Annonce
forside

11-årig jagtet af klovn med hammer

Foto: AFP PHOTO / SAUL LOEB
horsens - Det uhyggelige fænomen med klovne, der skræmmer folk, er nu også nået til Horsens.

Sydøstjyllands Politi modtog i aftes en anmeldelse fra faren til en 11-årig dreng. Han fortalte, at drengen kl.19.20 kom cyklende på Østergade, da en klovn med en hammer i hånden pludselig dukkede op og jagtede drengen.

En patrulje blev sendt ud for at søge efter klovnen, men uden held.

Derfor hører politiet gerne fra vidner, der har oplysninger i sagen, lyder opfordringen fra vicepolitiinspektør Peter Thaysen, Sydøstjyllands Politi.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

DF'er i replik: Løber V og S nu fra løftet om tv på stuerne på supersygehuset?

Læserbrev: Som bekendt har et flertal udenom DF sparet sølle tre mio. kr. på tv på patientstuerne på det nye supersygehus i Gødstrup. Så de indlagte patienter må nu ligge og kigge på en tom væg fremfor at kunne se tv på enestuerne. Under debatten sagde flere regionsmedlemmer, at vi bare kunne efterinstallere tv på stuerne, når byggeriet er færdigt, for så kunne man finansiere dem fra en anden kasse. Derfor fik vi i det mindste vedtaget en hensigtserklæring om, at aftalepartierne ønsker at finde midler til efterinstallere tv og patientvenlig belysning, som både Venstre og Socialdemokratiet stemte for. Men nu skriver regionsrådsmedlem Erik Vinther fra Venstre i et læserbrev her i avisen (16. februar, red.), at tiden nu er løbet fra tv på patientstuerne. Patienterne skal i stedet nøjes med deres smartphone eller iPad, må man forstå. Og regionsrådsmedlem Henrik Gottlieb Hansen fra Socialdemokratiet bakker minsandten Venstre-kollegaen op. Er V og S ved at løbe fra vores fælles løfte om at efterinstallere tv på stuerne på supersygehuset? I læserbrevet argumenteres der endvidere for, at det er en stor investering med tv på patientstuerne. Men vi taler altså kun om tre mio. kr. Til sammenligning vil samme flertal udenom DF i denne måned bevilge over 11 mio. kr. til en spritny, arkitekttegnet multihal til regionens institution for kriminelle unge, der er idømt en ungdomssanktion. Institutionen har kun plads til 10 kriminelle unge og har i dag en gymnastikhal med badmintonbane m.v. Men her skal der ikke spares. Den gamle gymnastikhal udskiftes med en dyr, ny multihal med både springgrav, klatrevæg, yogarum, volleyballbane, floorball og helt sikkert også tv. Så mens flertallet bevilger over 11 mio. kr. til en spritny multihal til 10 kriminelle unge, må samtlige patienter på det nye supersygehus i Gødstrup kigge på en tom væg eller deres medbragte iPhone for at spare regionen for tre mio. kr. Det kan vi ikke være bekendt. DF foreslår, at de kriminelle unge beholder deres gymnastiksal, og at politikerne holder deres løfte om at efterinstallere tv på patientstuerne.

Annonce