Annonce
Horsens

Ærgerlig og ærlig Mette Bock: Jeg glæder mig også til et liv uden for politik

Mette Bock (LA), kultur- og kirkeminister fra Horsens, er færdig i dansk politik. - Jeg ville virkelig gerne have været i Europa-Parlamentet, men vælgerne ville det anderledes, konstaterer hun. Foto: Søren E. Alwan
Det lykkedes ikke for kultur- og kirkeminister Mette Bock fra Horsens at sikre Liberal Alliance et mandat i Europa-Parlamentet. Nu ser hun frem til et liv uden for politik.

Horsens: Det lykkedes jo ikke. Det er sådan, det er, og nu glæder jeg mig faktisk til at tage hul på et nyt liv uden for politik.

Sådan lyder det sent søndag aften fra kultur- og kirkeminister Mette Bock fra Horsens, som ved europaparlamentsvalget forsøgte at sikre Liberal Alliance sit første mandat i Europa-Parlamentet nogensinde.

Men missionen mislykkedes, og dermed siger Mette Bock farvel til dansk politik. Hun genopstiller nemlig ikke ved det folketingsvalg, der finder sted om godt en uge.

Alligevel fortryder Mette Bock ikke, at hun satsede alt på Europa.

- Jeg ville virkelig gerne have været i Europa-Parlamentet. Det var der, jeg mener, min indsats kunne bruges bedst nu, Men vælgerne ville det anderledes, og det er sådan, det er. Livet tager nogle sving indimellem, og det skal man være klar til, hvis man vil gøre en indsats i politik. Jeg har haft otte gode år i Folketinget og tre i regeringen, og det var så det, siger Mette Bock.

Annonce

Mette Bock

61 år.

Født i Gladsaxe, men bosat i Horsens gennem mange år.

Gift med Hans Jørn Bock, tre børn.

Kandidat i filosofi og statskundskab og har bl.a. arbejdet som ekstern lektor, journalist, direktør i DR, chefredaktør og administrerende direktør på Jydske Vestkysten.

Har haft et utal af tillidsposter - bl.a. som formand for Frit Oplysningsforbund, medlem af KaosPiloternes pædagogiske råd, bestyrelsesmedlem for Syddansk Universitet, formand for Grundtvig Centeret og formand for Grænseforeningen.

Som yngre var Mette Bock folketingskandidat for SF. Senere skiftede hun parti til Radikale Venstre, inden hun fulgte med, da broderen Anders Samuelsen i 2007 stiftede Ny Alliance, som senere blev til Liberal Alliance.

Siden 2010 spidskandidat i Sydjyllands Storkreds. Mette Bock blev valgt til Folketinget i Sydjyllands Storkreds første gang i 2011 med 6827 personlige stemmer. Hun genopstillede ved valget i 2015 og opnåede 11588 personlige stemmer.

I 2016 blev hun udnævnt til kultur- og kirkeminister.

- Jeg har ligget vandret i valgkampen

Hun mener ikke, hun kunne have gjort mere, end hun har gjort i valgkampen.

- Jeg har ligget vandret. Jeg har jo skullet passe mit arbejde som minister, samtidig med at jeg har ført væg-til-væg-valgkamp, hvor jeg har forsøgt at komme så meget ud som overhovedet muligt. Jeg synes selv, jeg er god til at komme ud, og jeg synes også, at jeg skylder både vælgerne og mig selv at komme rundt. Men jeg har altid haft det sådan, at jeg ikke synes, det er i de sidste tre uger op til et valg, man skal vinde et valg. Jeg skal også være der imellem valgene - og det synes jeg, jeg har været, siger hun, der har nydt valgkampen.

- Der har været en rigtig god stemning. Vi er 10 spidskandidater, som har et rigtig godt forhold til hinanden på tværs af partiskel. I virkeligheden er vi enige om ret mange ting, vi kan gøre for Danmark i EU - blandt andet hvad angår klima og migration, og der har været mange gode debatter undervejs. Det er meget anderledes end valgkampen til Folketinget, og det er anderledes på en rigtig god måde - uden så meget fnidder, siger Mette Bock.

Afviser at vende tilbage

Nu skal Mette Bock så finde noget andet at bruge sin energi på. Hun understreger dog, at hun bliver siddende som minister, indtil en ny regering er klar. Men derefter er det slut. Og ministeren ved endnu ikke, hvad hun så skal.

- Nu skal jeg lige trække vejret. Jeg er gået helhjertet ind i det her, så jeg har ikke en anden plan lige nu. Men jeg er stadig fyldt med energi, så jeg finder nok på noget, siger hun, der afviser, at hun vender tilbage til dansk politik, hvis regeringen skulle fortsætte, og en statsminister bad hende om at blive.

- Nej, nu er det det. Jeg skal finde på noget andet nu, og det glæder jeg mig faktisk til,.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beboer i Østerbo i Vejle: Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på

Læserbrev: Rygning er farligt, passiv rygning er farligt. Det er der ikke nogen tvivl om. Derfor er det helt uforståeligt, at Østerbo ikke har taget højde for, at tobaksrøg, mados og andre lugte uhindret stiger op gennem det nye ventilationsrør for til sidst at ende i de øverste lejligheder. Ifølge planen skulle opsætningen af det nye ventilationssystem tage 17 dage for en opgang. Fire en halv måned senere er ventilationssystemet stadig ikke taget i brug, og passiv rygning er blevet et stort og farligt problem. Desværre er det ikke kun ventilationssystemet, der tager alt for lang tid, det gør alle de andre arbejder også. Et andet eksempel er udskiftningen af fire indvendige døre, der ifølge planen skulle tage halvanden dag for en lejlighed. Fire måneder senere er dette arbejde heller ikke færdigt. "Hvorfor får de aldrig gjort noget færdig?", spørger alle. Direktørerne og projektlederne i Casa og Østerbo kan prøve at spørge deres egne familier, hvad de vil sige til, at de kan forvente, der kan komme fremmede og låse sig ind på alle tider af dagen de næste fire måneder, hvis de bestiller håndværkere til at lave et arbejde, der kan gøres på halvanden dag. Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på. Håndværkerne bliver sendt rundt for at reparere ting, der er ordnet, og andre ting bliver ikke ordnet, fordi de glemmes, og sådan fortsætter det i månedsvis. Håndværkerne bliver frustrerede og stressede, og beboerne mistrives i en sådan grad, at det fører til trusler mod håndværkerne - noget, Casa og Østerbo let kan forebygge med lidt omtanke og respekt. Alle har ret til respekt for privatliv, familieliv og hjem ifølge FN's menneskerettigheder, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og grundloven, og målet helliger ikke midlet. Når vi har rettigheder, har andre pligter, og selvom tilgængelighedsprincippet til vore hjem blev ændret, da vi stemte ja til renovering, har vi stadig krav på respekt for hjem og privatliv. Casa skal naturligvis ikke have adgang til vore hjem længere end højst nødvendigt. Østerbo bliver nødt til at tage beboerne alvorligt og også lære at informere på en konkret og fyldestgørende måde, så vi ikke gang på gang bliver taget med bukserne nede, også i vore egne badeværelser, når der pludselig står fremmede i hjemmet. Beboerhåndtering og fagtilsyn består i, at beboerne skal henvende sig til Østerbo, men der er intet proaktivt tilsyn i lejlighederne. Henvendelserne fører sjældent til andet end en sludder for en sladder, og fem måneder efter min henvendelse har jeg stadig ikke fået svar fra Østerbo. Alt for mange har den oplevelse. Vi håber, Casa og Østerbo lærer af deres fejl og ændrer strategien for de sidste boligblokke.

Annonce