Annonce
Livsstil

Årets gang i Troensehaven: Sommerens gøremål i haven

Det har været et koldt forår, og blomstringen har ladet vente på sig. Bedene er grønne, og der er endnu kun små pletter af farver, hvor de sene tulipaner endnu ikke har takket af. Det er stilhed før storm, for så snart solen og varmen kommer, springer det hele ud i et inferno af farver. Foto: Helle Troelsen
Vi drømmer alle om lune sommerdage, hvor vi kan sidde på terrassen og nyde udsigten over haven. Hvor aftenerne er lune, og man kan sidde ude, til mørket falder på.

I den tidlige morgenstund kan vi gå barfodet ud i haven og mærke dugvådt græs under fødderne. Måske falder man over lidt afblomstrede stauder, der får nappet hovederne af, eller et par huller i bedene, der lige skal fyldes op med planter, der står parat i potter.

Pludselig har man møgbeskidte tæer, pyjamassen er fyldt med jord, især på bagdelen og lårene, for alt den klistrede muld gik ikke af, da man tørrede fingrene i det fugtige græs. Så måtte man tage pyjamasstoffet i brug.

Tiden flyver af sted, og solen står efterhånden højt på himlen. Naboerne skuler lidt over hækken, for hvad laver hun mon derinde, hende med morgenhår og pyjamas, møgbeskidte tæer og fingre, og som synger i kor med fuglene. Det kunne sagtens være mig, for sådanne morgener er de bedste, der findes.

Annonce

Der er meget at gøre i haven

I juni står opgaverne i kø. Særligt i år, hvor foråret har været køligt og vådt. For planterne har vokset sig store og kraftige i havens staudebede.

Blomstringen har ladet vente på sig, så bladmassen har i stedet fået al den energi, der skal til, for at brede sig og blive livskraftige. I det tidlige forår fik bedene kompost, så der er næring nok til resten af sæsonen.

Ukrudtet vokser i samme fart, og det fylder hullerne op, hvor det kan. Selvsåede knopurt, akelejer, matrem og flere slags storkenæb er godt i gang med at udkonkurrere de mere sarte planter, men tager kampen godt op med skvalderkålen.

I køkkenhaven fyldes bedene snart af rækker med sommerblomster og grøntsager. Jorden mellem rækkerne kan dækkes med græsafklip og for eksempel rabarberblade, så jorden ikke står bar. De holder på vandet og dækker for frøspirende ukrudt. Når det nedbrydes, tilfører plantematerialet næring og humus til jorden. Foto: Helle Troelsen

I køkkenhaven har alting til gengæld stået lidt i stampe. Det har længe været for koldt til at prikle forspirede sommerblomster og grøntsager ud, og de kom først i jorden i sidste uge efter fem dages afhærdning. Nu står de der og venter blot på sol og varme. Heldigvis kom den i sidste weekend, så nu begynder det at knage dernede i køkkenhaven, for planterne har endelig fået vokseværk.

Annonce

Der skal tyndes ud i stauder

Her i juni, hvor stauderne rigtig får fat og breder sig, er det tiden at tynde ud i dem. Det er især stauder, der har sået sig, og som spirer op mellem andre stauder.

Haveknopurt er også en staude, der skal styres. Her har den invaderet skovbedet, og jeg måtte rykke den op for at finde den fine lupin ”Masterpiece”. Foto: Helle Troelsen

Jeg har en flot lupin ”Masterpiece”, der er blevet invaderet af haveknopurt. De har haft travlt med at sikre deres overlevelse og har kastet frø i hele skovbedet.

Bølgekronet storkenæb fylder godt op i bedet med de mørke, purpur farver. Den er fin med de chokolade-farvede blomster og mønstrede blade. Men den breder sig og skal tyndes ud, for dens bladmasse fylder meget og kan nemt komme til at kvæle andre sartere planter. Foto: Helle Troelsen

Her konkurrerer den om pladsen med den havebetonie, der både breder sig og sår sig villigt. Flere steder skyder lodden løvefod og bølgekronet storkenæb op, og de fylder meget, hvis de får lov at stå.

Bjergknopurten blomstrer så fint med sine blå blomster overalt, men snart ligger de på komposten. Jeg skal lige se, hvilken farve blomsterne har på bjergknopurten, for jeg har den også i en hvid, en rosa, en mørk purpur og en gul udgave. Men den blå er mest udbredt, så den fjerner jeg først.

Dagpragtstjerne er en staude, der sår sig villigt i bedene. Det må den gerne, men dens bladmasse er så tæt og fyldig, at der skal tyndes ud. Jeg graver dem op og potter dem, for de er gode at lappe huller med i bedene. Foto: Helle Troelsen

Dagpragtstjerne har også bredt sig i det lyserøde bed. De overskydende planter graves nænsomt op og pottes, for de er så smukke og blomstrer længe. De er gode at lappe huller med i løbet af sæsonen.

Her står russisk mandstro med de store blade i kanten af bedet. Den bliver høj, og burde flyttes ind midt i bedet. Men den har pælerod og er ikke sådan at flytte med. Hvis det var en lille plante, var chancen for at det lykkes større. Foto: Helle Troelsen

Til gengæld er det svært at omplante sporebaldrian, rasleblomst og russisk mandstro, der også har sået sig alle vegne. De har pælerod, og skal være ret lille for at det lykkes at flytte dem. Det samme gælder staudevalmuer, hvor den hvide ”Perrys White” og den eftertragtede koralfarvede ”Coral Reef” dækker al bar jord i kanten af bedene, hvor de står. Deres frø er lysspirende, og i kanten af bedene er der ikke blevet dækket med et tykt lag kompost.

Er man heldig, vil det lykkes at plante dem i en potte og lade dem komme sig der, hvorefter at de plantes ud i bedene igen. Det er værd at prøve.

Annonce

Blåregnen beskæres

Endelig blomstrer blåregnen. Den plejer at springe ud i sidste halvdel af maj. Nu kan man ane de lilla farver i blomsterrankerne, for helt udsprunget er de ikke. På dette stadie synes jeg, at de er allersmukkest.

Blåregnen får en sommerbeskæring efter blomstring. Den skal beskæres igen i februar for at fremme blomstringen. Foto: Helle Troelsen

Lige efter at blåregnen er afblomstret, skal den beskæres. Den beskæres to gange i vækstsæsonen, dels for at begrænse dens uregerlige voksetrang, dels for at fremme blomstringen. Den første blomstring foretages nu og den næste i februar.

Nu skal de nye, lange sommerskud klippes tilbage til cirka seks blade. I februar klippes de lange skud yderligere tilbage, så der kun er tre-fire knopper tilbage. De vil blomstre den kommende sæson.

Annonce

Planter må ikke mangle næring og vand

Selv om det lige nu er svært at forestille sig, så kan vi i løbet af sommeren få solrige og tørre perioder, hvor jorden tørrer ud, og planterne mangler vand. Det er også her, at de virkelig vokser til, og så har de også brug for gødning.

Derfor skal der holdes øje med, om roser, krukkeplanter, drivhusplanter og de nyplantede buske og træer mangler vand og næring.

Det er nemt at se om en plante mangler vand; så hænger blade, blomster og de nye skud. Gør de det for længe, så visner planten eller dele af den. Det er ikke kønt, når for eksempel hortensia i krukke får visne bladrander, fordi man opdagede, at den manglede vand i sidste øjeblik. Eller når den tørstige og glubske engletrompet pludselig smider alle bladene, fordi de blev gule på grund af vandmangel og mangel på kvælstof fra gødning.

Der er forskel på, hvor meget kvælstof de forskellige planter har brug for. Man kan se på en plante, om den mangler kvælstof ved, at den får mindre blade, har en unormal vækst, og at bladene får en lysere farve og senere bliver gule. Ligesom det skete hos min engletrompet.

Squash og græskar står stadig bag ruden indenfor i huset og skal snart afhærdes, så de kan plantes ud på friland i starten af juni. De er ved at blive gule, hvilket er tegn på, at de mangler kvælstof. Den smule, der var i potten, er brugt op. De får et skvæt gødning, og så går det stærkt med, at bladene bliver grønne igen. Foto: Helle Troelsen

På grund af køligt vejr har jeg ventet ret længe med at plante græskar og squash ud på friland. Næringsindholdet i pottejorden er helt brugt op, og planternes blade er begyndt at blive gule.

De sætter blomst og masser af skud, så jeg har gødet dem med insektgødning i pilleform, som jeg har lagt ned i pottejorden. Jeg kan allerede se, at bladene begynder at ændre farve fra lysegrøn til mørkegrøn.

Annonce

Øvrige gøremål i juni

Agurker og meloner kan nu plantes ned i drivhuset.

Majs og bønner er varmekrævende planter og kan først nu plantes ud på friland. De har været til forspiring i drivhuset.

De småfrugtede tomatplanter, såsom cherry-, miniblomme-, cocktail- og almindelige tomater kan plantes ud på friland.

Mellem rækkerne af sommerblomster og grøntsager i køkkenhaven dækkes den bare jord med græsafklip eller kasserede toppe fra grøntsager og blade fra for eksempel rabarber. Det holder på fugten og reducerer ukrudt i at spire. Det tilfører jorden humus og næring, når det nedbrydes.

Jordbærplanterne må ikke mangle vand, når de sætter små bær efter blomstringen. Så får man ikke de store, søde og saftige bær, men små og tørre jordbær, der ikke er værd at sætte tænderne i. Foto: Helle Troelsen

Jordbærplanterne må ikke mangle vand, når blomsterne skal udvikle sig til bær. Så får man små og hårde jordbær.

Kobjælde og haveanemoner afblomstrer i juni. Så kan der tages frø, som straks sås, hvis man vil have flere planter.

Der plukkes de første buketter af stauder, der blomstrer i juni, og som egner sig til at hænge til tørre og senere bruges i tørrede buketter. Det er for eksempel ridderspore, vild kørvel, stjerneskærm, mandstro, lavendel, røllike, bjergknopurt og prydløg.

De frugtbærende sideskud på vinplanten beskæres over to klaser og fire til seks bladpar. Det er vigtigt at lade bladparrene blive siddende på sideskuddene, da det er dem, der gennem fotosyntesen sørger for sødme til druerne.

Pluk rigeligt af blomsterbuketter, for det fremmer blomstringen.

Og husk nu at nyde årstiden. Lyt til fuglene inden deres smukke sang stopper til sankthans. Spis dig mæt i jordbær og bryg rigeligt med hyldeblomstsaft. Duft til roserne, når de springer ud, mærk græsset under fødderne en smuk sommermorgen og glem tid og sted.

Ugens tip

Det er tiden, at agurk og melon kan plantes ud i drivhuset. Planterne er sarte over for fugt omkring rodhalsen, så de skal plantes over jordoverfladen stående i en plasticpotte.

Jeg plejer at skære bunden af potten, som agurkeplanten har stået i, og stikker den halvvejs ned i jorden.

Agurk og melon vandes ikke direkte i plasticpotten, men suger væde fra jorden, som potten er placeret i. Det kan være kapilærkasse, krukke eller i drivhusets faste bede.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Nyt underlag på Casa Arena? Horsens Kommune foreslår at fremtidssikre banen med hybridgræs

Annonce