Annonce
Livsstil

Gode tip og videoguide: Sådan gør du havens bede forårsklar

Når det pibler op af jorden med spirer og løgvækster, og jeg næsten kan se det hele gro dag for dag, så opstår der hos mig et dybt behov for at få jord under neglene.

Nede under jorden sker der lige nu ting og sager, der ikke kan holde mig fra at kigge derned, dufte, mærke og iagttage krible-krable-livet udfolde sig for øjnene af mig.

Ormene søger op til overfladen af jorden og trækker dødt plantemateriale ned for at omsætte det til lækker muld. De gode svampe og bakterier er også godt i gang med at nedbryde plantematerialet, og pludselig er det hele spist, jorden ligger bar hen, og der er ikke mere at trække ned i gange og sprækker. Så flytter orme og krible-krable-livet et andet sted hen.

Inden komposteret hestemøg spredes ud på bedene i et fem centimeter tykt lag, skæres de visne staudetoppe ned, klippes i småstykker og lægges ud på jorden mellem de spirende planter. Bedene luges igennem for ukrudt og de grovere plantedele køres på komposten. Foto: Helle Troelsen

Sådan er det, levende organismer søger konstant efter føde og slår sig ned der, hvor det er, og derved sikrer de deres overlevelse.

Haven i Troense

Helle Troelsens have ligger i Troense på Tåsinge i Det Sydfynske Øhav.

Sammen med sin mand, Thomas Birkbak, har hun boet i Troense siden 2012, hvor de begyndte at anlægge haven. 

I 2018 grundlagde hun virksomheden Troensehaven, hvor hun tilbyder havedesign, konsulenthjælp og foredrag. 

Samme år udgav hun bogen "Haven i Troense" sammen med forfatter og journalist Karen Syberg og fotograf Stuart McIntyre.

I sommerhalvåret holder hun åben have en gang om måneden.

Har vi luget for effektivt og fjernet hvert et strå, og har vi dyrket haven intensivt uden at give tilbage, så bliver jorden hurtigt udpint og brugt, sammenpresset og iltfattig eller tynd og fattig på humus. Heri vil de fleste haveplanter ikke trives, og så slukkes havedrømmene og haveglæden hurtigt hos os haveejere.

Man kan vælge at lade det, der vil gro, blive i bedene uden at luge det væk, og lade de visne plantedele blive i bedene efter vinteren. Det skal såmænd nok blive fint og grønt senere hen. Så ligger jorden aldrig bar og gold hen, men vil hele året været dækket af gammelt og frisk plantemateriale. De fleste haveejere ønsker dog en vis styring, så det hele ser pænt og velholdt ud.

Haven står knivskarp, når bedene er dækket af et lag mørkebrunt komposteret hestemøg, og kanterne på bedene er skåret knivskarpe. Så træder løgplanterne så tydeligt frem med deres lysegrønne saftige skud og påskeliljernes bristefærdige knopper. Foto: Helle Troelsen

I min have levner jeg plads til, at skvalderkål, brændenælder, kulsukker, løgkarse og mange andre vilde planter kan gro vildt. De skyder op gennem vissent plantemateriale, og hurtigt er jorden dækket af et lysegrønt tæppe. Hækken undlader jeg at luge, og i det fjerneste hjørne af haven er der et vildnis uden lige.

Jeg vil dog gerne selv bestemme, hvad der skal gro i prydbedene og i køkkenhaven, så her lader jeg helst ikke uønskede planter gro. Dog sørger jeg for, at jorden aldrig ligger bar hen, men dækkes af kompost og vissent plantemateriale.

Komposten er fyldt med orme og krible-krable-liv. De flytter med ud i højbedene og hjælper med at trække komposten ned i jorden. Så bliver den lækker og løs at dyrke grøntsager i. Foto: Helle Troelsen
Annonce

Bedene gås igennem

Inden stauder, græsser og blomsterløg kommer for langt frem, klipper jeg visne plantedele af. De fleste stængler og blade klipper jeg i småstykker og lægger ud på den bare jord. Bladene fra for eksempel Iris sibirica ligger i forvejen fladt hen ad jorden, og dem lader jeg bare være.

Det tager tid at gå de store staudebede igennem, for der luges undervejs. Vorterod, korsknap, brændenælder og vild ranunkel har det med at brede sig i mine bede. Heldigvis er jeg nogenlunde forskånet for skvalderkål.

Vores hjemmelavede kompostbunke er nu omsat og skal fordeles ud på køkkenhaven. Foto: Helle Troelsen

Det er nemlig nu, at det bedst kan betale sig at være grundig med at fjerne ukrudtet, inden det får for godt fat. Har ukrudtet forvildet sig ind i stauderne, kan man grave dem op, befri dem for ukrudtsrødder og plante dem tilbage i jorden igen.

Annonce

Bedenes former rettes til

Et stort arbejde er at kante bedene. Nogle foretrækker at lægge en stenkant omkring alle bedene. Jeg foretrækker at holde bedenes kanter fine ved at skære dem med en kantskærer, for det er ikke så sjældent, at jeg retter på bedenes former og størrelser, når planterne gror til, og træer og buske bliver store.

Det kan rykke på balancen i bedenes kompositioner, men så napper jeg et stykke af plænen hist og her for at rette op, tilpasse bedenes indbyrdes sammenhænge eller reducere, hvor jeg synes, at der bliver for trangt.

Det bliver til mange trillebør-fulde kompost, der køres ud på bedene. Der er mange staudebede i Troensehaven, og det bliver til cirka 10.000 liter kompost, der fordeles. Det kan mærkes i armene. Foto: Helle Troelsen

Når de visne staudetoppe er skåret ned, og bedene stadig står forholdsvis bare, kan man netop få det forkromede overblik over hele haven. For snart kan man ikke se haven for bare planter. Det er netop fidusen ved at anlægge bede, der væver sig ind i hinanden, og som blot adskilles af smalle græsstier. Så kan man gå på opdagelse og opleve noget nyt omkring hvert et hjørne.

Annonce

Den bare jord dækkes med kompost

Frodige bede, der hurtigt bliver dækket af sunde planter, kræver, at planterne får de rette vækstbetingelser. Sol, skygge, vind og jordtype spiller selvfølgelig en afgørende rolle for, hvilke planter der trives i haver med forskellige beliggenheder.

Hovedparten af de mest almindelige haveplanter kræver en løs, humusrig muld at vokse i, og hvor der er tilstrækkelig næring til, at de kan vokse sig store og sunde.

Jeg vælger at fordele cirka fem centimeter kompost på alle bedene i prydhaven. Ud over at komposten gøder og giver en humusrig jord, hæmmer den ukrudtsfrø i at spire. Ulempen er, at den også hæmmer frø fra stauder i at spire. Der er ikke noget så levende og kønt, som når planter dukker op helt tilfældigt i bedene, hvilket giver et utæmmet udtryk.

I år er jeg lidt for sent ude, for løgplanterne er allerede langt fremme. Så må jeg ned på knæ og fordele komposten forsigtigt mellem alle de spirende planter. Foto: Helle Troelsen

Med 3-4 års mellemrum undlader jeg at sprede kompost på prydbedene, fordi der kan ophobes for meget kvælstof fra det komposterede hestemøg. Jorden har brug for en pause, og planterne kan sagtens nøjes med vissent plantemateriale.

Komposten spredes i et jævnt lag, inden stauder, græsser og løgplanter er blevet for store. For så er det besværligt at fordele komposten i et jævnt lag. Det gør ikke noget, at etablerede stauder og græsser dækkes, de skal nok finde deres vej op.

Midt på sommeren er komposten pist væk, trukket ned i jorden, spist og omsat. Det er ikke nødvendigt at gøde yderligere i løbet af sæsonen, dog får roserne et ekstra drys rosengødning en gang om måneden fra marts til august.

Annonce

En ny kompost startes op

Det bliver alligevel til ret meget vissent plantemateriale, når alle bedene i haven er forårsklargjorte. De grovere staudetoppe, småkviste og andet groft plantemateriale smider jeg på komposten. Men først skal den tømmes for omsat kompost, og så er de grovere plantedele gode at lægge i bunden af en ny kompostbunke.

For når man fylder ovenpå med grønt køkkenaffald, hønsemøg og ukrudt, så sørger de grovere plantedele for, at der kommer luft op nedefra, hvilket er nødvendigt for at sætte fut i omsætningen.

Annonce

Køkkenhavens højbede får også en omgang

I efteråret lagde jeg et tykt lag vinterdække på alle højbedene i køkkenhaven. Vinterdækket bestod af visne blade fra græsplænen og georginetoppe til at holde bladene på plads.

Bønnestængler, gamle squashplanter, honningurt og tallerkensmækkere, der havde bredt sig ud over det hele, blev også lagt oven på jorden i højbedene. Nu er det meste væk, spist og omsat undtagen kålstokke og tykke stængler fra georginerne. Det fjerner jeg og smider på komposten.

Aspargesbedene fik et lag tang i efteråret. Der er stadig lidt tilbage i bedene. Ovenpå fordeles et lille lag kompost. Foto: Helle Troelsen

Overvintrende ukrudtsplanter luges væk, og nyt er allerede begyndt at spire for temperaturen har sneget sig over de syv grader. Jeg nøjes med at kultivere overfladen af jorden og rive det værste væk, for jorden skal ikke forstyrres.

Hernede har orme og andet krible-krable-liv etableret gangsystemer og små hulrum, der er nyttige, når køkkenhavens afgrøder skal vokse. Jorden må ikke være for sammenpresset, så der ikke kommer ilt til rødderne.

Og det kan den let blive, hvis man roder for meget rundt i jorden, vender op og ned på den eller fræser den, så jordstrukturen slås til atomer, og ormene er blevet hakket i småstykker. Vi skal ikke underkende, at de er vores bedste og flittigste hjælpere i haven. De graver løs, løsner jorden og sørger for, at planternes rødder får ilt og næring.

Annonce

Hjemmelavet kompost fordeles

Køkkenhaven dyrkes intensivt, og derfor skal den altid tilføres tilstrækkelig kompost, også flere gange i løbet af vækstsæsonen. Her må jorden heller ikke stå bar og gold, så derfor fordeler jeg cirka fem centimeter hjemmelavet kompost på alle højbedene i det tidlige forår.

Køkkenhaven er klargjort til årets vækstsæson. Snart skal der lægges kartofler og sås de første afgrøder såsom hestebønner, persille, koriander og dild. Hvidløg er allerede spiret op, og kålstokkene står afpillede tilbage. Jeg lader et par stokke stå, for de skyder snart igen og sætter blomster, der smager skønt i salater. Foto: Helle Troelsen

Komposten kultiveres ned i de øverst 10 centimeter af jordoverfladen, så det får god jordkontakt. Her ligger den i cirka tre uger, inden jeg begynder at så køkkenhaven til. Dog lægger jeg de tidlige kartofler og sår lidt hestebønner, persille og spinat, der godt kan lide at komme tidligt i jorden.

Annonce

Plastic på bed til kartoflerne

Kartoffelbedet dækkes til med kraftig plast. Den virker næsten som et drivhus, hvor solen varmer jorden op, og plasten holder på varmen. Lige så snart kartoffelplanterne viser sig i jordoverfladen, fjernes plasticen.

Hvis nætterne bliver kølige, lægger jeg fiberdug over som beskyttelse. Så har jeg tidlige kartofler. Den allerførste portion ny-opgravede kartofler er en himmerigsmundfuld. De skal næsten spises uden anden tilbehør end en lille klat mild kryddersmør, som vist i ugens opskrift.

Tunnel til dyrkning af salater og andet

Et andet bed gør jeg klar til at prikle små salatplanter ud i. Salatfrøene er forspiret indenfor i vindueskarmen og har derefter haft et lille ophold i drivhuset, inden de blev priklet ud i et højbed under en tunnel af fiberdug. Det er også her, jeg sår persille, koriander og dild til tidlig drivning.

Foråret er nu den bedste tid på året. Endnu kan man nå at følge med i, hvad der spirer frem fra dag til dag. Pludselig går det så stærkt, at man ikke kan følge med længere. Til maj har haven taget styringen fuldstændigt, for den har labbet kompost og kærlig pleje i sig og kvitterer med en overflod af blomster og sprøde blade, så det er en ren fryd for øjet, næsen og ganen.

Ugens tip

Squash, agurk, melon og græskar er de mest kuldskære grøntsager i haven. De skal først plantes ud i haven i slutningen af maj eller starten af juni, hvor jordtemperaturen er over 12 grader.

Hvis de forspires for tidligt, vil de blive ranglede og skrøbelige planter, når de plantes ud, medmindre man opsætter vækstlys. Men nu er der dagslys nok til, at de kan forspires, og man kan undlade vækstlyset, når de er spiret frem.

Bønner er også kuldskære og kan forspires sidst i april i drivhuset, hvis man vil have en tidligere høst. Det kan være nødvendigt at beskytte dem mod kulde ved at tildække så-jorden med fiberdug.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Borgmester og hele kommuneledelsen i coronaisolation: Kommunen flirter med omsiggribende nedlukningsgrænse

Annonce