møllevangs Allé 142, Aarhus, Bioxpedia, Palle Juul- Jensens Boulevard 82, Aarhus, First-8:, Klamsagervej 32, Åbyhøj, Dignitrust, Tisetvej 71, Malling, Jakobsen Huse, Rohde 1, Galten, Byblomst, Fussingsvej 8, Horsens, Dansk Hus og Have Service, Drasbeksgade 17 A, Kolind, og Nordic Destination, Munkebakken 17, Ebeltoft.

Finalen

Finalen om Iværksætterprisen 2019 foregår på Sostrup Slot ved Grenaa torsdag 23. maj. Tre vindere får hver 50.000 kroner af Business Region Aarhus.
Annonce

Får gode råd

For finalisterne var det et gensyn med Tjener Dam, fordi en del af konkurrencen havde foregået i Vanebrudspalæet, hvor han er fast inventar.

Thomas Vovemod Lytken, som står bag Vanebrudspalæet, er udvalgt af Business Region Aarhus som iværksætternes

guide gennem forløbet.

196 virksomheder blev indstillet, og 114 tilmeldte sig med en tre minutters video.

Ved finalen har 42 østjyske erhvervsledere sagt ja til at sidde i sparringspaneler, som skal give finalisterne gode råd med på vejen. Tre hoveddommere kårer vinderen af hver af de tre kategorier Effektivitet, Livskvalitet og Bæredygtighed. Hver vinder får 50.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Byrådet valgte den dyre løsning: Rundkørsel ved Lund får ekstra ben med direkte adgang til E45

Horsens

Sundhedspersonalet skal fokusere på borgerne: Horsens Kommune fylder testbilen med kontorfolk

Annonce