Annonce
Indland

11-årige kaster op og tager afføringsmiddel for at tabe sig

Projekt skal undersøge sammenhængen mellem forstyrret spisning i barndommen og udvikling af spiseforstyrrelse.

Flere end fem procent af 11-årige børn har forstyrret spisning. En del af dem bruger afføringsmidler, kaster op og faster for at tabe sig.

Det oplyser Danmarks Frie Forskningsfond på baggrund af talmateriale om næsten 100.000 børn.

Epidemiolog og lektor Katrine Strandberg-Larsen fra Københavns Universitet modtager onsdag forskningsgrantet Sapere Aude: Forskningsleder. Det får hun fra Danmarks Frie Forskningsfond, der støtter projektet.

Lektoren skal undersøge sammenhængen mellem forstyrret spisning i barndommen og udviklingen af en egentlig spiseforstyrrelse.

I projektet skal hun lede en gruppe forskere, som skal analysere data fra Danmarks største såkaldte fødselskohorte. Det er statistikernes betegnelse for en befolkningsgruppe, der har fælles karakteristika - for eksempel samme fødselsår - og som underkastes undersøgelser over længere tid.

Godt 95.000 børn er blevet fulgt, helt fra deres mødre bar dem i maven. Børnene blev født mellem år 1996 og 2003.

Der indsamles stadig registerdata og laves undersøgelser med spørgeskemaer med dem løbende.

Da de var 11 år, udfyldte de et spørgeskema. Ud fra de data kunne forskerne se, at seks procent af drengene og otte procent af de 11-årige piger havde forstyrret spisning.

- Vi spurgte dem blandt andet, om de brugte afføringsmidler, kastede op, overspiste eller fastede i et helt døgn for at tabe sig. Og vi endte på et tal på over fem procent. Det synes jeg, er alarmerende, siger epidemiolog og lektor Katrine Strandberg-Larsen.

Dog er det mindre end én procent af de 11-årige, der opfylder kriterierne for at have en egentlig spiseforstyrrelse.

Kriterierne går blandt andet på BMI - det såkaldte kropsmasseindeks - der er et udtryk for forholdet mellem en persons vægt og højde.

I det nye studie ser forskerne på data fra børnene, når de er 18 år. Det regner med at få data fra omkring 50.000 unge.

Der skal blandt andet indsamles data og udvikles algoritmer, som kan finde mønstre og pege på risikofaktorer i forhold til at udvikle en spiseforstyrrelse.

- Der er meget, der tyder på, at når moren selv har spiseforstyrrelser, er det en meget stærk risikofaktor. Vi vil se på, om det er fordi, at moren ikke tager nok på, mens hun er gravid.

- Og vi vil gerne se på, om det er en risikofaktor, at moren er stresset, mens hun er gravid. Vi vil også se på, om det, at børnene selv er stressede gennem livet, er en risikofaktor for, om man udvikler en spiseforstyrrelse, siger Katrine Strandberg-Larsen.

De nye studie begynder i september 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Erhverv

Nissens-produktion lagt ned af corona-virus: Vi er taknemmelige for ingen ansatte er smittet

Annonce