Annonce
Brande

Åbent landbrug hos Månsson

Så er der snart igen åbent landbrug hos Månsson. Billedet her er fra sidste år. Arkivfoto
Den kommende weekend byder på åbne landbrug - blandt andet hos Axel Månsson ved Brande.

Brande: På søndag 15. september byder Axel Månsson A/S på Grarupvej udenfor Brande på kulinariske oplevelser og højteknologiske løsninger. Det er atter blevet tid til Åbent landbrug.

En stor skare frivillige hjælpere vil sammen med Axel Månssons faste personale igen i år stå klar til at tage imod dagens gæste.

Dagen igennem kommer der til at foregå en lang række aktiviteter, nogle gengangere, andre nye – og i år er der nye og kendte fokusområder. Der fokuseres selvfølgelig på grøntsager, og der er to store grøntsagsmarkeder og et smagsprøvetelt. Ligeledes er Madteltet i år udvidet med både varmt og knas fra egen produktion.

- Hos Axel Månsson A/S arbejder vi aktivt med bæredygtighed i alle led, og vi har udvalgt de af FN’s 17 Verdensmål, hvor vi finder, at vi kan gøre en særlig indsats, forklarer Dorrit Andersen fra virksomheden.

Gæsterne kan opleve ny teknologi, som vinder mere og mere indpas overalt i produktionen. Der vil være erfarne guider i marken, i maskinhus og værksted og i pakkeriet, som bruger teknologien til hverdag, om som gerne fortæller, hvorledes storskala-økologi og nye teknologiske løsninger i grøntsagsproduktionen går fint i spænd.

Årets kålkaster

Til børnene er der forberedt aktiviteter til alle aldre: Der er biografer, som viser film om æg- og grønsagsproduktion (og man kan få popcorn), der er børneaktiviteter med fagligt indhold, udover halmborg og snobrød, og der er en ”dyttraktor”, så man kan få sin lyst styret – og endelig kan man deltage i dysten om at blive ”Årets kålkaster.”

- Som en naturlig del af dette emne vil vores elever være til stede på pladsen og sammen med Grindsted Landbrugsskole være garanter for, at det er skønt at tage en uddannelse indenfor vores erhverv, fortæller Dorrit Andersen.

Elever fra Uhre Friskole er på plads med børneworkshop og konkurrence. I bimarken kan man høre om bier og biodiversitet og købe honning, i demohaven kan man se nogle af de nye produkter, der er på vej på markedet, og man kan få en tur på de flotte Frieserheste.

Gårdbutikken er på dagen udvidet med en markedshal med salg af mange øko-produkter, der er markedsplads med salg af gårdens produkter og mulighed for at se biogasanlægget på nærmeste hold.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce