Annonce
Danmark

Ægtepar fanget i bille-befængt lejlighed: - Det kribler og kravler alle vegne

I kælderen under lejligheden gemmer der sig en masse rod, som højest sandsynligt er der, hvor brødbillerne stammer fra. Men ingen vil tage ansvaret for rodet. Foto: Tina Berthels
Hvad der skulle starte som et nemt og kort lejemål for Dorthe Kaus og hendes mand er blevet til et uoverskueligt inferno af små, sorte generende brødbiller, der flyver gennem luften i den 101 kvadratmeter store lejlighed i Niels Juels Gade i Esbjerg. Parret solgte i foråret deres hus, og overdragelsen var ganske kort, derfor stod de med kort betænkningstid, da de skulle sige ja til lejligheden.

I Niels Juels Gade i Esbjerg sidder Dorthe Kaus mellem plastindpakkede møbler og uudpakkede flyttekasser.

Man skulle tro, at hun og manden Palle lige er flyttet ind, men sandheden er dog en anden. De bøvler nemlig med brødbiller i sådan en grad, at de ikke har lyst til at pakke deres møbler ud, så de små sorte biller kan lægge æg i dem.

- Da vi så lejligheden første gang, fremstod den ren og fin, men anden gang jeg var nede i lejligheden for at lave en fejl og mangelliste, ligger jeg mærke til nogle små dyr i vindueskarmen. Jeg spørger ind til dem, og får at vide, at det bare er bananfluer, men allerede få dage efter overtagelsen blev det tydeligt for mig, at det ikke var sandt, fortæller Dorthe Kaus.

Hun kontaktede efterfølgende ejendomsselskabet Aunbøl, der står for udlejningen af lejligheden og derfor også har ansvaret for vedligeholdelsen, for at få gjort noget ved problemet, men på trods af utallige telefonopkald, mails og besøg får Dorthe Kaus først besøg af skadedyrsbekæmpelsen godt halvanden måned senere. Og det var ikke meget skadedyrsbekæmpelsen kunne hjælpe, fortæller Dorthe Kaus.

- De her brødbiller kommer højest sandsynligt fra kælderen, som er et stort rod, og der vil skadedyrsbekæmpelsen ikke sprøjte, før der er blevet ryddet op. Og da ingen ved, hvad der gemmer sig i alt det rod, så skal der altså professionelle til at klare det, siger hun.

Men ifølge Dorthe Kaus vil Aunbøl ikke hjælpe til med at få fjernet rodet i kælderen.

- De mener ikke, at de skal stå for oprydningen i kælderen og derfor er det hele gået i stå.

Annonce

Brødbiller

Brødbillen hører til arten af borebiller, men trives i brød og stivelsesholdige produkter fremfor træ.

De voksne biller forårsager ingen skade, men larverne ernærer sig derimod af al slags føde lige fra korn og brød til tørrede grøntsager.

Brødbillen er en lille rødbrunlig bille med en længde på cirka 3 millimeter. Larverne bliver op til 5 millimeter.

Larvernes aktivitet viser sig som små cirkelrundehuller i de udsatte produkter. Disse larver stammer fra de 80-100 æg, som brødbillen lægger i sin levetid. Disse larver borer sig efter udklækning ind i det pågældende stivelsesholdige produkt for at kunne lave et kammer i sin puppe. Efter nogen tid er larven vokset til en rigtig brødbille, hvorpå denne proces i princippet kan gentages i det uendelige. Processen tager et halvt år fra æg til fuldvoksen bille. Derfor er det vigtigt at forholde sig til problemet inden brødbillen og dens larver for alvor får etableret sig i området.

Kilde: Skadedyrskontrollen

Bliver drænet for energi

Dorthe og Palle Kaus har købt et hus, de overtager til oktober. I mellemtiden er de bundet af en lejekontrakt.

- Vi betaler 7000 kroner i husleje om måneden, og har en opsigelsesperiode på tre måneder. Vi kan ikke komme ud af kontrakten, selvom vi har forsøgt, siger Dorthe Kaus, der også har de næste lejere i tankerne.

- Hvis vi ikke får fjernet arnestedet i kælderen, så bliver billerne ved med at komme, og de kommer jo også til at genere de næste lejere.

Hos Aunbøl, der administrerer ejendommen i Niels Juels Gade 2, har man ingen kommentarer til sagen. Heller ikke Kurt Vestergaard, der står som direktør i Byggeringen Esbjerg A/S, der ejer en del af bygningen, har ønsket at svare på JydskeVestkystens spørgsmål.

I stedet vil sagen nu blive indbragt som en hastesag for huslejenævnet.

Det kribler og krabler

Dorthe Kaus er flexjobber og går hjemme med armen i slynge, da hun lige er blevet opereret i skulderen. Og der er ikke meget overskud at hente. Det kræver en del energi at støvsuge konstant og leve i flyttekasser.

- Det er virkelig drænende. Brødbillerne er overalt og vi støvsuger, så meget vi nu kan. Posen skal tømmes hver gang, ellers kommer de bare ud igen, det føles bare som en skrue uden ende. Vi pakker selv vores tandbørster ind i plastik efter brug, for hvem ved, hvor de biller har kravlet, siger hun.

Inden parret flytter, skal alle deres møbler fryses ned i minimum to døgn for at sikre, at de ikke tager de små insekter med i deres nye hjem. Men det er det mindste problem, mener Dorthe Kaus.

- Det kribler og kravler alle vegne. Vi vil bare gerne væk herfra, men med en husleje på 7000 kroner kan vi ikke bare betale for et andet sted også. Det er urimeligt, at vi skal betale så høj en husleje for det her og ikke kan komme ud af den kontrakt, siger hun.

Dorthe Kaus har fået nok af at bo med de flyvende brødbiller. - Det er virkelig drænende for os, siger hun, og håber på, at udlejer snart gør noget ved problemet. Foto: Tina Berthels
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce