Annonce
Horsens

100 mødte op til møde om Husoddestien: Vil ikke have ny belægning og lys på stien

Omkring 100 borgere var onsdag aften mødt op på Stensballeskolen til borgermøde om Husoddestiens fremtid. Foto: Joachim Voss

Husoddestiens fremtid blev diskuteret på et borgermøde på Stensballeskolen onsdag aften. Her havde interesserede borgere mulighed for at komme med indvendinger til de forslag, som kommunens arkitektfirma kom med. Mange var kritiske, men der var også rosende ord iblandt.

Horsens: Onsdag aften var der på Stensballeskolen borgermøde arrangeret af Horsens Kommune, hvor fremtidsplanerne for den flittigt debatterede Husoddesti blev præsenteret for interesserede borgere.

Byrådet besluttede i budgettet for 2018, at stien, der forbinder midtbyen med Stensballe, skal opgraderes med fast belægning og belysning. Det skal ske som en del af kommunens trafikplan, Trafik 2030, der blandt andet skal sikre, at flere horsensianere sætter sig op på cyklen.

Borgerne fik på mødet mulighed for at komme med indvendinger til de forslag, der blev præsenteret af arkitektfirmaet Schønherr, som kommunens afdeling for teknik og miljø har hyret til at komme med bud på, hvordan det kan forenes, at opgradere stien samtidig med, at man passer på naturen omkring.

Formand for Horsens Kommunes plan- og miljøudvalg, Martin Ravn (V), åbnede borgermødet og talte foran de omkring 100 fremmødte borgere.

Han lagde ud med at tale om vigtigheden af at antallet af horsensianere, der benytter bilen på de korte distancer, bliver bragt ned, og omvendt at antallet af cyklister i kommunen skal øges. Blandt andet for at reducere udledningen af CO2.

Annonce

Vi vil gerne øge tilgængeligheden rundt i byen på cykel, og gøre vilkårene for cyklisterne bedre. Husoddestien kommer ind som en del af det.

Martin Ravn (V), formand plan- og miljøudvalget


  • Kommunen har som erklæret mål, at få flere borgere op på cyklen, og det kræver bedre cykelstier og generelle forhold for cyklisterne, mener byrådet og kommunen.
  • Husoddestien har gennem en længere periode skabt debat blandt borgerne i Stensballe. Der er dem, der taler imod ny belægning og belysning, for at beskytte det rekrative område, og dem, der taler for, så det bliver lettere at komme rundt i kommunen på cykel.
  • Ifølge tal fra kommunen bruger horsensianerne bilen på mere end hver anden af deres daglige ture på under seks kilometer. Kun 15 procent bruger cykel på samme distance.
  • Husoddestien er oprindeligt en del af den jernbanelinje, der forbandt Horsens med Odder. Netop stiens historie havde kommunens arkitekter fokus på i deres oplæg.
  • Også stiens unikke placering og linjeføring har været vigtigt for det forslag, som arkitekterne præsenterede.
  • Arkitekternes forslag har til formål at sikre, at Husoddestien kan blive oplyst, få fast belægning og samtidig bevare naturen, endda øge fremkommenligheden til vandet, og undgå gene for naboerne.
  • Allan Lyng Hansen, chef for affald og trafik i Horsens Kommune, afslørede at prisen for en opgradering af Husoddestien løber op i 1,5 millioner kroner.

Kilde: Horsens Kommune.

Illustration der viser, hvordan en lysmast ved Husoddestien vil kunne se ud efter mørkets frembrud. Foto: Schønherr/Horsens Kommune

Fast belægning og begrænset belysning

- Vi vil gerne øge tilgængeligheden rundt i byen på cykel, og gøre vilkårene for cyklisterne bedre. Husoddestien kommer ind som en del af det, sagde Martin Ravn (V), der fremhævede mørket på Husoddestien som et problem for dem, der ønsker at bruge stien, når det er mørkt.

Martin Ravn (V) lagde ikke skjul på, at det har høj prioritet for byrådet at opgradere kommunens cykelstier. Tager man et kig på økonomien bag fremtidens supercykelstier er det da også tydeligt, at det er en vigtig sag. Der er nemlig afsat mere end 100 millioner kroner til at forbedre forholdene for kommunens cyklister.

Chef for trafik og affald i Horsens Kommune, Allan Lyng Hansen, kunne senere på aftenen afsløre, at budgettet for renoveringen af Husoddestien løber op i 1,5 millioner kroner.

Arkitekterne fra Schønherr præsenterede efterfølgende deres bud på fremtidens Husoddesti. Her havde de idéer med om en fast belægning, i modsætning til den grusbelægning, der er i dag, og til belysning, der skal sikre, at stien kan benyttes efter mørkets frembrud.

De foreslår at belægge stien med søsten, der er småsten i gråbrune nuancer. Samtidig anbefaler de mast- eller pullertbelysning, der giver minimal lysforurening, i en kobberbrun farve. Desuden mener de, at der skal sættes nye bænke op, der er lavet i ubehandlet træ.

Tanken med belysningen er, at højden på lyskilden skal variere fra sted til sted på stien. Master skal placeres de steder, hvor de ikke vil ødelægge udsigten mens de noget lavere pullerter skal placeres der, hvor der er udsigt. Desuden skal det sikres, at naboerne ikke bliver generet af lyskilderne.

Arkitekterne foreslår også, at tilgængeligheden til vandet får et løft. Det kan gøres med en træbrygge, der går ud i vandet, hvor det vil være muligt at gå ud. Også en istandsættelse af banebroen eller en helt ny bro er blandt arkitekternes forslag.

Sådan her kan Husoddestien komme til at se ud visse steder, hvis byrådet vælger at sætte lyspullerter op på dele af stien. Foto: Schønherr/Horsens Kommune

Kritik af høje lysmaster

De to arkitekter fra Schønherr blev to gange under deres oplæg mødt af et kor af borgere, der i munden på hinanden sagde nej. Det skete første gang som reaktion på, at det også er en mulighed at lægge såkaldte sf-sten, der ofte bruges som belægning på parkeringspladser, på stien. Denne type sten var dog ikke arkitektfirmaets bud på ny belægning.

Generelt var borgernes reaktioner på forslaget til en ny Husoddesti meget blandede. Omkring 30 borgere havde enten kommentarer eller spørgsmål til planerne, og det tog over en time for Martin Ravn (V), Allan Lyng Hansen og arkitekterne at svare på spørgsmålene.

Mange var kritiske over for muligheden for at sætte lysmaster op, og generelt utilfredse med udsigten til, at stien, som mange mener er et vigtigt rekreativt område, skal laves om.

Flere var også bekymrede for, om cyklisterne vil komme til at dominere for meget på ruten, som også mange gående benytter sig af.

Der blev også udtrykt bekymring for knallerter, som mange mener allerede er et stort problem i dag. Allan Lyng Hansen svarede dog, at han ikke kan se, hvorfor der skulle komme større problemer med knallerter i fremtiden, hvis der kommer en ny belægning.

En borger spurgte til, om kommunen har overblik over, hvor mange cyklister stien har i dag, og hvor mange de ønsker skal bruge den i fremtiden. Allan Lyng Hansen svarede, at det har kommunen ikke tal på, hvilket skabte mumlen og grin blandt tilhørerne.

Det var dog ikke kun kritiske borgere, der havde fundet vej til Stensballeskolen onsdag aften. En håndfuld borgere rejste sig også for at rose og støtte planerne om belægning og belysning.

Lyset fra pullerter når mørket er faldet på. Det kan blive fremtiden på dele af strækningen. Foto: Schønherr/Horsens Kommune

Byrådet kan selv bestemme

Til slut på borgermødet svarede de fremmødte med håndsoprækning på, hvad de mener om belysning og belægning på stien. Det var lige, 50-50, til spørgsmålet om belysning mens omtrent to tredjedele var imod en ny belægning.

Næste skridt frem mod en afklaring af stiens fremtid skal ske i plan- og miljøudvalget og senere i byrådet, der selv kan bestemme, hvilken løsning det mener er den rigtig for Husoddestien. På mødet fremgik det ellers, at næste skridt er en høringsproces, men det er altså muligt for byrådet at gøre det til en ren politisk beslutning, forklarede Martin Ravn (V) efter mødet.

Det er nemlig normalt, at der skal være en høringsproces, når lokalplanen skal ændres, men i tilfældet med Husoddestien kan kommunen overtrumfe lokalplanen gennem vejloven, hvis man skønner, at der er behov for en ændring af en sti eller vej.

Det er dog en mulighed for plan- og miljøudvalget at gøre en borgers forslag om at lave en afstemning blandt borgerne i området omkring Husoddestien til virkelighed, men det vil i så fald og være en vejledende afstemning.

Efter planen skal byrådet tage en endelig beslutning om fremtiden for Husoddestien først i det nye år.

Udsnit af, hvordan området omkring banebroen. Arkitekterne foreslår, at stien bliver 2,5 meter bred. Foto: Schønherr/Horsens Kommune
Tværsnit af en del af stien. Her kan man vurdere højden af lysmasterne i forhold til cyklister og gående. Foto: Schønherr/Horsens Kommune
En del af Husoddestien set oppefra. Her kan man se et bud på, hvordan tilgængeligheden til vandet kan blive øget med en træbrygge. Foto: Schønherr/Horsens Kommune
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce