x
Annonce
Danmark

Åbenmundet politimand om Scandinavian Star: Disse mistanker knytter sig til færgebranden

Mindegudstjeneste i Frederikshavn efter branden på Scandinavian Star, der kostede 159 mennesker livet. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Thomas Vesth har i over 30 år været ansat i dansk politi, en del af tiden som efterforsker med økonomisk kriminalitet som speciale.

Med sin ballast som efterforsker har han som privatmand interesseret sig for branden på Scandinavian Star, der brød ud 7. april 1990 og tog 159 menneskeliv. Som sådan har han meldt sig ind i støtteforeningen for ofre og pårørende til ofre for branden.

I den forbindelse har avisen Danmark bedt ham ud fra sin faglige ekspertise om at vurdere de oplysninger, avisen er i besiddelse af og samtidig vurdere den efterforskning, der i sin tid foregik - eller ikke foregik.

Det har udløst kritik fra hans nuværende arbejdsgiver, Midt- og Vestsjællands Politi, som også har advaret avisen Danmark mod at samarbejde for meget med ham.

Justitsministeren har skriftligt tilkendegivet, at Thomas Vesth ikke har gjort noget forkert. Den Uafhængige Politiklagemyndighed og Anklagemyndigheden har givet udtryk for det modsatte. Nu har Thomas Vesth bedt om en vurdering fra Folketingets ombudsmand.

Avisen Danmarks spørgsmål til ham har primært knyttet sig til det mistankegrundlag, der peger på, at Scandinavian Star kan være sat i brand for uretmæssig at få udbetalt forsikringspenge.

Det drejer sig især om disse forhold, som efter Thomas Vesths vurdering, ikke er efterforsket ordenligt:

1. Skattegevinst

Henrik Johansen scorede en kæmpe skattegevinst ved i søforhøret i 1990 at påtage sig ejerskabet af Scandinavian Star. I virkeligheden var skibet på amerikanske hænder. Arkivfoto: Leif K. Rasmussen/Ritzau Scanpix

Boligmatador Henrik Johansen påtog sig i søforhøret efter branden ejerskabet til skibet. Dermed sikrede han sig en skattegevinst for sit 250 millioner krones salg forinden af Vognmandsruten, der besejlede Storebælt. Senere viste det amerikanske selskab Sea Escape Cruises Ltd. sig imidlertid at være den retmæssige ejer.

Det blev hævdet, at Sea Escape havde solgt skibet til det danske selskab. Prisen var 21,7 millioner dollar, og kaskoforsikringen var på 24 millioner dollar. Få timer forinden havde Sea Escape købt skibet af Stena Line for 10 millioner dollar med tilsvarende lavere forsikringssum.

2. Ombyttede papirer

I søforhøret I Sø- og Handelsretten efter branden blev indleverede dokumenter erstattet af nogle andre med nye underskrifter og nye oplysninger.

Det betød senere, at personskadeforsikringer blev opgjort ud fra et dansk ejerskab og dermed efter danske forsikringssumsstandarder, væsentligt under de amerikanske.

I kaskoforsikringen derimod stod det amerikanske selskab imidlertid som ejer - og fik forsikringspengene udbetalt.

3. Midlertidig forsikring

Skibet sejlede kun med en midlertidig godkendelse af kaskoforsikringen, hvis retsgyldighed gjaldt til og med 7. april 1990, datoen for branden.

4. Forsikret trods advarsel

Forsikringsselskabet Skulds havarichef, Erik J. Stein, havde før sejladsen advaret mod at tegne passageransvarsforsikring. Skibet var usødygtigt, lød hans vurdering.

Det mente også de amerikanske søfartsmyndigheder få uger forinden. Alligevel blev det forsikret. Lloyds internationale skibscertifering havde godkendt skibet. Medarbejderen, Christopher Adams, der stod for denne certificering, blev efterfølgende direktør for det selskab, som overtog det brandhærgede skib.

Han solgte det hurtigt videre til St. Thomas Cruises. I spidsen for St. Thomas Cruises stod danskeren Niels-Erik Tamdrup Lund, som han også gjorde i Sea Escape - der ejede Scandinavian Star, da det brændte.

5. Sabotage og nej til slukningshjælp

Af en svensk politirapport fremgår det, at Scandinavian Star afslog slukningshjælp fra et nærliggende skib under branden.

Efter branden rapporterede svenske brandfolk om, at ledende besætningsmedlemmer lagde hindringer i vejen for slukningsarbejdet. De berettede også om branddøre og luftsystemer, der var indstillet, så ilden fik mistænkeligt hurtigt fat og med stor spredning.

Ligeledes er det påvist, at et oliehydraulikrør var bristet, hvilket har forværret og spredt branden. Fagfolk har beskrevet, at det kun kunne ske med værktøj og med fuldt overlæg.

6. Nye brande efter evakuering

I flere år var der rettet mistanke mod en dansk chaufførmedhjælper for at have påsat branden. Men dels døde han, har undersøgelser vist, i forbindelse med den anden brand. Dels blev de resterende fire brande påsat efter evakueringen af overlevende passagerer. Det vil sige, da der kun var døde brandofre, brandfolk og ni besætningsmedlemmer, heraf tre ledere fra ejerselskabet Sea Escape, om bord.

Den ene af disse tre blev kort efter medejer af Sea Escape, der fik forsikringspengene udbetalt.

7. Flygtende filipinske søfølk

I lydfiler optaget i 2018 leverede en tidligere medarbejder hos den forsikringsmægler, der stod for tegning af kaskoforsikringen, belastende udsagn om mægleren. Her fremgår det, at forsikringsmægleren over for hende har tilkendegivet, at filippinske sømænd var hyret til branden.

Da skibet var bugseret til Lysekil i Sverige, blev tre filippinsk udseende mænd set flygte gennem en sideluge på skibet. De er ikke set eller identificeret siden.

Den pågældende forsikringsmægler er ifølge egne oplysninger til avisen Danmark aldrig blevet kontaktet af politiet eller andre danske myndigheder om sin rolle og viden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Politiet og kommunen advarede om at besøge Den Genfundne Bro: - Hvis der havde været for mange her, var vi gået igen

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Annonce