Annonce
Læserbrev

Ældrerådsformand: Budgettet for 2020 ser acceptabelt ud på ældreområdet

En velfungerende klippekortsordning, som vi kender det i dag, giver nogle af de allersvageste ældre mulighed for at få hjælp en halv time hver uge til aktiviteter efter eget valg. Det betyder så meget for den enkelte ældre, at denne ordning fortsætter.

Læserbrev: Det nuværende ældreråd er nu halvvejs i perioden og kan se tilbage på to aktive år, hvor der er arbejdet med visioner, og hvor der er arbejdet konstruktivt i samarbejdet med velfærds- og sundhedsudvalget samt byrådet.

Igennem det gode samarbejde med såvel udvalg som byråd synes vi også, at der er blevet lyttet til vores ønsker i forhold til ældreområdet, og vi ser frem til, at det gode samarbejde fortsætter i den resterende del af perioden.

Vi er i ældrerådet naturligvis bl.a. meget opmærksomme på budgetterne for ældreområdet og føler, at budgettet for 2020 ser acceptabelt ud.

Mange kommuner skærer i budgettet for ældreområdet. Den tendens føler vi endnu ikke er sket i vores kommune, men vil naturligvis hele tiden følge området tæt.

Vi har i den første halvdel af perioden været meget aktive på en række områder, bl.a. omkring konceptet "Alder Bedst", og vi har været høringspart i alt indenfor ældreområdet, deltaget i praksisbesøg osv. og i øvrigt udtalt os om en række områder.

Fremadrettet vil vi naturligvis have fokus på førnævnte områder, og vi vil også have fokus på følgende fire mærkesager:

1. Vi vil arbejde for at sikre økonomi til en værdig ældrepleje.

2. Vi vil arbejde for at sikre forebyggelse, så gerne alle ældre kan få et godt liv.

3. Vi vil arbejde for at sikre et nært sundhedsvæsen med kvalitet og uden egenbetaling.

4. Vi vil arbejde for at sikre udbredelse af nye boligformer til ældre.

Vedrørende pkt. 1. mener vi, at pengene skal følge med udviklingen i antallet af ældre, og der bør investeres i et reelt velfærdsløft på ældreområdet.

Det må være et krav, at kommunen også fremover demografiregulerer budgetterne, så der tages højde for det øgede antal ældre, og normeringer og kvalitetsstandarder skal være forenelige med et værdigt og godt liv for de ældre.

En velfungerende klippekortsordning, som vi kender det i dag, giver nogle af de allersvageste ældre mulighed for at få hjælp en halv time hver uge til aktiviteter efter eget valg. Det betyder så meget for den enkelte ældre, at denne ordning fortsætter, og i ældrerådet er vi meget opmærksomme på, at der i budgetterne fremover holdes fast i klippekortsordningen.

Den udmeldte besparelse på cafeområdet blev i 2019 trukket tilbage, og der pågår p.t. en undersøgelse. Vi er og vil fremadrettet være meget opmærksomme på, hvad der sker på dette område.

En eventuel kraftig forhøjelse af prisen på et måltid og en eventuel forkortet åbningstid i aktivitetscentrene kan medføre øget ensomhed, fordi den enkelte måske i stedet for at søge det sociale vil blive i eget hjem.

Annonce
Niels Rasmussen. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Det kan ramme andre at tage barnet ud for at holde ekstra ferie

Er det i orden at tage sit barn ud af skolen uden for skoleferierne, fordi det passer forældrene bedst at rejse på "skæve" tidspunkter? Tja, hvis Horsens Folkeblads følgere på Facebook er en rettesnor, er det helt op til forældrene. Omvendt slår lokale skoleledere fast, at det altså betyder noget at komme i skole hver dag - ikke mindst for klassens trivsel. Jeg kan godt forstå, at mange jagter en ski- eller solferie uden for de hundedyre rejseuger. En familie sparer mange penge ved at rykke afgangen en uge eller to. En anden anfører, at det for eksempelvis en sygeplejerske ikke er et ta' selv-bord at vælge ferie. Også et validt argument. I det hele taget lever mange i dag et arbejdsliv, hvor ferieugerne langt fra er skåret i granit. Traditionerne har flyttet sig gevaldigt på det punkt i de seneste generationer. Men der er også ting, der trækker alvorligt den anden vej: Antallet af forældre, der beder om fri på børnenes vegne, er stigende i Horsens Kommune. Det sker flere end 2000 gange på et skoleår - mod godt 1600 for bare tre år siden. En enkelt fridag til moster Odas begravelse tæller ikke med her. Vi taler om minimum fem dage inden for en kalendermåned, så i praksis handler det om ferierejser. Fortsætter den tendens, ender vi med klasser, hvor der i nogle uger bliver langt mellem eleverne. En skoleforsker i Politiken har også en pointe med følgende udmelding: - Danske forældre har en forbrugeragtig holdning til skolen. Forstået på den måde, at de ser det som skolens opgave at levere et godt tilbud til eleverne. Men deres egen indsats tænker de måske ikke så meget på at prioritere. Nej, et barn mister ikke vigtig læring af at være væk en uge eller fire i løbet af folkeskoleårene. Men handlinger har konsekvenser for andre: Lærere, skoleledere og ikke mindst klassekammeraterne. - Det er ren egoisme at tage barnet ud, lød det fra en forælder i Folkebladet. Så langt vil jeg ikke gå, for den enkelte kan have gode grunde til at bede om fri. Men tænk over signalet, der sendes: Det bør ikke være noget, "man bare lige gør".

Horsens

Formand for børneudvalget i sag om ferieønsker: Tænk over det signal, I sender

Annonce