Annonce
Horsens

Øv, Hildas kjoler passede ikke Jutta

Jutta Nikolajsen prøvede hele to af Hilda Heicks kjoler uden held til genbrugsevent Folkekirkens Nødhjælps butik i Horsens. Foto: Morten Pape
Kunderne i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik prøvede kræfter med Hilda Heicks kjoler

Horsens: Tre timer i selskab med Hilda Heick, kaffe på kanden med kage til og muligheden for at erhverve sig sin helt egen Hilda-kjole.

Den chance fik genbrugsglade horsensianere torsdag eftermiddag i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik på Sønderbrogade.

Og Jutta Nikolajsen ville ikke lade den gå forbi sig. Så kun få minutter over 12, hvor det hele startede, stod hun i prøverummet og forsøgte at finde den helt rette Hildakjole at købe med hjem.

En rød sag med blonder eller en blå. Men skuffelsen var ikke til at tage fejl af, da gardinet blev trukket fra.

- Der var ikke nogen, som passede. Og kun 600 kroner for en helt fantastisk kjole, det var ærgerligt, lød det.

Og selvom prisen lokkede, så betød den tidligere ejer også noget for interessen.

- Ja, det er sjovt, at det har været Hildas. Jeg ville have haft den på til bryllup i august, og der ville jeg da have pralet af, at det havde været Hildas, lød det fra en ærgerlig Jutta Nikolajsen.

Mere heldig var Folkebladets udsendte, som allerede i baglokalet spottede en stribet sag med guldglimmer, og den passede helt perfekt. Til stor glæde for hovedpersonen Hilda.

- Hvor er det dejligt, at du kan passe den. Jeg har ikke selv brugt den ret meget. Den er købt på et cruise i udlandet, og jeg har simpelthen overvurderet mig selv. Jeg er kun 156 høj, havde jeg været 166, var det måske gået. Så selvom jeg synes, den er så sød, så blev det aldrig så godt, som jeg havde forestillet mig.

Dagens arrangement løb af stablen torsdag fra kl. 12 til 15 - hvor kunderne kunne købe alt fra selskabskjoler, nederdele, bluser og jakkesæt fra familien Heicks egne gemmer.

Annonce

Ja, det er sjovt, at det har været Hildas. Jeg ville have haft den på til bryllup i august, og der ville jeg da have pralet af, at det havde været Hildas.

Jutta Nikolajsen, kunde

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hvor skal pædagogerne komme fra?

Et vigtigt skridt til en bedre kvalitet i landets daginstitutioner. Sådan beskriver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil resultatet af den aftale, som regeringen har indgået med støttepartierne fra SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Aftalen sikrer 1,6 milliarder kroner ekstra til landets kommunale børnehaver og vuggestuer frem mod 2025. Første del af puljen på 500 millioner kroner er på vej ud i kommunerne om meget kort tid. Pengene er øremærket til mere personale, så "børnene får den opmærksomhed, de har fortjent" som ministeren udtaler i en pressemeddelelse. Og det er mere end blot tomme ord. Kommunerne skal nemlig bevise, at de har brugt pengene på netop mere personale, og samtidig skal kommunerne dokumentere, at de flere voksne i daginstitutionerne ikke må føre til et fald i andelen af uddannede pædagoger. Man kan med andre ord ikke blot bruge pengene på uuddannede pædagogmedhjælpere for at få flest mulige hænder for pengene. De 500 millioner kroner er fordelt efter antallet af børn i 0-5 års alderen. De ekstra millioner betyder dog også, at det bliver lidt dyrere for forældrene at få deres børn passet. Ifølge SF's Jakob Mark bliver det dog ikke et problem, idet han mener, at mange forældre er villige til at betale mere for flere hænder omkring deres børn, hvilket han meget vel kan have ret i. På et budgetborgermøde i Odder i efteråret var der i hvert fald flere forældre, der spurgte, hvorfor kommunen ikke bare satte taksterne op, hvis der manglede penge. Svaret var, at det kan man ikke, fordi kommunerne ifølge loven kun kan sende 25 procent af prisen for en vuggestue- eller børnehaveplads videre til forældrene. Det betyder så, at forældrene nu skal betale lidt ekstra for de millioner, regeringen har fundet til kommunernes daginstitutioner. Spørgsmålet bliver bare, om man kan finde det antal uddannede medarbejdere, der skal til for at leve op til regeringens aftale. Ifølge tal fra pædagogernes fagforening, BUPL, var der i december 2019, hvad der svarer til mindre end 70 fuldtidsledige pædagoger i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder kommuner tilsammen. Dertil kommer selvfølgelig pædagogiske assistenter. Alene i Horsens regner man med, at der kan ansættes mindst 35 flere voksne allerede i år. I Odder bliver der kun penge til en lille håndfuld, mens Hedensted får råd til cirka det dobbelte. Der skal med andre ord også kigges på, hvor de mange flere hænder skal komme fra.

Annonce