x
Annonce
Læserbrev

1000 flere sygeplejersker, ja, men hvorfra? Guleroden i udspillet fra regeringen og Danske Regioner er svær at få øje på

En umiddelbar let løsning på vores akutte mangel på sygeplejersker, sosu-assistenter og -hjælpere er forbedrede arbejdsforhold og ikke mindst en meget mærkbar lønforhøjelse. Det handler om anerkendelse af værdien af det uundværlige arbejde, disse faggrupper yder for vores allesammens velfærd.

Læserbrev: Regeringen har indgået aftale med Danske Regioner om oprettelse af 1000 flere sygeplejerskestillinger på landets sygehuse frem til 2021.

Det er vi meget tilfredse med i Region Midtjylland og Dansk Folkepartis regionsrådsgruppe.

Vi får tilført 215 fuldtidsstillinger og en tilsvarende økonomi på 215 mio. kr. Det siger vi selvfølgelig tak til.

Nu bliver det store spørgsmål: Hvor skal de stillinger så komme fra?

På nuværende tidspunkt mangler der indenfor regionerne at blive besat 1030 stillinger, hvoraf de ca. 130 er her fra regionen.

Vi mangler hænderne nu og endnu mere i den nære fremtid. Ingen tvivl om det.

Den aldrende befolkning og et stigende behandlingsbehov vurderes af Dansk Sygeplejeråd at øge manglen på sygeplejersker i samfundet til ca. 6400 stillinger frem mod 2025.

Det er noget af en opgave blot at løse den opgave.

Nu slås alle stillinger op som fuldtidsstillinger, og alle kan få opnormeret deres stillinger til fuld tid. Det er ikke noget nyt i vores region, men det har desværre ikke hjulpet.

Fortsat vælger 50 pct. af vores sygeplejersker at være på deltid.

Det er der mange årsager til, men den mest indlysende er arbejdsforholdene, travlheden, vagtfordelingen og ikke mindst den ringe løn.

Det er et af de mest meningsfulde arbejdsområder, man kan have, men sker det på bekostning af familie, venner, fritidsinteresser og ja, i det hele taget overskud, så vælges fuldtid fra.

Guleroden i udspillet fra regeringen og Danske Regioner er svær at få øje på.

Der er forbedringer i form af bedre praktik- og nyansættelsesforløb. De vagttunge afdelinger, såsom akut- og medicinske afdelinger, skal have ekstra midler.

Det er godt alt sammen, men det løser ikke den gigantiske udfordring, vores samfund står overfor.

Nu taler vi om sygeplejersker, men så at sige alle faggrupper er udfordrede - alene af den grund at der mangler hænder.

Hvis vi ikke begynder at tale om de udfordringer, der ligger her, så finder vi ikke løsninger, der er holdbare.

En umiddelbar let løsning på vores akutte mangel på sygeplejersker, sosu-assistenter og -hjælpere er forbedrede arbejdsforhold og ikke mindst en meget mærkbar lønforhøjelse.

Det handler om anerkendelse af værdien af det uundværlige arbejde, disse faggrupper yder for vores allesammens velfærd.

Lone Vase Langballe. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi skal huske at lære af situationen

Læserbrev: Covid-19 er helt sikkert ikke den sidste alvorlige sygdom, som rammer hele verden samtidig. Derfor skal vi huske at lære af situationen. Der må helt sikkert være noget, som vi fremover bør gøre anderledes for i det mindste at nedsætte risikoen for lignende pandemier. På den korte bane må vi under alle omstændigheder forudse nye bølger af Covid-19. De kan komme senere i år, næste år og i en årrække frem. Måske skal vi have nye regler for, hvor mange og hvor tæt vi må være sammen. I dag er det primært hensynet til brand og flugtveje, der definerer, hvor mange mennesker der må være forsamlet et sted. Men hvad med hensynet til sundhed og smittefare? Bør det ikke også indtænkes, når vi definerer, hvor mange mennesker der må være i en bus, et tog, på en cafe eller til en koncert? Og hvad med hygiejne? Bør vi fremover altid afspritte hænderne, inden vi går til møde, på indkøb, på cafe eller ud at se på ny bil? Bør der indføres regler, så syge kan afvises som deltagere i møder eller forsamlinger? Skal der opstilles temperatur-scannere dér, hvor mange mennesker mødes? Skal billetkontrollen til fodboldkampen eller koncerten også udstyres med et apparat til temperaturmåling? Hvad der i givet fald skal gøres, kan jeg ikke vurdere. Men jeg håber, at sundhedsmyndighederne i Danmark og resten af verden vil tage ved lære at den nuværende dybt ulykkelige situation. Kun ved at lære af historien kan vi som samfund blive bedre rustet til at imødegå fremtidens smittemæssige udfordringer.

Annonce