Annonce
Ikast-Brande

Ældrepleje-forsøg gav debat i byrådet

Medarbejdere fra Lokalpleje Danmark leverer hjemme- og sygeplejeydelser i Bording og Engesvang. Antallet af medarbejdere og tilknyttede borgere er voksen, men der er også politisk debat om pilotforsøget. Arkivfoto: Lokalpleje Danmark
Ny kontrakt til Lokalpleje Danmark har resulteret i politisk blæst. Borgmester afviser kritik.

Ikast/Brande: Et flertal i byrådet i Ikast-Brande Kommune har nu forlænget en midlertidig ændring af kontrakten med virksomheden Lokalpleje Danmark om levering af sygepleje- og hjemmepleje-ydelser til en gruppe borgere i Bording og Engesvang.

Kontraktændringen går på, at Lokalpleje Danmark i resten af kontraktperioden frem til udgangen af 2022 ikke skal dække nødkald mellem klokken 23.30 til kl. 07.30. Nødkald om natten klares i stedet af den kommunale hjemmesygepleje.

Det har givet anledning til politisk debat i byrådet. Den socialdemokratiske gruppe mener, at Lokalpleje Danmark med den nye kontrakt har fået lov til at vælge "det sure" fra - det vil sige nødopkald om natten.

Baggrunden er, at kontrakten med Lokalpleje Danmark omfatter et pilotprojekt, et forsøgsprojekt om man vil, hvor virksomheden Lokalpleje Danmark i Bording og Engesvang er blevet leverandør af sygepleje og hjemmepleje til i øjeblikket 75 personer.

Det begyndte i starten af marts 2020, hvor Ikast-Brande Kommune indgik en aftale med Lokalpleje Danmark om levering af sygepleje- og hjemmepleje-ydelser som et to-årigt pilotprojekt i Bording-Engesvang-området. Lettere forsinket af corona-epidemien kom projektet i gang, og antallet af tilknyttede borgere voksede fra 50 til nu 75.

Inspirationen til projektet kommer fra Holland, hvor byrådet under en studietur for nogle år siden blev præsenteret for den såkaldte Buurtzorg-model. Her er plejepersonalet organiseret i små selvstyrende grupper, hvilket giver mindre administration og ingen mellemledere, og at borgerne møder så få forskellige medarbejdere som muligt.

Buurtzorg

Ordet Buurtzorg kan oversættes med "kvarters-omsorg", da plejen udføres af små selvorganiserende hold, der arbejder i et geografisk begrænset område.

Det handler meget om at få tingene til at fungere efter en struktur, hvor der ikke er så mange forskellige skiftende medarbejdere omkring de enkelte ældre.

I Ikast-Brande Kommune er Buurtzorg-modellen som nævnt begrænset til Bording og Engesvang, og det har givet udfordringer om natten.

Direktøren for Lokalpleje Danmark, Bjørn Kassøe Andersen, forklarer, at problemet er, at man skal have medarbejdere på rådighedsvagt for meget få udkald.

- De sidste to uger, vi havde forpligtigelsen om natten, var der ingen nødkald, men vi skulle stille med medarbejdere på rådighed i 56 timer om ugen. Det kan man godt, men så skal prisen være en anden, hvis man taler forretningsmæssigt, og det er heller ikke godt for arbejdsmiljøet. Hvis man gerne vil prøve noget nyt, bliver man nødt til at tilpasse aftalerne lidt, så der er rimelighed i det. Det er jo ikke rimeligt, at nogen skal være på tilkald for samlet set mindre end en times arbejde om måneden. Det har været tabsgivende, men vi tog det, fordi vi fik at at vide, at det ikke kunne laves om. Men nu har man fundet ud af det. Og denne justering bruges faktisk også i andre kommuner, siger Bjørn Kassøe Andersen.

Han tilføjer, at firmaet tager de planlagte natteopgaver.

- Når man prøver det her i et pilotprojekt, så prøver man det i en lille skala. Hvis det kørte i en større skala, er det klart, at så ville natte-kald også blive løst, siger Bjørn Kassøe Andersen, direktør for Lokalpleje Danmark, Arkivfoto: Peter Hald

- Når man prøver det her i et pilotprojekt, så prøver man det i en lille skala. Hvis det kørte i en større skala, er det klart, at så ville natte-kald også blive løst, understreger han.

Lokalpleje Danmark er siden starten vokset fra seks til 12 medarbejdere og søger aktuelt efter yderligere to.

- Væksten ligger på hjemmepleje, hvor flere og flere vælger teamet i Bording-Engesvang til at levere, hvad de får visiteret fra kommunen, siger Bjørn Kassøe Andersen.

Som nævnt går kontrakten til udgangen af 2022. Undervejs bliver projektet evalueret:

- Det nationale forskningscenter for velfærd, VIVE, laver dataindsamling i maj og rapporter en midtvejs-evaluering til august. Hvis det viser, at det fungerer, er ambitionen selvfølgelig at tilbyde det i andre kommuner også, lyder det fra Bjørn Kassøe Andersen.

Annonce

Protest fra S

At Lokalpleje Danmark ikke længere skal dække nødkald om natten har fået de socialdemokratiske byrådsmedlemmer på banen.

- Socialdemokraterne mener ikke, at Lokalpleje Danmark lever op til den indgående kontrakt og frasiger sig opgaver, som oprindelig var med i udbuddet. De opgaver, man nu vil overgive til kommunen, kan man vel roligt sige er de opgaver, som både er lidt bøvlede og dyre opgaver. Det er jo nok ikke lige natarbejde, de fleste medarbejdere står i kø for at få, lyder det fra socialdemokraten Birthe Sørensen, der er med i sundheds- og omsorgsudvalget.

- Vi ønsker at få en uvildig undersøgelse af retsgrundlaget, da vi nødigt vil stå i en situation, hvor vi taber en sag på, at virkeligheden er ændret i forhold til udbudsmaterialet. Der kunne jo være andre private firmaer, som ville være budt ind, hvis man vidste at man ikke skulle dække akutte opgaver om natten. Vi mener ikke, at et pilotprojekt skal kunne frasige sig de ulemper, der kan være ved at skulle løse de akutte opgaver om natten, tilføjer hun.

- Generelt bliver det svært at evaluere projektet, når Lokalpleje Danmark har mulighed for at vælge det sure fra, som det så bliver kommunens opgave. Firmaet ønsker heller ikke at indgå overenskomst med Dansk Sygeplejeråd. Det bryder vi os ikke om - det har alle andre. Og det gør det også svært at sammenligne i en evaluering, lyder det videre fra Birthe Sørensen.

Annonce

Undrer sig over kritik

Borgmester Ib Lauritsen (V) undrer sig over kritikken fra Socialdemokraterne:

- Det er jo et forsøg på at prøve, om vi kan bruge Buurtzorg-modellen i Danmark. Jeg har været i Holland to gange for at studere Buurtzorg-modellen, og jeg er ikke i tvivl om, at der er noget godt i helhedstænkningen i denne model. Der jo forskel på, om der i løbet af en måned kommer 20 forskellige medarbejdere eller bare syv hos den enkelte borger, så set fra borgernes synspunkt er jeg ikke i tvivl.  På medarbejder-niveau er det også sundt, at systemet er baseret på tillid, siger Ib Lauritsen

Omkring nattevagt-problematikken siger han:

- Der er ingen grund til at modarbejde hinanden. Hvis man er ganske få mennesker ansat i et lille pilotprojekt, der skal køre i to år, er det uhensigtsmæssigt at have folk på vagt ved en telefon, der ikke ringer. Og det er sådan, det er. Lokalpleje Danmark påpegede det faktisk fra starten. Derfor bør vi løse det på en smidig måde ved at kommunen tager de nattevagter, lyder det fra borgmesteren.


Der er ingen grund til at modarbejde hinanden.

Ib Lauritsen (V), borgmester


Ib Lauritsen afviser forslaget om en undersøgelse af projektet:

- Det er en mindretals-udtalelse - det er der ikke et flertal i byrådet, der ønsker. Der er ingen grund til at lave et problem ud af noget, der ikke er et problem, siger han.

I august vil der sandsynligvis være en evalueringsrapport at tage stilling til.

- Jeg er opmærksom på, at der gerne skulle vise sig en højere tilfredshed. Det er ikke sikkert, at vi kan måle det fuldt ud, men vi kan sikkert få en indikation af det, vurderer Ib Lauritsen.

Han afviser, at Buurtzorg-forsøget handler om ideologi:

- Jeg er ikke interesseret i et projekt, hvor nogen skal tjene penge på at passe ældre mennesker, men jeg vil meget gerne afprøve noget nyt. Det handler om metoder, og om det vil gavne borgerne. Og det gjorde vel ikke noget, at vi har mere end et system i Danmark, siger Ib Lauritsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Borgmester og hele kommuneledelsen i coronaisolation: Kommunen flirter med omsiggribende nedlukningsgrænse

Annonce