Annonce
Horsens

Ø-formand ruster sig til møde om voldsom beskæring af lægedækning

Beboerforeningens formand er nu indkaldt til møde om den voldsomme beskæring i lægedækningen på Endelave, og han er klar til turen til fastlandet - selv om det sker i den helt forkerte rækkefølge. Beboerforeningen blev ikke hørt, inden forslaget blev præsenteret for politikerne. Arkivfoto

Formand for Endelaves Beboerforening, Karsten Kragh Hansen, er blevet indkaldt til møde med regionen om lægedækning på Endelave.

Endelave: Formand for Endelaves beboerforening, Karsten Kragh Hansen, er blevet indkaldt til møde i næste uge med Region Midtjylland om den planlagte beskæring af lægedækning på Endelave.

Det sker efter, at sagen tirsdag blev behandlet på regionens forretningsudvalg, hvor der var enighed om, at administrationen skulle tage en snak med beboerforeningen om forslaget, der vil skære voldsomt i lægedækningen.

Og regionen kan se frem til et møde med en velforberedt formand.

- På søndag holder vi møde i bestyrelsen, og så vil jeg forberede mig grundig til mødet, siger Karsten Kragh Hansen.

Annonce

Mennesker ikke maskiner

For ét er skrivebordsarbejde, noget andet er virkelighed.

I bilagene til sagen fremgår det blandt andet, at beboerne på Endelave heller ikke i dag har adgang til øens læge efter almindelig arbejdstid. Det har været en anke, at den mulighed forsvandt - men ifølge regionen har den mulighed aldrig eksisteret i den aftale, der er om lægebemandingen på øen.

- Men heldigvis findes der mennesker og ikke bare maskiner. Det har aldrig været noget problem at få en konsultation efter arbejdstid, siger Karsten Kragh Hansen.

En fremtidig ordning uden mulighed for at komme til lægen uden for almindelig åbningstid vil nemlig give kvaler for øboere med arbejde eller skolegang på fastlandet. Det kan ikke nås.

- Brug en læge på fastlandet, lyder løsningen fra regionen.

Anholt som løftestang

Med den ændring, der er lagt op til, vil lægedækningen på Tunø og Endelave blive ens i fremtiden.

- Hvis det er et argument, at lægedækningen skal være ens på øerne i Region Midtjylland, må vi bruge Anholdt som løftestang. Den har lægedækning døgnet rundt, lyder en pointe fra Karsten Kragh Hansen, som understreger vigtigheden af den tryghed som god lægedækning giver. Og det er afgørende i forhold til at kunne tiltrække nye beboere til øen.

Anholt har 132 faste beboere, Endelave har 151.

Anholt kan nås med tre timers sejlads fra fastlandet, mens sejlturen fra fastlandet til Endelave varer en times tid.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce