Annonce
Debat

Ændring af p-norm i Skanderborg: Natur, klima og mennesker er vigtigere end CO2-belastende biler

Mira Issa Bloch. Privatfoto
Annonce

Læserbrev: På sidste byrådsmøde var en ændring af p-normen i Skanderborg Kommune på dagsordenen.

Den giver mulighed for at reducere antallet af p-pladser ved nye byfortætninger. Og det, synes vi i Alternativet, er en rigtig god idé.

I Alternativet vil vi bygge byer, der er gode for mennesker og naturen. Ikke for biler.

Vi vil bygge infrastruktur til en fremtid, hvor flere kan droppe bilen og i stedet kan dele, cykle eller køre i offentlig transport.

Derfor er vi også meget glade for, at vi nu i Skanderborg Kommune kan ændre p-normen, så den kan afspejle den mere bilfri fremtid, vi gerne skulle gå i møde.

For vi skal have færre biler for miljøets og klimaets skyld. Vi skal have mindre bilos, mindre CO2-forurening, mindre støj og mere plads til parker og natur.


Vi er særligt begejstrede for muligheden for at reducere p-kravet, hvis bygningerne har adgang til delebiler eller kollektiv transport.

Mira Issa Bloch


Vi er særligt begejstrede for muligheden for at reducere p-kravet, hvis bygningerne har adgang til delebiler eller kollektiv transport.

Men én ting er at have muligheden. Vi skal også gøre det til virkelighed. Blandt andet ved at fremme el-delebilsordninger og sikre billigere og bedre offentlig transport. Det skal være nemt at tage bussen frem for bilen.

Men vi skal også huske, at alle biler ikke er ens. For hvis vi skal køre i bil, skal vi selvfølgelig kunne køre i de grønne af slagsen, f.eks. elbiler.

Derfor bør vi også i Skanderborg Kommune tænke langsigtet, når der oprettes p-pladser og kræve, at der også opstilles flere ladestandere for at gøre det nemmere at have elbil i Skanderborg.

Vi synes til sidst og ikke mindst, at alle kommunens biler skal køre på el og skal være delebiler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
HH Elite

Danskerne overraskede alt og alle

Horsens

Julia frygter, at der sker ulykke ved trafikeret kryds - kommunen er på vej med løsning

Danmark

Interview: 'Jorden kalder' tænkte Jens Rohde, mens han sad og følte sig helt på månen

Hedensted For abonnenter

Familiens hund blev kørt ihjel: Nu kræver borger fartbegrænsning

Annonce