Annonce
Læserbrev

Økologiformand i replik til Rårup-landmand: Alle ønsker rent drikkevand

Økologer omtaler ikke konventionelle landmænds lovlige brug af pesticider. Vi kommunikerer alene, at vi ikke anvender de midler - og dermed undgår risikoen for, at der havner pesticidrester i vores drikkevand, mad og natur. Den forsigtighed efterlyses af dansk landbrugs kunder. Skal det ignoreres?

Læserbrev: Økologisk Landsforening kører lige nu en økologi-kampagne med grundvand som tema. Den har Peter Bohsen Jensen, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, reageret på (læserbrevet "Det er en myte, at landbrugets midler lukker vandboringer", red.)

Kampagnen peger ikke fingre ad nogen eller omtaler hverken konventionelle landmænd eller landbrug. Den reflekterer til gengæld den meget store del af befolkningen, som er bekymret over vores drikkevand, og som - uden at være hysteriske - helst vil være fri for pesticidrester i deres drikkevand og mad.

Forbrugerne bliver bekymrede, når der ifølge det geologiske datacenter Geus de senere år er fundet flere og flere rester af pesticider i de boringer, der bruges til vores drikkevand.

Danva - talerøret for vandbranchen - ser også de mange fund af pesticidrester i grundvandet som et alvorligt problem for drikkevandsforsyningen fremadrettet.

Det er en virkelighed, som vi sammen i landbruget med fordel kan forholde os mere aktivt til og kommunikere, hvad man vil gøre ved. Her er mere økologi en del af landbrugets bidrag til en løsning.

Nogle mener, at der slet ikke er et problem. Peter Bohsen Jensen mener, at det moderne landbrugs planteværnsmidler aldrig ender i grundvandet.

Men ude hos vandværkerne er der fra 1. januar 2018 til 20. marts 2019 gjort i alt 124 fund af seks forskellige pesticider eller pesticidrester, der stadig er tilladte og godkendte til anvendelse i dansk landbrug.

Med andre ord får landmænd igen og igen kritik, selv om myndighedernes råd bliver fulgt til punkt og prikke. Jeg forstår virkelig den frustration, det giver.

Økologer omtaler ikke konventionelle landmænds lovlige brug af pesticider. Vi kommunikerer alene, at vi ikke anvender de midler - og dermed undgår risikoen for, at der havner pesticidrester i vores drikkevand, mad og natur.

Den forsigtighed efterlyses af dansk landbrugs kunder.

Skal det ignoreres?

Annonce
Per Kølster. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi er nødt til at snakke om, hvad borgerne i Horsens reelt kan forvente af en ringvej

Læserbrev: 12. juni 2019 lød forsideteksten på Horsens Folkeblad: "Ringvej skal give naturen et løft" Hvad vil det sige at give naturen et løft med en ringvej? På arealerne langs vejen vil kommunen fremme biodiversiteten f.eks. via afgræsning. Det kan helt sikkert lade sig gøre at øge biodiversiteten på arealerne langs med vejen og på den måde give naturen et løft, men naturoplevelsen vil være påvirket af trafikstøj fra den nye vej. Allerede i dag er der områder, der bliver afgræsset i området langs Bollerstien, på det stræk hvor ringvejen skal passere. At prøve at "sælge" ringvejen som et naturprojekt er ikke reelt overfor borgerne. Vi er nødt til at snakke om, hvad borgerne i Horsens reelt kan forvente af en ringvej, f.eks. hvordan vejen vil påvirke oplevelsen af at være i naturen, og hvordan de landskabelige værdier i området vil ændres. Med hensyn til landskabelige interesser er det vigtigt for borgerne at få gjort rede for, hvordan udsigterne i området omkring ringvejen vil ændres. Hvis vejen skal ligge på et nyetableret dige (på flere meter) nede ved fjorden, er det vigtigt at få belyst, hvilke arealer der mister udsyn til fjorden, hvilket sikkert er et pænt stort areal langs med Bollerstien. I beskrivelsen af omfartsvejen fremgår det også, at adgangsforholdene til naturen ved inderfjorden og Bollerstien vil forbedres med omfartsveje. I det regnestykke skal man huske, at der i mange år allerede har været planer om at lave stiforbindelser over deponiet og ud til området ved inderfjorden og Bollerstien, når deponiet var opfyldt. Der har altså i forvejen foreligget en plan om at forbedre adgangsforholdene til naturen - dog ikke for biler. Det nævnte er i håb om, at debatten må dreje sig om det, vi reelt får: en ringvej med trafikstøj og påvirkning af landskabelige værdier ved inderfjorden. Inderfjorden er det største bynære natur- og friluftsaktiv, som Horsens by har, og jeg håber, det bliver forvaltet med den allerstørste respekt. At trafikveje støjer, har Miljøstyrelsen dokumenteret i forbindelse med E45-motorvejen. Horsens Kommune har foretaget en visualisering af køreturen på den nye ringvej. Det fremgår af visualiseringen, at vejen skal graves ned på det øverste stykke ved Klokkedal, men på strækningen ved fjorden er den oppe i terræn. Hvor vejen ligger ved fjorden, er der i visualiseringen ikke nogen form for støjværn. Gad vide, hvordan trafikstøjen vil opleves, når ringvejen kommer til at ligge ud til inderfjorden? Vil der komme trafikstøj ud over inderfjorden, og vil støjen bevæge sig langt over fjorden og kunne høres også på Stensballe-siden?

Annonce