Der findes ikke mange indkøb, hvor indsatsen føles højere. En diamantring skal helst holde resten af livet, den købes ofte i hemmelighed, og de færreste har prøvet det før. Samtidig er udvalget større end nogensinde: guld eller hvidguld, solitaire eller sidesten, minet eller laboratorieskabt diamant. Hos smykkevirksomheden Sisi Copenhagen, der har butik i Rosenborggade i København, møder Nicole jævnligt købere med hjertet oppe i halsen, og med telefonen fuld af screenshots, de ikke helt tør stole på.

I dag står valget mellem minede og laboratorieskabte diamanter. De består af det samme — kulstof i krystalform med hårdhed 10 på Mohs-skalaen — og bedømmes efter samme kriterier. Forskellen er tilblivelsen og prisen: Vælger man en laboratorieskabt sten, rækker samme budget typisk til en større eller renere diamant. Omvendt lægger nogle vægt på den geologiske historie i en minet sten.

Meget tyder dog på, at de laboratorieskabte sten er kommet for at blive: I USA, verdens største diamantmarked, er laboratorieskabte sten på få år blevet det mest udbredte valg i nye forlovelsesringe.

Det korte svar er nej. Ideen om, at en diamantring skal koste to eller tre månedslønninger, stammer ikke fra en gammel tradition. Den blev opfundet af diamantindustrien selv gennem reklamekampagner i 1900-tallet. Den regel kan man dog roligt lade ligge. Læg i stedet et loft, der giver mening i jeres økonomi, før I begynder at kigge. Det gør det nemmere at glæde sig over ringen uden dårlig samvittighed.

En god rådgiver finder den bedste ring inden for rammen i stedet for at forsøge at flytte rammen.

Uanset hvilken sten man ender med, bedømmes alle diamanter efter de samme fire kriterier: carat (vægt), cut (slibning), colour (farve) og clarity (renhed) — se faktaboksen. Men i praksis er det sjældent alle fire, man skal tage stilling til på én gang.

Læs mere om de 4’er C’er og labgrown diamanter her.

Vælger man en laboratorieskabt diamant, arbejder teknologien for én. Fordi stenen dyrkes under kontrollerede forhold, får man en ren og ensartet råsten, og den kan derefter slibes optimalt. Cut, colour og clarity ligger derfor typisk højt på skalaen. Så er der reelt kun ét spørgsmål tilbage: carat. Hvor stor skal den være?

Ved en minet diamant er regnestykket et andet. Rådiamanten kommer med naturens indeslutninger, og den slibes ofte, så mest muligt af den sjældne vægt bevares, også når det går ud over slibningen. Her gælder derfor det klassiske råd: Prioritér slibningen. Den afgør, hvor meget stenen spiller i lyset og kan ses tværs over middagsbordet, mens små indeslutninger og svage farvenuancer ofte er umulige at se med det blotte øje, når stenen sidder i en fatning. En velslebet diamant med lidt lavere karatvægt tager sig derfor ofte bedre ud end en større sten med ringere slibning.

Mange går i stå ved ringstørrelsen. Det behøver de ikke. Lån diskret en ring, modtageren allerede bærer på den tilsvarende finger, og få den målt, eller tegn dens indvendige omkreds på et stykke papir. 

Går det alligevel galt, er det vigtigste dog at købe et sted, hvor en forkert størrelse ikke bliver et problem. Tjek betingelserne for ombytning og tilpasning, og se hvad andre kunder skriver, for eksempel på Trustpilot. En forhandler med gode betingelser og klare svar er også et trygt sted at handle. 

Og husk tiden: Skal ringen tilpasses eller laves efter mål, kan der gå nogle uger fra bestilling til levering, så begynd i god tid før den dag, du har planlagt at give ringen.