Annonce
Læserbrev

Ø-rykning og en arkitekttegnet salgsbod med offentligt toilet giver nok ikke mere liv på Torvet

Læserbrev: Horsens bys byplanlæggere og Torvets pølsevogn/-hus er åbenbart ikke i harmoni med hinanden.

Pølsevognen, som er et ottekantet hus, passer ikke med den nye brolægning, der kommer, bliver der udtalt.

Der skal bygges et arkitekttegnet hus med servering af varme pølser ved et vindue ud til Torvet, i sol, blæst, regn og sne for kunderne, måske med et lille halvtag på huset, nok også arkitekttegnet til lejligheden, for pølsemandens regning.

Renoveringen af Søndergade har måske taget magten fra planlæggerne i Horsens, da det eneste af det nuværende eksisterende, nemlig den såkaldte pølsevogn på Torvet, som er et hus, ikke fremover passer ind i bybilledet med den nye brolægning på Søndergade.

Heldigt for de andre boligejere på Søndergade, at det ikke er deres huse og Kuben, der jo er firkantet, som ikke passer til de nye sten. Måske planlæggerne skulle have fundet noget belægning, der passer til den gamle pølsevogn.

Lidt historie omkring pølsevognen, som er et ottekantet hus på Torvet ved Vor Frelsers Kirke og et ved Carolinelundsvej samt et ved havnen i Horsens med pølsehuse magen til - de er også i mange andre jyske byer:

Det er min afdøde tidligere nabo Frants Paaskesen, der var sælger af Paaskebrød. Frants udtænkte, at de gamle pølsevogne skulle udskiftes med nye ottekantede huse, da de var mere kundevenlige, at kunderne ikke mere skulle stå ude og fryse, de skulle ind i varmen og hyggen i pølsevognen, hvor verdenssituationen eller det sociale vendes, alt imens der glider et par røde eller ristede ned med brød til og en Cocio, helst varm.

Alt det liv, som var på Torvet før i tiden, er mere eller mindre væk. Når I byplanlæggere nu gerne vil flytte Beringsøen, så flyt dog Beringsøen til Beringsparken eller Vitus Berings Plads.

At flytte Beringsøen sin egen længde mod øst og bygge en arkitekttegnet salgsbod til pølsesalg med offentligt toilet giver nok ikke mere liv på Torvet.

Måske skulle byplanlæggerne bare male pølsehuset om i en anden farve. Så kunne de købe maling nok, så der også var til Adams Kiosk på Vitus Berings Plads, så begge bygninger, og de to andre nævnte pølsehuse, kunne passe ind i det nye look i Horsens by.

Leif Kristensen. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Nyt fra seriefodboldens verden

Læserbrev

Transportminister svarer igen: Hvorfor sænker du ikke sigtekornet, Troels Lund Poulsen?

Læserbrev: Troels Lund Poulsen (V) påstår her i avisen, at jeg løber fra et løfte om at ville udbygge E45 (læserbrevet "Tillykke. Nu skylder de røde en ny motorvej" 13. september, red.). Inden han skyder os for mange såkaldte "løftebrud" i skoene, vil jeg ganske stilfærdigt oplyse, hvad vi rent faktisk lovede før valget. For som vi sagde, så ønsker vi - i modsætning til hvad den tidligere regering leverede - at indgå en bred infrastrukturaftale til gavn for hele Danmark, som kan holde uanset, om regeringsmagten skulle skifte. Jeg synes derfor, at Troels Lund Poulsen skal sænke sigtekornet og lytte til opfordringen fra dele af erhvervslivet, som gør opmærksom på, at investeringer i infrastruktur er for vigtige til at være en årlig tilbagevendende politisk kampplads. Jeg kan naturligvis ikke svare på, hvorfor den tidligere regering valgte at indgå en så smal infrastrukturaftale kort før lukketid inden folketingsvalget. Men jeg kan konstatere, at hvis det havde været magtpåliggende for den tidligere regering, at dens investeringsplan skulle overleve efter et valg, så havde de nok brugt energien bedre på at sikre et bredt flertal. Og her - få måneder efter valget - så har Venstre allerede selv har trukket stikket på den tidligere regerings investeringsplan ved at melde ud, at partiet ikke længere vil prioritere Ring 5-motorvejen. Situationen er altså den, at der ikke længere er flertal for planen. Og det er den risiko, man løber, når man indgår smalle politiske aftaler. Det er også derfor, jeg ønsker at indgå en så bred infrastrukturaftale som muligt, hvilket også var formålet med vores eget trafikudspil fra før valget. Og i den forbindelse vil det være naturligt, at vi også drøfter trængselsudfordringerne på E45. Jeg ser meget frem til de kommende forhandlinger om en ny infrastrukturaftale og glæder mig over den konstruktive tilgang, som jeg har bemærket fra Venstres transportordfører, der på et samråd har udtalt: "Nu er valget overstået, og nu skal vi så se, om vi kan finde hinanden i en bred aftale, og det er vi da opsat på fra Venstres side." Det, synes jeg, er meget positivt. Og det synes jeg, at Troels Lund Poulsen bør lytte til. For vores fælles infrastruktur bør ikke være en politisk kampplads. Det er erhvervslivet, pendlerne og alle andre trafikanter, der hver dag sidder fast i trafikken, altså for vigtige til.

Annonce