Annonce
Horsens

År 1 med iPad: Det er en kæmpe succes

Lærere, ledere, embedsfolk, forældre, politikere og elever i Odder Kommune er enige. Skolerne er blevet bedre efter at iPaden er blevet en fast del af inventaret i skoletasken.

- Det er helt klart vores fornemmelse, at man alle steder er meget glade for iPads som redskab til at lave en god undervisning, siger kommunens skoleudviklingskoordinator Lise Gammelby og tilføjer:

- De meldinger, vi får, er, at drengene er blevet mere motiverede, og de elever, der eksempelvis har læsevanskeligheder, bedre kan være en del af klasseundervisningen, fordi de kan arbejde med billeder og lyd og ikke kun med tekst.

Det er blevet bedre og bedre

Også blandt skolelederne er der begejstring for iPad-en.

- Det har taget tid at komme i gang, men nu kan vi se, at det virker. Vi er blevet bedre til at anvende teknologi i undervisningen, siger Ole Simonsen, der er skoleleder på Vestermarkskolen.

Fra Danmarks Lærerforening i Skanderborg-Odder Lærerkreds er meldingen også, at lærerne er godt tilfredse med projektet.

- Det har vist sig, at iPaden er et godt pædagogisk redskab, bl.a i forhold til undervisningsdifferentiering, siger formanden Bent Eriksen.

Læs mere i Horsens Folkeblad lørdag om det første år med iPads i skolerne i Odder. Her kan man også læse om forskere, der savner dokumentation for, at skolerne er blevet bedre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Tak for oplevelserne til en dansk verdensstjerne

Der er altid risiko for at få tastaturkrigere på nakken, når man hylder en sportsstjerne som den største i Danmark nogensinde, så lad mig i internetfredens tegn konstatere, at det var en af de største, der fredag morgen sagde "goodbye" til en hel tennisverden. Uanset placeringen på den rød-hvide evighedsskala: Caroline Wozniacki fortjener al den hyldest, der ruller hendes vej. Hun har været en strålende repræsentant for Danmark på alle parametre, og selv om jeg er en af dem, der har nået kvalmegrænsen, når det gælder hyldestvideoer, taler det sit eget tydelige sprog, når tennislegender som Federer, Djokovic, Nadal og Serena Williams afleverer personlige hilsner til "Caro". Som danskere kan vi ærgre os en smule over, at hendes sidste tre kampe blev spillet på umulige tidspunkter midt om natten, men der er på især to punkter noget smukt i, at det hele sluttede i Australian Open. Punkt 1: Det var her, hun 27. januar 2018 endelig fik den Grand Slam-titel, hun manglede i en fornem karriere. Jeg var en af dem, der kneb en tåre, da hun efter en forrygende finale kunne hæve trofæet. Punkt 2: Wozniacki har været en perfekt ambassadør for Danmark i hele verden. Og længere væk end Melbourne kommer vi ikke, når det gælder de største turneringer. Hun har på WTA Tour'en aldrig været spilleren begavet med det største talent, men hun har altid været i superform og ofte slidt en modstander op. 71 uger som nummer et på verdensranglisten, to finaler i US Open, en sejr i den prestigefyldte sæsonfinale og en lang række turneringssejre er beviser på en fornem karriere. Og så er hun vellidt: - Hun er en person, der er fantastisk uden for banen. Så det bliver et stort tab for kvindetennis, især for mig, siger veninden Serena Williams. Det må varme hos "Wozzy". Vi får nok aldrig én som hende igen, men for tennisfans er det da rart at tænke på, at vi har et par af verdens stærkeste juniorer i Clara Tauson og Holger Rune. I har noget at leve op til. Tak for oplevelserne, Caroline!

Annonce