Annonce
112

Ældre kvinde tog en uheldig sms-pause i nødsporet

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Skanderborg: En ældre kvindes behov for at læse en sms, mens hun kørte på motorvejen ved Skanderborg, endte torsdag kort før kl. 19 med et trafikuheld.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at kvinden, en 79-årig fra Kolding, var trukket ind i nødsporet for at læse en tekstbesked på sin telefon. Efter hun havde læst færdig, ville hun fortsætte sin kørsel, men da hun trak ud på motorvejen igen, fejlvurderede hun afstanden til den bagfrakommende trafik og stødte sammen med en anden bil, der havde en 54-årig mand fra Tyskland bag rattet.

Der skete ifølge politiet kun materiel skade ved sammenstødet, og kvinden tilstod umiddelbart sin uheldige sms-pause. Hun bliver nu sigtet for forseelsen, siger vicepolitiinspektør Stig Simonsen.

Den 79-årige burde i første omgang slet ikke have været opmærksom på, at der var kommet en sms, hun ville læse, uddyber han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Lettet chauffør efter krav om mundbind i bybusserne i Horsens: Bedre sent end aldrig

Annonce