Annonce
Horsens

100 meter i hjemmelavede både: Elever er klar til traditionsrig kapsejlads

HTX-eleverne har selv beregnet, konstrueret og bygget de både, som de skal sætte i vandet på fredag. Arkivfoto: Lars Juul
På fredag lægger Langelinie fjord til det traditionsrige kapsejlads Single Sheet Skiff Challenge.

Horsens: Flere ugers forberedelse med nøje beregninger, kreativt håndværk og håbefulde test kulminerer fredag eftermiddag ved Langelinie i Horsens.

Her begiver en konkurrerende gruppe 2.g-elever på Learnmark Gymnasium HTX sig ud på en 100 meter bane i hjemmelavede både i den traditionsrige kapsejlads Single Sheet Skiff Challenge.

Kapsejladsen, der afslutter skoleårets første projekt i fagene teknologi og fysik, er rig på samarbejde og konkurrenceelement, og det er en motivationsfaktor.

Det forklarer Clara Stokholm Petersen, der er en del af en firemandsgruppe, der har bygget båden Pink Lady.

- Jeg kan godt lide, at vi i dette projekt skal løse en helt konkret opgave, hvor vi skal konstruere båden, så den kan holde til én person, komme hurtigt fremad, og at den ikke kæntrer, siger Clara Stokholm Petersen i en pressemeddelelse.

- Vi har hentet inspiration i tidligere års både og testet prototyper i et vandbassin. Vi er alle blevet bidt af det, og vi går helt klart efter at vinde - vi vil i hvert fald gerne have bygget en båd, der ikke synker, siger hun.

For at udfordre kreativiteten har eleverne haft begrænsede materialer til rådighed: En krydsfinérplade, 60 strips, to tuber fugemasse og et bræt til udformning af pagaj.

Første heat går i gang klokken 12.40, mens finaleheatet forventes at gå i gang klokken 13.20.

Annonce
Clara Stokholm Petersen og hendes firemandsgruppe stiller op med båden Pink Lady. Foto: Learnmark
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Odder

Odder: Så er kommunens budget faldet på plads, og det er stramt

Annonce