Annonce
Horsens

Ønske fra komite: Vitus Bering-skulptur skal være pejlemærke på nyt havneområde

En skulptur, der skal hædre Vitus Bering, skal formentlig placeres i forbindelse med den nye havnepromenade. - Vi håber, den kan blive et pejlemærke for besøgende på havnen, lyder det fra Vitus Bering-komiteens formand, det konservative byrådsmedlem Esben Hedeager. Han understreger dog, at der endnu ikke er taget beslutning om, hvor skulpturen præcis skal stå. Arkivfoto: Morten Pape
Medlemmerne af Vitus Bering-komiteen er ved at spore sig ind på, hvor en kommende skulptur af Vitus Bering kan placeres i bybilledet. Nu skal arbejdet med at rejse midler til skulpturen i gang.

Horsens: Skal en skulptur til ære for Vitus Bering placeres for enden af den nye havnepromenade, som kommer til at gå fra inderhavnen og ud langs Nordre Kaj, på den kommende bro mellem havnepromenaden og starten af lystbådehavnen eller måske et helt tredje sted?

Det er Vitus Bering Komiteen ved at spore sig nærmere ind på.

Udvalget havde på sit seneste møde flere placeringer oppe at vende. Men flere af dem faldt.

- Det handler bl.a. om, at der ved nogle af de mulige placeringer er en for lang tidshorisont. Vi kan ikke vente fem til 10 år på at få skulpturen sat op, og det vil blive tilfældet, hvis den f.eks. skal placeres på eller ved den kommende havneø eller ved udløbet af åen, når den bliver fritlagt. Her kan der også være udfordringer med trafikken, siger det konservative byrådsmedlem Esben Hedeager, der er formand for komiteen, der består af politikere, museumsfolk og andre med interesse i Vitus Bering.

Annonce

Vitus Bering og Horsens

Vitus Jonassen Bering blev født i Horsens i 1681. Han drog til søs og blev i 1703 hvervet til den russiske flåde.

Vitus Bering flyttede til Rusland og blev leder af den første Kamtjatka-ekspedition, der strakte sig over fem år, fra 1725 til 1730. Her konstaterede han, at Sibirien var adskilt fra Nordamerika af det stræde, der blev opkaldt efter ham, Beringsstrædet.

Den anden Kamtjatka-ekspedition, som fandt sted i 1733-1743, skulle kortlægge den amerikanske vestkyst, og i 1741 nåede man frem til Amerika. På vej hjem strandede skibet, og besætningen var tvunget til at overvintre på øen. Mange af ekspeditionens deltagere døde - bl.a. Vitus Bering, som døde i december 1741. Han blev sammen med de andre begravet på øen, der sidenhen fik navnet Beringøen.

Berings grav på Beringøen blev fundet i 1991 af en dansk-russisk ekspedition. I Horsens findes der et mindesmærke over Vitus Bering i Vitus Beringsparken og en udstilling om hans liv på Horsens Museum.

Vitus Bering-komiteen skal bl.a. etablere en Vitus Bering-skulptur i Horsens og være med til at formulere anbefalinger om den fremtidige formidling af Vitus Berings historie i Horsens. Og så skal den sikre finansiering til projektet via fundraising.

Komiteen består af byrådsmedlemmerne Esben Hedeager (K) som formand samt Jakob Bille (LA) og Martin Ravn (V) som næstformænd. Derudover består komiteen af fagfolk fra byen - bl.a. repræsentanter fra Bedre Bymiljø, havnen, Horsens Museum, Horsens Kunstmuserum og en repræsentant fra den russiske ambassade.

I Horsens Kommunes budget er der afsat 250.000 kr. til komiteens arbejde, som skal være afrundet senest i foråret 2021.

Kilde: Horsensleksikon.dk og Horsens Kommunes budgetaftale

Et pejlemærke

Udvalget har også vendt muligheden for at placere skulpturen til ære for byens stolte søn ved det kommende havnebad.

- Men vi kan være bekymrede for, om den kan komme til at "drukne" lidt i området ved Geiserne, siger Esben Hedeager, der ser gode muligheder i at placere skulpturen enten på havnepromenaden eller i forbindelse med cykel- og gangbroen for enden af promenaden.

- Det vil give skulpturen en stor synlighed. Den kan blive brugt som et pejlemærke på havnen som noget, man går efter. Det er også en spændende tanke, at broen måske kan være en del af skulpturen, som måske ovenikøbet kan placeres i vandet, hvis vi kan få tilladelse til det fra Kystdirektoratet, siger komiteformanden, der understreger, at de tanker står for hans egen regning.

Han understreger også, at skulpturens placering ikke ligger fast endnu.

- Vi vil ikke begrænse os endnu. Der skal være plads til, at en kunstner eller en fond, der vil være med til finansieringen, kan komme med bud på, hvor skulpturen skal placeres, siger han.

Hvor skal pengene komme fra?

Og netop kunstner og finansiering er næste step for udvalget, som mødes igen i næste uge.

- Nu skal vi i gang med det alvorlige. Hvor vil vi hen med værket, og hvor skal pengene komme fra? Det bliver temaet nu, for det er vigtigt, at vi får os diskuteret frem til en fælles mening om, hvad det er, vi vil have, siger Esben Hedeager, der er fortrøstningsfuld med hensyn til at skaffe finansiering af værket.

- Vi tror bestemt på, og vi fornemmer også, at der er danske fonde, der vil være interesserede i det her, og det er den interesse, vi nu skal have afsøgt, siger han.

I sidste uge besøgte Esben Hedeager sammen med andre medlemmer af Vitus Bering-komiteen Rane Willerslev, der er direktør på Nationalmuseet. Han har sagt ja til at være en del af komiteens arbejde, og han er - ifølge Esben Hedeager - gået ind i arbejdet med liv og sjæl.

- Han er meget begejstret for at være en del af det, og han er meget, meget vidende omkring Vitus Bering, så han har meget at byde ind med. Vi talte om, hvordan vi får historien om Vitus Bering bredt ud. Vi skal have skabt opmærksomhed om hans storhed i Rusland, og så er jeg sikker på, interessen nærmest kommer af sig selv, siger Esben Hedeager.

- Vi har haft hovedet vendt mod vest, og Vitus Bering har været vendt mod øst. Det er pudsigt, at historien om ham er så stor i Østeuropa og Rusland. Men den har været bremset af muren, der i mange år delte øst og vest. Vi satser på, at formidlingen om ham skal være en brobygger mellem øst og vest - både historisk og kulturelt, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Tak for oplevelserne til en dansk verdensstjerne

Der er altid risiko for at få tastaturkrigere på nakken, når man hylder en sportsstjerne som den største i Danmark nogensinde, så lad mig i internetfredens tegn konstatere, at det var en af de største, der fredag morgen sagde "goodbye" til en hel tennisverden. Uanset placeringen på den rød-hvide evighedsskala: Caroline Wozniacki fortjener al den hyldest, der ruller hendes vej. Hun har været en strålende repræsentant for Danmark på alle parametre, og selv om jeg er en af dem, der har nået kvalmegrænsen, når det gælder hyldestvideoer, taler det sit eget tydelige sprog, når tennislegender som Federer, Djokovic, Nadal og Serena Williams afleverer personlige hilsner til "Caro". Som danskere kan vi ærgre os en smule over, at hendes sidste tre kampe blev spillet på umulige tidspunkter midt om natten, men der er på især to punkter noget smukt i, at det hele sluttede i Australian Open. Punkt 1: Det var her, hun 27. januar 2018 endelig fik den Grand Slam-titel, hun manglede i en fornem karriere. Jeg var en af dem, der kneb en tåre, da hun efter en forrygende finale kunne hæve trofæet. Punkt 2: Wozniacki har været en perfekt ambassadør for Danmark i hele verden. Og længere væk end Melbourne kommer vi ikke, når det gælder de største turneringer. Hun har på WTA Tour'en aldrig været spilleren begavet med det største talent, men hun har altid været i superform og ofte slidt en modstander op. 71 uger som nummer et på verdensranglisten, to finaler i US Open, en sejr i den prestigefyldte sæsonfinale og en lang række turneringssejre er beviser på en fornem karriere. Og så er hun vellidt: - Hun er en person, der er fantastisk uden for banen. Så det bliver et stort tab for kvindetennis, især for mig, siger veninden Serena Williams. Det må varme hos "Wozzy". Vi får nok aldrig én som hende igen, men for tennisfans er det da rart at tænke på, at vi har et par af verdens stærkeste juniorer i Clara Tauson og Holger Rune. I har noget at leve op til. Tak for oplevelserne, Caroline!

Danmark For abonnenter

Hun blev mishandlet og indespærret: - Jeg ville stikke af, men jeg kunne ikke

Annonce