Annonce
Navne

Årets første HHX-student på Learnmark Gymnasium hejste flaget

Isabella Bønnelycke Helding Madsen. Foto: Learnmark Horsens

Horsens: Isabella Bønnelycke Helding Madsen fra Horsens er årets første student på Learnmark Gymnasium HHX.

Hendes sidste eksamen var en tværfaglig eksamen i det internationale område (DIO), hvor hun i fagene samtidshistorie og engelsk havde arbejdet med emnet immigration fra Mexico til USA.

Efter sommerferien tager hun et sabbatår, hvor hun vil arbejde og rejse ud i verden, før hun fortsætter på en videregående uddannelse.

Hun er særligt glad for sprog, kultur, handel og kommunikation, men hun har endnu ikke bestemt sig til, hvilken uddannelse hun søger ind på, oplyser Learnmark Horsens i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce