Annonce
Horsens

10 nye smittede med covid-19 - smitten er fordelt på tre postnumre

Lad jer teste, så vi undgår nedlukning på sogneniveau, lyder opfordringen fra borgmester Peter Sørensen (S). Arkivfoto: Mads Dalegaard
- Lad jer teste, lyder opfordringen fra borgmester Peter Sørensen igen og igen. Det sker blandt andet for at undgå, at kommunen bliver nødt til at lukke sogne ned, hvis smitten breder sig i Horsens.

Horsens: Siden i går, skærtorsdag, er der fundet 10 nye tilfælde af covid-19 smittede i Horsens Kommune.

Det oplyser borgmester Peter Sørensen (S).

De smittede er fundet i Hovedgård, Brædstrup og i det sydlige og centrale Horsens. Flest er der i Horsens.

Det er dobbelt så mange som de fem, der blev konstateret smittede i døgnet op til skærtorsdag, men tallet giver ikke panderynker hos borgmesteren.

- Hvis jeg kigger over de seneste 20 dage, ligger antallet af smittede i det lag, og det er jo et øjebliksbillede. Men jeg havde da hellere set, at det var nul, siger Peter Sørensen.

Annonce

Nedlukning på sogneniveau

Han appellerer til, at horsensianerne lader sig teste så tit som muligt.

- Der er ikke noget i tallene, der indikerer, at vi ikke bliver testet. Men jeg opfordrer stadig kraftigt til, at man lader sig teste i nogle af de mange teststeder, vi har. Det er test, der gang på gang viser sig at finde dem, der ikke selv vidste, at de var smittede. Så der er rigtig god grund til at blive testet, og hellere en gang for meget end en gang for lidt, siger Peter Sørensen.


Vi har lige haft relativt mange smittede i Brædstrup og i Torsted, så tallet kan godt pludselig nærme sig grænsen. Det afhænger af, hvor stort sognet er. Derfor er det endnu vigtigere, at vi lader os teste, for det er måden, vi fanger det på. Den er ikke længere end det.

Peter Sørensen (S), borgmester


Han peger på, at nye regler fra 12. april stiller krav om, at kommunerne lukker geografisk ned helt ned på sogneniveau, hvis antallet af smittede pludselig stiger.

- Derfor er det så vigtigt, at vi tidligt finder de borgere, der er smitttede, så vi undgår geografisk nedlukning, som vi alle sammen gerne vil undgå, påpeger borgmesteren.

Han afventer de officielle retningslinjer for, hvad der præcist skal til, for at kommunerne må lukke ned lokalt.

- Vi skal lukke ned, hvis incidenstallet nærmer sig den grænse, eksperterne har fastsat, og det tal har jeg ikke fået endnu. Det, jeg har hørt fra medierne, er et incidenstal på 200, siger Peter Sørensen.

Det senest incidenstal for Horsens Kommune er 77.

- Men det er for hele kommunen. Det kan godt være højere nogle steder end andre. Vi har lige haft relativt mange smittede i Brædstrup og i Torsted, så tallet kan godt pludselig nærme sig grænsen. Det afhænger af, hvor stort sognet er. Derfor er det endnu vigtigere, at vi lader os teste, for det er måden, vi fanger det på. Den er ikke længere end det, siger Peter Sørensen.

Dagens smittetal i Horsens Kommune

Smittetal for Horsens Kommune fredag 2. april:

10 nye tilfælde af covid-19

Smittetal for Horsens Kommune torsdag 1. april:

5 nye tilfælde af covid-19, oplyser borgmester Peter Sørensen.

Smittetal for Horsens Kommune onsdag 31. marts:

  • 11 nye tilfælde af covid-19 ifølge Statens Serum Institut. Fundet blandt 2586 analyserede prøver, hvilket giver en positivprocent på 0,43.
  • Gennemsnittet de seneste 30 dage er 11,03 nye smittetilfælde om dagen.

Smittetal for de seneste syv dage:

  • 80 konstaterede tilfælde af covid-19. Antal testede er 15.247.
  • Incidenstal på 88,2 tilfælde per 100.000 indbyggere. Positivprocenten for de syv dage er på 0,52.


Status på vaccinationer:

  • 11,07 procent i Horsens Kommune har fået første stik. På landsplan er det 12,51 procent.
  • 5,78 procent er færdigvaccinerede. På landsplan er det 6,50 procent.

OBS. Data er hentet hos Statens Serum Institut og er for det seneste døgn baseret på analysetidspunkt, mens tal for seneste syv dage er baseret på testtidspunkt. Her er indregnet to døgns forsinkelse. Tallene er baseret på PCR-tests og ikke længere på hurtigtests.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Borgmester og hele kommuneledelsen i coronaisolation: Kommunen flirter med omsiggribende nedlukningsgrænse

Annonce