Annonce
AC Horsens

Ærlig Nymann: Nok trist at se på, men vi holdt nullet

Det var yderst begrænset med det pæne spil. Her er Peter Nymann i nærkamp mod AaB's Jakob Ahlmann. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Peter Nymann ærgrede sig over, at AC Horsens spillede for langsomt mod AaB.

Horsens: Peter Nymann spillede en solid kamp som højre back, og når man som forsvarsspiller er med til at få et clean sheet, er der grund til at være tilfreds.

- Men det var nok en rigtig kedelig kamp at kigge på, sagde Peter Nymann ærligt.

- Vores fokuspunkt var at holde nullet, og det betød så, at vi aldrig kom til at gøre ondt på AaB. Vi endte med at spille for langsomt, når vi havde bolden. Det blev for sikkert, og vi søgte ikke det offensive nok, sagde Peter Nymann.

- Det må vi leve med. Vi var nødt til at finde en base i vores spil efter nogle mindre gode kampe. Det næste bliver, at vi skal være bedre til at undgå at stresse hinanden i bagkæden, og bygge på vores offensiv, sagde AC-spilleren.

Annonce

Angribere for en dag

Han har selv været brug som angriber, fordi AC Horsens mangler en afløser for sidste sæsons topscorer Kjartan Finnbogason. Denne gang var det Rune Frantsen og Sammy Skytte, der fik chancen, og de havde det svært.

- Det kræver noget tilvænning, når man ikke normalt er angriber. Vi er også stadig nye som hold, og vi skal stadig arbejde på at finde hinanden. Den måde, vi kom til at bygge vores spil op på, betød, at de kom til at ligge meget alene, sagde Peter Nymann.

Sammen med holdkammeraterne får han chancen for at vise offensiv fremgang på søndag mod FC Nordsjælland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Annonce