Annonce
Horsens

Årets butik og årets spisested: Nu skal alle butikker være med

Årets spisested var en ny pris ved sidste års konkurrence i City Horsens. Her på Café Gran i Thonbogade, som vandt titlen. I år er der igen priser for bedste butik og bedste spisested, og man kan stemme på 15 spisesteder og 109 butikker - enten online eller fysisk i butikkerne. Arkivfoto: Morten Pape
109 butikker og 15 spisesteder dyster fra 18. september og frem til 8. oktober om at blive årets bedste i Horsens.

Horsens: For fjerde år i træk sætter City Horsens spot på detailhandlen og gå-i-byen-livet og inviterer kunder og butikker med i konkurrencen om at finde årets butik og årets spisested i Horsens.

I år er alle butikker med - ikke kun dem, der har tid og overskud til at deltage.

Det fortæller eventkoordinator Katrine Westenholz, City Horsens, der oplyser, at 109 butikker og 15 spisesteder i perioden fra 18. september til 8. oktober skal kæmpe om, hvem der er den bedste.

Og det er kunderne, der bestemmer.

Der er kun én stemme pr. kunde inden for hver kategori - butik og spisested.

De små er vigtige

Man kan stemme enten online eller i butikkerne, og Katrine Westenholz forklarer, at cityforeningen dermed har droppet de seneste års procedure med, at butikkerne selv skulle aflevere stemmesedler.

- Vi ville gerne have flere små butikker med. Tidligere har det vist sig at være praktisk besværligt for de små at overkomme det, for mange af dem er jo enkeltmands. Det synes vi, er synd, og vi vil på citykontoret gerne bakke op om de små også, fordi de er vigtige for detailhandlen. Derfor har vi i år valgt, at det er os, der kommer ud med stemmesedler og postkasser, og det er os, der henter dem igen. Det gør det nemt for alle, pointerer hun.

De tre bedste butikker og tre bedste spisesteder går videre til Business Horsens' store awardshow 7. november, "Horsens Inspire". Her vil publikum så stemme på baggrund af videoportrætter af de nominerede.

- Med priserne fejrer vi erhvervslivet. Vi håber, at det også skaber motivation hele året, at vi sætter fokus på, hvad der er de bedste i Horsens. Jeg ved fra mange tøjbutikker blandt andet, at de allerede har travlt med at køre hinanden op til, at de skal vinde i år. Så sådan en konkurrence giver en god energi, hvor man også er velkommen til at lave konkurrencer internt selv, fortæller Katrine Westenholz.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce