Annonce
forside

Ældre: Børnefamilier har det svært i dag

Familien - Hvem har egentlig haft det hårdest? Småbørnsfamilier i 70'erne eller småbørnsfamilier i dag?

Spørger man de danskere, der har rundet de 60 år, så mener hver tredje, at det er blevet sværere eller langt sværere at være børnefamilie i dag, end dengang de selv eller deres jævnaldrende havde små børn. Det skriver Avisen.dk.

14 procent mener, det er blevet lettere, mens 35 procent mener, det er status quo.

Det viser en større undersøgelse, Analyse Danmark har lavet for Avisen.dk, hvor man specifikt har spurgt flere end 1.500 danskere over 60 år.

- Jeg er glad for, at der er så stor en gruppe, der anerkender, at det er sværere, for det mener vi bestemt, det er. Det er så meget anderledes, at være forældre i dag end det var i 70'erne, siger formanden for Forældrenes Landsforening, Dorthe Boe Danbjørg til Avisen.dk.

Hun peger blandt andet på, at vi pendler mere og længere efter jobbet, og at mor og far samlet set arbejder mere.

-I 70'erne var kvinderne på deltid eller arbejdede slet ikke, mens børnene var små. I dag arbejder dem med børn under 11 år mere, end dem der har ældre børn eller ingen børn har, siger Dorthe Boe Danbjørg til Avisen.dk.
Karen Lumholt, der er direktør i den familiepolitiske tænketank CURA siger, at ser man isoleret på rettigheder, så er der kommet bedre forhold.

- De, der mener, det er blevet lettere, ser formentlig på, at vi har fået længere barsel og bedre rettigheder generelt. Men de 35 procent, der siger, det er sværere, kan blandt andet være bedsteforældre. De kan godt se, at børn og børnebørn er pressede i hverdagen. Man kan jo se på forældre i dag, hvor svært de har ved at være nærværende over for deres børn. Med mine egne teenageres ord: De er fucked up. Kvinderne har ædt sig ind på vidensjob, som betyder, at også de nu er mentalt på arbejde 24-7. Derfor bliver mange familier drænet for overskud i dag og kæmper mod dårlig samvittighed på job og hjemme, siger Karen Lumholt til Avisen.dk.

En af de ældre, der har børnefamiliernes hverdag tæt på, er Lone Møller. Hun er landskoordinator i Home Start, som er en social organisation, hvor frivillige hjælper trængte børnefamilier med madlavning og andet praktisk.
Hun peger på, at børnefamilier i dag også selv lægger et urimeligt pres på familien.

- Børnefamilier har bare sagt fuld fart frem ud i overhalingsbanen og vil gerne det hele. Men vi har overhalet det gode liv, vores børns gode liv. Nu ser man børnene i weekenden eller på vej ind i seng, og ellers har man ryggen til dem. Vi er nødt til at anerkende, hvad det kræver at skabe et familieliv - nemlig tid, siger 66-årige Lone Møller til Avisen.dk.
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Folkeskoleelev: Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen

Læserbrev: Bladet Folkeskolen ligger af og til på bordet derhjemme, uden det har min store interesse, men artiklen "Fire år med skolereformen: Undervisningen er blevet mindre varieret" fik mig til at åbne det. I artiklen stod der, at eleverne efter reformen ikke er blevet dygtigere eller trives bedre, som faktisk var meningen med reformen. Det forarger mig, fordi jeg er 9. klasseelev i en folkeskoleklasse. Det betyder, at jeg har gået i skole både før og efter reformen. Reformen betød for mig ændringer i skoledagen i form af flere timer. Formålet var, at det faglige niveau og elevernes trivsel skulle løftes, og undervisningen skulle blive mere varieret. Når jeg så læser, at reformen ikke har gjort nogen forskel, bliver jeg vred. For det første viser det sig i artiklen, at 55 pct. af lærerne før reformen varierede deres undervisningsformer dagligt. Fire år efter svarer lærerne, at de kun varierer deres undervisningsformer med 47 pct. Tallene undrer mig faktisk ikke. Det er indlysende, at lærerne bliver mere pressede, fordi der er flere undervisningstimer, de skal forberede sig til, og så kan alle timer ikke blive lige varierede. At lærerne får mindre forberedelsestid må gøre, at de ikke kan rette opgaver og give feedback lige så hurtigt som tidligere. Måske har det også andre konsekvenser, f.eks. for deres arbejdsmiljø. For det andet viser undersøgelsen, at 83 pct. af udskolingseleverne svarer, at skoledagen er "lidt for lang" eller "alt for lang". Hvis jeg var blevet spurgt, ville jeg også have svaret, at skoledagen er alt for lang, når man har 33 timer om ugen, og så er vi endda gået to lektioner ned i år. I min dagligdag oplever jeg, at jeg og mine klassekammerater er blevet mindre motiverede til at gå i skole. Allerede til middag er gejsten røget ud af de fleste. Og i 7. lektion er der slet ikke mere energi. Det ses også på lærerne. Deres motivation daler henad dagen. Jeg husker fredag sidste år, hvor vi havde lektiecafe i sidste time, hvor man slet ikke havde mere energi at gøre med, og vi endte med at hyggesnakke eller spille computer. Lærerne forstod det godt, for de havde heller ikke mere energi. For det tredje ligger det i ideen om folkeskolen, at den skal være en skole alle, et samlingspunkt for et fællesskab, hvor alle kan lære og blive dygtige. Det udfordrer fællesskabets hus, hvis lærerne bliver så pressede, at de ikke har tid og overskud til at tage sig af de elever, der har det svært, og samtidig skal udfordre de dygtige. Så når jeg læser, at reformen skulle gøre os elever fagligt dygtige og gladere for at gå i skole, er det vildt, at fem rapporter nærmest ikke viser noget, der er gået, som politikerne havde ønsket. Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen. (Forkortet, red.)

Annonce