Annonce
Indland

Ældre kvinde mister livet da bil påkører handicapcykel

En trafikulykke på Lolland har tirsdag eftermiddag kostet en ældre kvinde livet.

En 77-årig kvinde mistede torsdag livet, da den handicapcykel, hun var passager på, blev påkørt af en bil på Sakskøbingvej ved Nysted på Lolland.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der fik anmeldelsen om ulykke klokken 15.38.

Kvinden sad i sin kørestol, der var fastspændt på handicapcyklens lad, da cyklen blev påkørt bagfra af en bil.

Den 77-årige blev alvorligt kvæstet ved påkørslen.

- Hun bliver i helikopter fløjet til Rigshospitalet, men kort efter ankomsten fik vi at vide, at hun var afgået ved døden, siger vagtchef Bo Georg Petersen.

Hendes pårørende er underrettet om ulykken.

Manden, der kørte cyklen, blev bragt til sygehuset i Nykøbing Falster. Han er uden for livsfare.

Vagtchefen kan ikke sige noget nærmere om, hvordan ulykken kunne ske.

- Det må bilinspektørens undersøgelser vise, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Håndværk og håndmadder giver smør på brødet: Otte nye regnskaber fra lokale firmaer

Annonce