Annonce
Horsens

1526 underskrifter mod skolelukning: Det næste bliver demonstration

Mette Teglhus stillede skarpe spørgsmål til politikerne på forældremøde på Horsens Byskole, Lindvigsvej på dagen, hvor lukningsplanerne blev meldt ud. Torsdag afleverede hun 1000 underskrifter til bevarelse af skolen. Foto: Morten Pape
Det er lykkedes forældre og andre i lokalområdet at samle 1400 underskrifter imod lukningen af Horsens Byskoles afdeling Lindvigsvej.

Horsens: Siden det fredag i sidste uge blev meldt ud, at forvaltningen i Horsens kommune foreslår at lukke Horsens Byskole, afdeling Lindvigsvej har forældrene været på barrikaderne.

Og en gruppe på 20 engagerede voksne har de seneste dage haft held med at samle omkring 1500 underskrifter ind til fordel for skolen.

- Vi havde et forældremøde i søndags på kulturhuset, hvor der blev luftet en masse holdninger og ideer til, hvad vi skulle gøre. Vi blev enige om en underskriftindsamling. Vi gik i gang allerede samme dag, vi fik printet ud, og vi fik også oprettet en indsamling på Facebook, fortæller en af initiativtagerne, Mette teglhus, som er mor til en pige i 2. klasse på skolen.

Engagementet har været stort, og det har ikke kun været vrede forældre, som har mobiliseret sig.

- Både forældre, bedsteforældre, folk fra området og gamle elever har været med. Vi har fordelt gaderne imellem os og lagt sedler i alle de lokale butikker, fortæller hun.

Annonce

- Det her kommer ikke til at gå stille af. Vi er slet ikke færdige endnu, underskrifterne er bare en del af processen. Og det næste bliver demonstrationen 11. april, og så må vi se. Vi bliver ved med at kæmpe.

Mette Teglhus, forælder

Afleveret til udvalgsformand

Inden mødet i børne- og uddannelsesudvalget torsdag klokken 16, hvor fagudvalget skulle diskutere, hvor det stiller sig i forhold til forvaltningens forslag om lukning, afleverede Mette Teglhus underskrifterne til formand Lone Ørsted.

- Jeg håber og tror på, at det selvfølgelig batter noget. Jeg kan se, vi har fået skabt en debat, vi gør alt, hvad vi kan for, at det skal gøre indtryk, siger Mette Teglhus.

Hun understreger, at uanset, hvad udvalget beslutter, holder forældrene ikke op med at kæmpe for deres børns skole.

- Det her kommer ikke til at gå stille af. Vi er slet ikke færdige endnu. Underskrifterne er bare en del af processen. Og det næste bliver demonstrationen 11. april, og så må vi se. Vi bliver ved med at kæmpe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Leder For abonnenter

En hyldest til den gode idé - lad os få mere af den slags

Gode ideer kan vi aldrig få for mange af. Og når de så oven i købet bliver omsat i handling og er en gevinst, er der ekstra grund til at anerkende et godt initiativ. Sådan er det med Mai-Britt Therkelsen, der som leder af tøjafdelingen hos Blå Kors kunne se genbrugsguld gå tabt på grund af manglende hænder. Mange ville trække på skuldrene og ærgre sig, men heldigvis ville Mai-Britt Therkelsen det anderledes. Hun fik en god idé om at lave en sorteringscentral som et beskæftigelsesprojekt, og nu er det blevet til virkelighed med opbakning fra Horsens Kommune. Et initiativ, der har alle muligheder for at blive en gevinst for alle parter. Den slags kan vi ikke få nok af, og det er vigtigt at anerkende, når en idé på den måde bliver til virkelighed. Mai-Britt Therkelsens initiativ minder os alle om, at der i princippet ikke skal så meget til. Der må være masser af lignende ideer, der rumler og rumsterer derude i Horsens og opland. Lad os få dem på bordet. Alle kan måske ikke lade sig realisere, men hvorfor ikke hjælpe hinanden med at gøre hverdagen lettere og udnytte de ressourcer, vi har, bedst muligt. I dette tilfælde havde Mai-Britt Therkelsen en chef, der var på ideen, ligesom Horsens Kommune også bakkede op. Sådan er det med alle ideer. De kræver opbakning og støtte. Vi er alt for gode til at tale ting ned og skyde forslag ned med en halvdårlig, kvik bemærkning. Den slags er dræbende for folk med gode ideer og lyse indfald, og fremfor alt risikerer vi at smide guld på gaden. Husk det næste gang, du får en god idé eller bliver præsenteret for én af slagsen. Giv det en chance. Ikke noget med at sige: Hvorfor dog det? Støt og bak op og spørg i stedet dig selv og dine omgivelser: Hvorfor ikke? Det vil være til gavn for os alle på den lange bane, så hyld den gode idé og lad os får mere af den slags.

Annonce