Annonce
Horsens

100 år med ni borgmestre i Horsens - og de har alle været socialdemokrater

De ni borgmestre, øverst fra venstre Axel Sørensen, Jens Chr. Juliussen, Robert Holm, Ove Jensen, Holger Sørensen, Henning Jensen, Vagn Ry Nielsen, Jan Trøjborg og Peter Sørensen.

Den lokale parti-afdeling markerer det bemærkelsesværdige jubilæum med en bog om de ni og en udstilling på Industrimuseet.

Horsens: Socialdemokraterne kan juble, mens borgerlige politikere nok vil ryste på hovedet. Men et historisk faktum er det, at 1. oktober har Horsens i 100 år været styret af Socialdemokratiet med en mand fra partiet i borgmesterstolen.

Det skal selvfølgelig fejres, og partiet gør det på to måder: dels med en udstilling på Industrimuseet, dels med en bog om de ni, der har beklædt posten som byens politiske førstemand.

Så den - selvfølgelig røde - løber rulles ud fredag 28. september, når udstillingen "100 år med folkevalgte borgmestre i Horsens" åbnes, og bogen, der bærer titlen "100 års jubilæum med ni socialdemokratiske borgmestre i Horsens" præsenteres.

Det sker ved en åben reception kl. 14 på Industrimuseet, hvor Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen bliver hovedtaler.

De ni borgmestre

De ni socialdemokrater, som dækker de første 100 år med folkevalgte borgmestre, er:



    • Axel Sørensen (1918-1939)
    • Jens Chr. Juliussen (1939-1949)
    • Robert Holm (1949-1966)
    • Ove Jensen (1966-1972)
    • Holger Sørensen (1972-1985)
    • Henning Jensen (1986-1993)
    • Vagn Ry Nielsen (1994-2006)
    • Jan Trøjborg (2007-2012)
    • Peter Sørensen (2012-)

Forud for de ni ligger en længere række af borgmestre, begyndende med Hans Olufsen Riber, som sad i borgmesterstolen fra 1586 til 1611. Fælles for dem er, at de var kongeligt udpegede.

Det ændrede sig, efterhånden som enevælden måtte vige for folkestyre, bl.a. med en ændring af valgreglerne i 1908, som gav de fleste mænd og kvinder stemmeret. Allerede i 1905 blev en første folkeafstemning dog gennemført og sikrede Socialdemokraterne 10 af de 25 pladser i byrådet. I årene efter fulgte den lovgivning, der fra 1918 placerede Axel Sørensen som den første folkevalgte borgmester.

I dag ved vi, at Axel Sørensen med 21 år på posten blev den længst siddende af de ni borgmestre. Og han stoppede kun på posten, fordi statsminister Thorvald Stauning headhuntede ham til jobbet som minister for transport m.v.

Henning Jensen er den eneste af de otte forhenværende borgmestre i Horsens, som stadig lever. Hans efterfølger Vagn Ry Nielsen døde i april 2013, 74 år gammel. Derefter fulgte Jan Trøjborg, som fik blot fem år på posten, inden han i maj 2012 som blot 56-årig døde under et motions-cykelløb i forbindelse med Giro d'Italia-starten i Horsens. Arkivfoto: Morten Pape

Tæt på historien

En lille arbejdsgruppe har længe arbejdet med at forberede bog og udstilling.

I gruppen sidder kredsformand Helle Frost, Ove K. Nielsen, Find Gravesen, Børge Müller og Tove Asmussen.

Sidstnævnte har været aktiv under syv af de ni borgmestre og har derfor kunnet bidrage meget til den historie, som er nedfældet af journalist Søren Laursen og forfatter og blogger Maria Erica Jensen.

- Nogle af os kender historien, andre er gode til det grafiske og så videre - sådan har vi sparret med hinanden i arbejdsgruppen, siger Tove Asmussen.

Annonce

Glade og varme indvendigt

Den ca. 50 sider store bog er helt bevidst ikke tænkt som et stykke socialdemokratisk propaganda, fortæller hun.

- Vi vil bare fortælle historien om de ni borgmestre, og resultatet har gjort os glade og varme indvendigt, lyder det.

Bogen trykkes i 1000 eksemplarer. Den kommer ikke til salg, men vil blive foræret til partimedlemmer, bidragyderne og interesserede.

Læserne vil i fortællingerne om de ni borgmestre finde en linje, Tove Asmussen er glad for:

- Ingen af dem har været ræverøde S-borgmestre. De har alle forstået at samarbejde med de andre politiske partier, sådan at alle i Horsens - fra erhvervsliv til de socialt dårligst stillede - har trivedes.

Annonce
Hedensted For abonnenter

323 dage efter corona har Helle fået besked fra senfølgeklinik: Det svarer til en hjerneskade - og det kan blive kronisk

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Mandagens coronatal: Fortsat under 100 indlagte - 17 i respirator

Annonce
Annonce
Annonce
Odder

Borgmester om skandaleramt politikers fremtid: Så længe John Rosenhøj ikke er dømt, er han medlem af Odder Byråd

Horsens For abonnenter

Beslutningen om at flytte folkeskole ind på gymnasium er ikke skåret i sten: Ny fremtid for Dagnæsskolen i spil

Debat

Tænk, hvis de unge på campus og gymnasiet kunne mødes på en bro over banen og Bygholm Å

Horsens

Smil til fotografen: I denne uge kører en ret genkendelig bil rundt i Horsens

Sport

Chris Ankers enke: - Jeg kan slet ikke rumme tanken om, at jeg ikke skal kysse min mand igen

Erhverv For abonnenter

Både gyldne og røde tal i ugens regnskaber: Se status fra blandt andre værtshus og vikarfirma

Horsens

Horsens har Jyllands højeste smittetal og laveste andel vaccinerede: Få overblikket over corona-udviklingen i dit sogn her

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

Kærestepar har købt velkendt butiksejendom: - Det er den største Ikea-test, vi kan tage sammen

Danmark

Giftige svampe kostede Tikko livet: Nu melder dyrehospital om flere døde hundehvalpe

Erhverv

Mere gang i Hestedamsgade: Det skal ikke være en ærindegade, men en væregade - gerne som i Sydeuropa

Danmark For abonnenter

Fup-mails vælter ind: Svindlere udnytter farvel til NemID til identitetstyveri

Hedensted

Hør Hedensteds nye podcast:  Første afsnit sætter fokus på ny skraldeordning og et nedlagt springvand

Annonce