Annonce
Horsens

Øjebæer ved Strandpromenaden skulle have været revet ned, men står fortsat og forfalder: Her er planen

Ejendomsselskabet Peja Ejendomme planlægger at opføre op mod 50 boliger på Strandpromenaden 13 og 15, som i dag huser faldefærdige bygninger. Foto: Mads Dalegaard
Peja Ejendomme har planer om at rive to faldefærdige bygninger ned ved Strandpromenaden og i stedet opføre 50 boliger.

Horsens: - Om et års tid er grunden ryddet for bygninger.

Sådan sagde Peter Pørtner Voldby, administrerende direktør i Peja Ejendomme, i Horsens Folkeblad 6. august 2019.

Ejendommene, han hentydede til, var Strandpromenaden 13 og 15, der huser faldefærdige bygninger, hvoraf den ene tidligere er blevet benyttet til dyrehandel.

Annonce


lige nu arbejder vi med et projekt på 50 boliger, der fordeler sig på tre etager. Det kan dog ændre sig, så der måske bliver tale om lidt færre.

Peter Pørtner Voldby


Men som folk, der færdes på Strandpromenaden, kan konstatere, står bygningerne fortsat og forfalder.

- Der skal laves en ny lokalplan, og nogle gange tager tingene bare lidt længere tid. Så snart vi ved, om lokalplanen kan køres igennem, rydder vi grunden og gør den klar. Men vi vil være sikre på, at vi kan gennemføre projektet først, siger Peter Pørtner Voldby.

Indgang skal lukkes

Ejendomsfirmaet Peja Ejendomme, der har base i Brædstrup, købte i 2019 ejendommene på Strandpromenaden med det formål at rive bygningerne ned og opføre lejligheder.

Den plan er fortsat på bordet, men projektet har undervejs skiftet karakter. I udgangspunktet ville Peja Ejendomme opføre 30 boliger.

- Men lige nu arbejder vi med et projekt på 50 boliger, der fordeler sig på tre etager. Det kan dog ændre sig, så der måske bliver tale om lidt færre, siger Peter Pørtner Voldby.

En af de faldefærdige bygninger har tidligere huset en dyrehandel. Foto: Mads Dalegaard

Når projektet endnu befinder sig på tegnebrættet, skyldes det blandt andet et trafikalt forhold, som Peja Ejendomme ikke var opmærksom på, da selskabet købte ejendommen.

- Kommunen har planer om at lukke indgangen fra Strandpromenaden, og det betyder, at der skal laves en ny indgang fra Rolighedsvej.

- Det kræver en positiv dialog med bygningsejerne på Rolighedsvej, for hvis der skal være 50 boliger dernede, sker der noget med bilmængden i et område (ved Strandgade, red.), der i forvejen står i en træls trafikal situation, fordi vejen er smal, og bilerne holder oven i hinanden. Det er et trafikalt kaos, der skal løses, inden vi kan bygge, siger Peter Pørtner Voldby.

Annonce

Momsregler spiller ind

Direktøren håber, at lokalplansprocessen kan blive sat i gang inden længe.

- Og derfra plejer der at gå et år, inden lokalplanen ligger klar, siger han.

Når de faldefærdige bygninger fortsat består, spiller det også ind, at Peja Ejendomme siden købet af ejendommene har fået en forespørgsel fra en investor, der var interesseret i grundene, og her er det ikke uden betydning, om der står bygninger på grunden eller ej.

- Der er noget med momsreglerne i forhold til et salg; det har betydning, om der er bygninger på grunden eller ej, i forhold til om det er køber eller sælger, der skal betale momsen. Derfor vælter vi ikke bare bygningerne uden at vide, hvad der skal ske, siger Peter Pørtner Voldby, der ikke er afvisende over for tanken om at sælge ejendommene videre.

Indtil der ligger en godkendt lokalplan er grundene dog ikke til salg, påpeger Peter Pørtner Voldby.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Kaotisk forløb: Efter total forvirring kom der afslag på tidlig genåbning - og så åbnede det hele alligevel

Annonce