Annonce
Kultur

Årets første blues: Dansk i Blueshouse

Trouble Cats spiller 7. februar i Kattrup Forsamlingshus. PR-foto Frank_nielsen
Hovedgård Bluesfest er klar med årets første blueskoncert. Danske Trouble Cats giver koncert.

Kattrup: Endelig, endelig fik vi en aftale på plads med det danske band Trouble Cats, lyder den spontane melding fra formand for Hovedgård Bluesfest, Gunni Mogensen.

Der er tale om årets første koncert arrangeret af Hovedgård Bluesfest.

Koncerten finder sted i Kattrup Forsamlingshus (Blueshouse) den 7. februar.

- Vi forsøger jo, så godt vi nu kan, at få rystet posen lidt fra gang til gang, således at vi kommer ud i de fleste hjørner inden for bluesmusikgenren. Vi fastholder dog vores festkoncept, når der måske vil blive skruet lidt ekstra op for tempoet henne i Kattrup Forsamlingshus, lyder det fra Gunni Mogensen.

Ifølge formanden hører Trouble Cats til på toppen af den danske bluesscene.

Der er et sammentømret band med originale sange og med en udadvendt liveoptræden.

Trouble Cats opstod i 1987, da bluesboomet væltede frem, og spillestedet Fatter Eskil i Aarhus var hjemmebanen.

I dag er Trouble Cats stadig det, de altid har været: Et band med sit helt eget udtryk og en stor kærlighed til bluesrødderne og den enkle rock ’n’ roll.

Annonce

Med spisning

Der vil traditionen tro være mulighed for at tilmelde sig en to-retters menu i forbindelse med koncerten.

Det er muligt at købe billetter til koncerten med eller uden spisning. Restbilletter vil blive solgt i døren.

Selve koncerten begynder kl 21, og dørene åbnes en halv time før.

Gunni Mogensen gør i den forbindelse opmærksom på, at der ved de seneste koncerter har været stor interesse for at deltage i spisningen. Således var der 110 til spisning ved den forrige koncert.

For at holde kvaliteten, vil der fremover kun være 80 menubilletter til salg, oplyser han.

Billetter sælges som sædvanligt i kiosken Stoppestedet i Hovedgård og i Vinylbiksen, Borgergade 3 i Horsens, samt på yourticket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Formand for børneudvalget i sag om ferieønsker: Tænk over det signal, I sender

Annonce