Annonce
Ikast-Brande

Æbledag i havekreds

Lørdag 26. september er der æblepressedag hos Dansk Hjemmeproduktion ved Ejstrupholm. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce

Ejstrupholm: Lørdag 26. september fra klokken 10 til 12 arrangerer Ejstrupholm Havekreds – Ejstrupholm Haveforening en æbledag hos Dansk Hjemmeproduktion på Hygildvej 5, Ejstrupholm.

I samarbejde med Dansk Hjemmeproduktion tilbyder havekredsen/haveforeningen at alle kan komme og få fremstillet most af egne æbler.

- Dette er en fantastisk måde at udnytte naturens ressourcer på og samtidig undgå madspild, udtaler Palle Ledet Jensen, indehaver af Dansk Hjemmeproduktion.

Medbring skyllede æbler - og oplev forvandlingen fra æbler til most.

Hvis man ikke har æbler i egen have, er man velkommen til at komme og se hvordan det foregår.

Emballage til mosten kan også købes på stedet, hvis man ikke selv har flasker eller dunke til den nypressede most.

Det er også muligt at nyde haven, frugthaven med over 50 forskellige æbletræ-sorter, parkområderne og skoven på ejendommen i begyndende efterårspragt under besøget.

Det er denne dag gratis at få sine æbler presset til most. Alle er meget velkomne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Udenrigsministeriet: Hele verden kan være lukket lige om lidt

Annonce