Annonce
Horsens

Ø-lægedækning blev et lærestykke i demokrati

Hvor tit skal der være en læge i lægehuset på Endelave, det er lige nu et varmt spørgsmål. I dag er der en læge to dage om ugen. Foto: Morten Pape

Regionsrådet enige om at udsætte beskæring af lægedækning på Endelave, så øboere og kommune kan blive inddraget - for det er den rigtige rækkefølge i arbejdet.

Endelave: Der var lagt op til en hurtig beslutning, da regionens administration havde indstillet, at lægedækning på Tunø og Endelave skulle ændres.

To øer med nogenlunde samme antal borgere. Efter en optælling af konsultationer gav det konklusionen: Øerne skulle have den samme lægedækning. For Endelave betød det, at to ugentlige dage med læge på øen skulle skæres ned til én - og så blev otte sommeruger med fuldtidslægedækning beskåret til læge en dag om ugen. Altså samme lægedækning året rundt.

Det protesterede endelavitterne over. Og de blev hørt.

Ændringen er efter onsdagens regionsrådsmøde sat på standby. Den eksisterende aftale om lægedækning på Endelave er blevet forlænget med et år. I mellemtiden skal de implicerede tale sig frem til et nyt forslag.

Annonce

Vi har lidt røde ører

På mødet i regionsrådet blev hele sagsforløbet ridset op. Formand for udvalget for Nære Sundhedstilbud, Annette Roed (S), lagde ud:

- Det er en sag, hvor vi i udvalget har lidt røde ører. Vi deler dem lidt med administrationen. Vi fik startet processen helt forkert. Vi skal naturligvis have inddraget borgerne på Endelave og Tunø og de tilknyttede kommuner for at se, hvordan man bedst muligt tilgodeser forholdene for beboerne på en ø.

Det er der nu skaffet tid til, og det gav glæde i hele forsamlingen.

- En uskøn affære, lød det om starten på forløbet fra Venstres Finn Tranum, Odder.

Indholdet i det forslag, der nu er udsat, er han dog ganske tryg ved.

- Øerne dækkes smadder godt af akutlægehelikopteren, hvis ulykken er ude, og i dagligdagen er der også en sygeplejerske på øen. Det føler jeg mig tryg ved.

Ros - og et svirp

Steen Thomsen (DF), Horsens, roste også udvalget for at have slået bremsen i og inddraget øboerne. Til gengæld var der et lille svirp til forretningsudvalgets behandling af indstillingen, som var leveret af udvalget for nære sundhedstilbud.

- Jeg foreslog allerede på forretningsudvalgets møde, at vi sendte det tilbage i udvalget, så beboerne kunne blive inddraget. Det var der ikke flertal for dengang. Derfor tog vi sammen med andre forbehold for indstillingen.

I tiden mellem behandlingen i forretningsudvalget og regionsrådsmødet onsdag er der til gengæld blevet arbejdet på højtryk med at inddrage alle relevante parter - øboere, kommune, administration og politikere.

Og på mødet i regionsrådet var der fuld opbakning til at købe sig tid til en demokratisk proces.

- Det er, konkluderede Else Kayser (EL), et lærestykke i, hvordan man arbejder med lokalpolitik i regionen.

Ét er den viden, der kan sammenfattes i excelark og skriftlig formidling. Virkeligheden kan være noget helt andet.

- Der sker noget, når man har med mennesker at gøre. De ser forskelligt på tingene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Nissens-produktion lagt ned af corona-virus: Vi er taknemmelige for ingen ansatte er smittet

Leder For abonnenter

Coronavirus i Danmark: Hav respekt for dem, der bliver bange

Torsdag kørte jeg på arbejde til nyheden om, at den første dansker er ramt af Covid-19, også kaldet corona-virus. En TV2-redaktør havde været på skiferie i Norditalien med sin familie og bragt smitten med sig hjem. Det er der ikke noget overraskende i. Det kan højst være overraskende, at der gik så lang tid. Som danskere rejser vi som aldrig før, og på et eller tidspunkt måtte det ske. Det interessante er nu, hvordan vi håndterer ikke bare smitten, men også frygten for smitten. Erfaringerne fra 2009, da svineinfluenza hærgede verden, viser, at danskerne tager den slags epidemier forholdsvis roligt. Behovet for præcis information og viden er tårnhøjt, påpeger en ekspert fra Sundhedsstyrelsen i Jyllands-Posten, men vi er som danskere gode til at tage den nødvendige viden til os og agere nogenlunde, som myndigheder og eksperter beder os om. Medierne bliver i den slags situationer typisk beskyldt for at piske en stemning op, men prøv selv at tjekke, hvor mange artikler du kan finde med gode råd til: sådan skal du forholde dig, se her, hvad corona-virus er, hvem er særlig udsat osv. osv. Alt sammen fakta, der gør os tryggere og mere vidende. Det fremgår, at er man under 50 og helt rask, kan man tage det fuldstændig roligt. Hvilket får nogle til at tale situationen ned til ingenting eller gøre sig morsom over frygten hos andre. Her skal man bare huske, at ikke alle er under 50 eller helt raske. Mennesker, der enten selv er eller er i familie med nogle, der er svækkede, skal have lov at være bekymrede. Er din krop slidt af kræftbehandling, har din kone en lungesygdom, er din far svækket af alder og indlagt - så er du mere urolig end flertallet. Det er mennesker, som også har grund til at være nervøse, når en influenza-epidemi hærger - men er vi gode nok til at respektere deres frygt? Dronningen sagde det så rigtigt i sin nytårstale i 1984: "Så kommer vi med vores danske humor og små, dumsmarte bemærkninger". Det handlede ikke om corona-virus, men karakteristikken af danskernes reaktion passer meget godt. Så nej, vi skal ikke gå i panik, vi skal søge så meget faktuel viden som nødvendigt, og så skal vi have respekt for dem, der er bekymrede.

Annonce