Annonce
Debat

Åbent brev til Aarhus Letbane I/S

Læserbrev: Handicaprådet i Odder anmoder indtrængende letbanen om, at alle stoppesteder mellem Odder og Grenaa gøres fuldt tilgængelig nu, så det bliver muligt for kørestolsbrugere, folk med rollator, klapvogne m.v. at gøre brug af letbanen i fuldt omfang.

For en del år siden påviste Ole Lauth sammen med et par elever fra Egmont Højskolen, der var kørestolsbrugere, at Odderbanen ikke kunne benyttes af mennesker i kørestol.

Ole Lauth fik den besked, at når letbanen kom i gang, var det problem løst.

Letbanen har promoveret sig igennem længere tid ved at oplyse, at letbanen ville være fuldt tilgængelig - for alle.

I letbaneudvalget for tilgængelighed, hvor Handicaprådets repræsentant var Ejvind Mortensen, fik de at vide, at der vil blive fuld tilgængelighed.

Ejvind har oplyst, at han ikke havde kunnet drømme om at spørge teknikerne om, hvornår der var fuld tilgængelighed.

Han tog som givet, at tilgængeligheden var på plads, når letbanen kom i drift.

Nu viser det sig, at der er 15 stoppesteder mellem Odder og Grenaa, hvor der ikke er fuld tilgængelighed.

Og det grelleste sted er Beder med et gab mellem tog og perron på over 20 cm.

I udvalget for tilgængelighed har udvalgsmedlemmerne fået at vide, at Midttrafik nu vil nedsætte en fokusgruppe, og gruppen skal i 2019 indstille til letbanen, hvordan tilgængeligheden kan løses, hvorefter letbanen overvejer løsningen.

Det minder om en syltekrukke. Der skal bare, som det er blevet lovet, være fuld tilgængelighed på alle stoppesteder. Hvor svært kan det være?

På det sidste møde i tilgængelighedsudvalget meddelte teknikerne, jf. referatet af 21. august 2018, at der kan laves midlertidige løsninger på forskellig måde, eksempelvis "med brug af mobile ramper, assistance fra letbaneføreren eller en kørselsordning".

Handicaprådet i Odder håber, at letbanen vil sætte alt ind på, at en midlertidig løsning med en mobilrampe og assistance fra letbaneføreren gennemføres med det samme, og at letbanen fremskynder en permanent løsning så hurtigt som overhovedet mulig.

Man skulle jo synes, at teknikerne har haft tid nok tid at løse problemet.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Børnerettigheder fejret i Hedensted

Læserbrev

Folkeskoleelev: Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen

Læserbrev: Bladet Folkeskolen ligger af og til på bordet derhjemme, uden det har min store interesse, men artiklen "Fire år med skolereformen: Undervisningen er blevet mindre varieret" fik mig til at åbne det. I artiklen stod der, at eleverne efter reformen ikke er blevet dygtigere eller trives bedre, som faktisk var meningen med reformen. Det forarger mig, fordi jeg er 9. klasseelev i en folkeskoleklasse. Det betyder, at jeg har gået i skole både før og efter reformen. Reformen betød for mig ændringer i skoledagen i form af flere timer. Formålet var, at det faglige niveau og elevernes trivsel skulle løftes, og undervisningen skulle blive mere varieret. Når jeg så læser, at reformen ikke har gjort nogen forskel, bliver jeg vred. For det første viser det sig i artiklen, at 55 pct. af lærerne før reformen varierede deres undervisningsformer dagligt. Fire år efter svarer lærerne, at de kun varierer deres undervisningsformer med 47 pct. Tallene undrer mig faktisk ikke. Det er indlysende, at lærerne bliver mere pressede, fordi der er flere undervisningstimer, de skal forberede sig til, og så kan alle timer ikke blive lige varierede. At lærerne får mindre forberedelsestid må gøre, at de ikke kan rette opgaver og give feedback lige så hurtigt som tidligere. Måske har det også andre konsekvenser, f.eks. for deres arbejdsmiljø. For det andet viser undersøgelsen, at 83 pct. af udskolingseleverne svarer, at skoledagen er "lidt for lang" eller "alt for lang". Hvis jeg var blevet spurgt, ville jeg også have svaret, at skoledagen er alt for lang, når man har 33 timer om ugen, og så er vi endda gået to lektioner ned i år. I min dagligdag oplever jeg, at jeg og mine klassekammerater er blevet mindre motiverede til at gå i skole. Allerede til middag er gejsten røget ud af de fleste. Og i 7. lektion er der slet ikke mere energi. Det ses også på lærerne. Deres motivation daler henad dagen. Jeg husker fredag sidste år, hvor vi havde lektiecafe i sidste time, hvor man slet ikke havde mere energi at gøre med, og vi endte med at hyggesnakke eller spille computer. Lærerne forstod det godt, for de havde heller ikke mere energi. For det tredje ligger det i ideen om folkeskolen, at den skal være en skole alle, et samlingspunkt for et fællesskab, hvor alle kan lære og blive dygtige. Det udfordrer fællesskabets hus, hvis lærerne bliver så pressede, at de ikke har tid og overskud til at tage sig af de elever, der har det svært, og samtidig skal udfordre de dygtige. Så når jeg læser, at reformen skulle gøre os elever fagligt dygtige og gladere for at gå i skole, er det vildt, at fem rapporter nærmest ikke viser noget, der er gået, som politikerne havde ønsket. Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen. (Forkortet, red.)

Annonce