Annonce
Østjylland

100 biler ramte uanmeldt midtbyen: Politiet spærrer veje for at undgå trafikkaos

Sådan så det ud til en af bilentusiasternes tidligere demonstrationer. Foto: Henrik Ask

AARHUS: Omkring 100 biler ramte lørdag aften Aarhus Midtby omkring klokken 19.30, og de skabte så meget trafikkaos, at politiet valgte at spærre dele af midtbyen.

Det oplyser vagtchefen ved Østjyllands Politi, Flemming Lau.

Han kalder de mange bilers optræden for en "happening", da der ingen demonstration var anmeldt.

Det har ellers været tilfældet de forgange lørdage, hvor en gruppe, der kalder sig "Cars & Coffee Aarhus" har afholdt anmeldte bil-demonstrationer. Denne lørdag havde gruppen varslet den tredje demonstration i træk, men den blev áflyst for få dage siden.

De seneste dage har det dog set ud til, at bilentusiasterne alligevel havde planer om at mødes i det centrale Aarhus. Det fremgik af en begivenhed på Facebook.

- Vi kan konstatere, at målet for deres happening har været Rådhuspladsen, og de veje rundt omkring altså Park Allé, Frederiks Allé og Sønder Allé, siger vagtchef Flemming Lau og fortsætter:

- Vi har identificeret cirka 100 køretøjer, som har forsøgt at køre i den cirkel, og det har jo skabt nogle færdselsmæssige udfordringer for den øvrige færdsel, og vi har sat en passende styrke ind for at få afviklet.

Han fortæller, at de mange biler var til så stor gene for den øvrige trafik, at de efter kort tid blev ledt væk fra området.

- Vi har lavet nogle afspærringer, så vi får dem ført væk fra stedet i stedet for, at de kører i cirkler derinde. 100 køretøjer, der kører i cirkel, skaber naturligvis nogle uhensigtsmæssige blokeringer, og det er vi selvfølgelig nødt til at sætte ind over for, siger Henrik Lau.

Han oplyser, at flere allerede er blevet sigtet for overtrædelse af færdselsloven, men at han endnu ikke havde et overblik over, hvor mange sigtelser der var tale om.

Cars & Coffee

Cars & Coffee har blandt andet gennem to nylige bildemonstrationer forsøgt at gøre opmærksom på sin eksistens og medlemmernes ønsker.

Gruppen efterspørger ifølge den selv ikke særlig meget. Der er hverken tale om klubhus eller anden bebyggelse. De vil bare gerne have et stort asfaltareal, hvor de kan få lov at mødes uden at blive smidt væk.

- Det skal overhovedet ikke være fint og fancy, vi vil bare gerne have et sted, hvor vi kan mødes med vores biler, hvor vi kan være i fred og ikke bliver smidt væk hele tiden, har formand Mads Evers-Jensen udtalt til Århus Stiftstidende ved en tidligere lejlighed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Monika måtte aflive sin hvalp efter handel med tiltalt hunde-sælger

Sport

Hun fældede Haysen: Ung kvinde arbejdede som skribent for SønderjyskE

Annonce