Annonce
Østjylland

Århusianerne tømte øltanken: Der var rift om de gyldne dråber, da Peter Gift åbnede for ølhanen

Så er der fadøl til alle. Peter Gift tømte en 500 liters tank, og delte ud til de omkring 100, der stod i kø klokken 15. Stephen Lawrence var den første til at betale de 20 kroner for tre liter. Han havde stået kø i tre kvarter. Foto: Flemming Krogh
Fredag nød århusianerne godt af billig fadøl. Overskuddet fra den specielle fredagsbar bliver doneret til byens hjemløse.

AARHUS: Der var rift om øllet, da Peter Gift fredag klokken 15 åbnede for ølhanen. Øltørstige århusianere stod i kø fra værtshuset ned ad M.P. Bruuns Gade og rundt om hjørnet ved Hallssti, hvor køen strakte sig et pænt stykke videre. Omkring 100 var klar til at få slukket tørsten.

Det er heller ikke hver dag, der er tre liter øl for en tyver. Første mand i køen var Stephen Lawrence, der - efter at have stået i kø i tre kvarter - kunne gå fra værtshuset med to store flasker veltappet fadøl fra Ceres skænket af Leonore Birch (rød jakke) og Heidi Skov.

Iderigdommen var stor for den fremmødte skare, der blandt andet hentede øl i gulvspande, gryder og blomstervaser.

Annonce
Leonore Birch (rød jakke) og Heidi Skov hældte fadøl op til de tørstige århusianere. Foto: Flemming Krogh

Overskud doneres til de hjemløse

Mens Peter Gifts øltank skabte glæde og godt humør hos århusianerne fredag kommer fredagsbaren senere nogle af byens udsatte sjæle til gavn. Værtshuset har nemlig besluttet at donere indtægten fra øl-festen til de hjemløse.

- De har det svært nok i forvejen, men er ekstra udsatte i øjeblikket. De skal også have gavn af arrangementer, forklarede Lars Corvinius Olesen, der er pressekontakt for Peter Gift.

At den donation er en god idé, var der stor enighed om blandt de øltørstige gæster.

- Folk er glade for at give lidt ekstra oven i den billige ølpris. Vi samlede 6.280 kroner ind, som vi donerer til hjemløse i Aarhus, forklarer Peter Gifts pressekontakt,

Der blev i alt skænket lidt over 500 liter øl.

Godt 100 mennesker var forbi Peter Gift for at benytte sig af tilbuddet. Foto: Flemming Krogh
Foto: Flemming Krogh
Stephen Lawrence var den første til at betale de 20 kroner for tre liter. Han havde stået kø i tre kvarter. Foto: Flemming Krogh
Foto: Flemming Krogh
Foto: Flemming Krogh
Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens For abonnenter

Corona-strandet i Egebjerg: Australsk Schur-direktør arbejder i baghaven midt om natten

Annonce