Annonce
Hedensted

Ølsted-borgere ved pop-op-kviktest efter smitteboom: - Byen snakker da om det, men vi tager det stille og roligt

Ølsted U&GF's halbygning er lige nu 23.-24. november omdannet til pop-op-kviktestcenter grundet den høje corona-smitte i Ølsted Sogn. Foto: Mikkel Hamann Jensen
Lige nu er høje corona-smittetal "the talk of town" i Ølsted Sogn. Men flere af borgerne ved byens midlertidige testcenter føler sig ikke utrygge ved situationen.

Ølsted: Corona-smittetallene i Ølsted Sogn har i nogle dage bonet ud på alle tre parametre. Tirsdagens tal siger 55 smittetilfælde og et incidenstal på 4673, en anelse lavere end mandagens, men stadig høje.

Derfor åbnede Hedensted Kommune et pop-op-kviktestcenter, som havde åbent i Ølsted U&GF's hal fra kl. 10-18 tirsdag. Samme åbningstid gælder onsdag.

Men hvad siger Ølsted-borgerne til det høje smittetryk? Fylder det i byens samtaler, og føler folk sig utrygge ved situationen? Folkebladet besøgte det midlertidige testcenter for at finde svar på spørgsmålene. Kl. 16 havde 70 personer besøgt centret i løbet af dagen.

Annonce

1 Eline Søndergaard

Eline Søndergaard har tidligere arbejdet som poder og arbejder nu som servicemedarbejder på akutafdelingen i Horsens, så smittetallene påvirker ikke hende så meget, fordi hun er vant til miljøet.

- Men jeg har snakket en del med min far om corona-smitte. Vi serverede til en større fødselsdag for nyligt, hvor snakken blandt gæsterne faldt på emnet. Folk blev dog opfordret til at teste sig på forhånd og holdt generelt god afstand, siger Eline Søndergaard, som  selv er vaccineret.

Ølsted-borgeren slår  fast, at hun ikke er i pop-op-testcentret tirsdag grundet fødselsdagen.

- Både min far og jeg blev begge PCR-testet to gange i ugen efter. Vi ses generelt ikke med så mange, så jeg er egentlig bare hernede for en sikkerheds skyld.

2 Henrik Jensen

Inden afhentning af datteren i den nærliggende børnehave smuttede Henrik Jensen også lige ind til en test i Ølsted Hallen.

- Mit indtryk er, at mange snakker om smitten i byen, og man kan godt mærke nervøsiteten omkring det. Selv er jeg nok mest nervøs for at tage smitten med videre til andre, fortæller han.

Henrik Jensen tager det roligt i forhold til corona-tiltag i institutionerne.

- Det skal vi nok klare. Tankerne går mere på, hvor lang tid det nu varer, og hvornår trykket nu falder igen.

3 Lise Aarup

En træls, tør hoste og en løbende næse har ramt Lise Aarup, som bor tæt ved det midlertidige testcenter. Stemningen omkring smitten har hun ikke mærket.

- Jeg er lige kommet hjem fra Frankrig, så jeg har ikke snakket med nogen om situationen her, men tænkte, at det nok var en god idé at blive testet, når jeg har det sådan, forklarer hun og tilføjer:

- Jeg plejer altid at have de her influenzalignende symptomer på denne årstid, og jeg er vaccineret, så jeg er helt tryg. Men hellere være på den sikre side.

Faktisk bliver denne test Lise Aarups allerførste corona-test.

- Vi arbejder altid hjemme hos os selv, så det har ikke rigtigt været et behov. Min mand er tidligere blevet testet, og nu kom turen så også til mig.

Annonce
Horsens For abonnenter

Grim, ærgerlig og snusket: Graven får ikke pæne ord med på vejen, men spørger du politikerne, er det netop ord, der skal være starten på forandring

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Lærer-Jan holder aldrig helt fri: Gæsterne og maden må vente, når eleverne ringer

Erhverv For abonnenter

Stinne rejste sig, da fundamentet under hendes firma smuldrede: Nu har hun 50 ansatte og modtager nye jobansøgninger hver dag

Podcast

Ældre Sagen håber på ekstra læger til Hedensted: Vores medlemmer vil blive berørt meget

Hedensted

Fældninger og skader på træer: Det skal til for at hjælpe Staksrode Skov, siger Naturstyrelsen

Løvkvist: Messerschmidt kæmper for at vriste magten ud af døende hænder

Leder For abonnenter

Tiden er kommet: Send dit brokke-gen på vinterferie og lad julefreden sænke sig tidligt og lad den vare til påske og gerne længere

Horsens

Vaccinationscenter opruster med vagt efter hærværk og forsøg på brandstiftelse på centret

Erhverv For abonnenter

Sushi-succes og vækst på værtshus, optik, chokolade og meget mere: Se hvordan lokale firmaer klarer skærene i ugens regnskaber

Skoleleder om mulig Omikron-variant: Der er så mange ansatte, der skal testes, at vi ikke kan tage imod elever

Horsens

Mens priserne på energi stiger: Her bliver der ingen prisstigninger på fjernvarme

Erhverv For abonnenter

Midt i tvangslukning og produktionsproblemer: Allan Hansen fik et af sine bedste år nogensinde - og succesen er kun vokset siden

Kultur

Udsatte familier får chancen for at holde jul på Fængslet

Annonce