Annonce
Udland

11-årig pige finder 2000 år gammel mælketand under skoleudflugt

Fundet af en gammel mælketand viser, at der boede folk i Uppåkra syd for Lund omkring år 0.

En bare 11-årig pige fandt en mælketand på en udflugt til en jernalderboplads i Sverige, og det viser sig, at den er omkring 2000 år gammel.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Uppåkra Arkeoligiska Center.

Mælketanden er fundet i Uppåkra, der ligger syd for Lund, for cirka to år siden. Nu er det lykkedes at datere den til mellem 350 år før vores tidsregning og år 25 efter vores tidsregning.

Annonce

- Det er et fund, der fik mig til at hoppe højt af glæde. Det er det bedste konkrete eksempel på, at der fandtes et samfund her så tidligt, siger historieprofessor Dick Harrison fra Lunds Universitet i meddelelsen.

Det er mindre end en procent af den gamle boplads, der er udgravet. Og skoleklasser fra Skåne lægger derfor ofte vejen forbi for at blive klogere på fortiden og hjælpe med at grave.

Den jord, som børnene gennemsøger, er allerede gennemgået med en metaldetektor, men kan altså stadig indeholde vigtige fund.

Pigen, der hedder Ines Roos Bengtsson, gjorde det opsigtsvækkende fund for snart to år siden, skriver SVT.

Uppåkra er ifølge det arkæologiske center primært en græsmark i dag, men engang var det hovedstad i det område af Skåne. Det var den fra før år 0 og frem til omkring første årtusindskifte.

Bopladsen kan sammenlignes med store samtidige bopladser i Danmark, fremgår det af meddelelsen. Det er blandt andet Lejre på Sjælland, Gudme på Fyn og Sorte Muld på Bornholm, som alle på sin tid var regionale metropoler.

Religion kan have ført til enden på Uppåkras storhedstid.

Da kristendommen kom, aftog byens betydning. Kort før år 1000 blev nabobyen Lund grundlagt omkring fem kilometer væk, og den blev Skandinaviens første ærkebispesæde med mere end 25 kirker i byen i 1200-tallet, beretter Uppåkra Arkeoligiska Center.

Forskere håber at kunne trække mange flere oplysninger ud af den lille tand.

- Fremtidige forskningsprojekter og analyser af tanden vil kunne fortælle os meget mere om, hvad man spiste og det miljø, som mennesker levede i den gang.

- Det håber vi, at vi kan fortælle mere om senere på året, siger Karin Nilsson, der er administrerende direktør ved Uppåkra Arkeologiske Center, i pressemeddelelsen.

De fleste fund fra bopladsen kan ses på museum i Lund. Det gælder dog ikke tanden, der blev beskadiget under analysen.

/ritzau/

Annonce
Horsens For abonnenter

Borgmester vil tage trykket af ansatte: Nu skal politikerne godkende dispensationer i byggesager

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Sovende mand vækket af røg, da huset brændte

Horsens For abonnenter

Snart går det løs på VIA's nye skole til 600 mio. kr: Se billederne af de nye rammer kort inden studiestart

Odder

Kroens kælder kan rumme alt: Under krigen blev her skjult nedskudte krigsflyvere, nu ligger fine vine og venter på at blive smagt

Sport

Malte Kiilerich er blevet en profil i forsvaret

Kultur

Padelcenter laver ny turnering med rejse på højkant - og lokalt krav til deltagerne

Horsens For abonnenter

Daniel svæver hen over byen - og når det ikke blæser nok, har han selv vind med på ryggen

Horsens

Gravsten viklet ind i afspærringstape: Det handler om sikkerhed for gæsterne på kirkegården

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Seneste plus

Danmark

Vejdirektoratet hæver hastigheden på motorvejen: Her må du fremover køre 130 km/t

Erhverv

Bageri måtte vente i 11 måneder på et forventeligt nej fra en offentlig myndighed

Sport

John Madsen er død

Horsens For abonnenter

Flere partier er bekymrede over stort antal dispensationer i byggesag fra sydbyen: V opfordrer borgmester til at gribe ind

Debat

Genbrug kan gøres bedre: Hvorfor må vi ikke klunse på genbrugspladsen?

Annonce