Vild afslutning: AC Horsens ødelagde Brøndbys gulddrømme

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Vild afslutning: AC Horsens ødelagde Brøndbys gulddrømme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens: Det var en fodboldfest af de helt store. Casa Arena var proppet, så det var godt, at sikkerhedsmyndighederne ikke kiggede forbi.

Alle trappeopgange var besat af tilskuere. Det slags er vist ikke tilladt. Set fra AC Horsens-tilhængernes side burde Frederik Rønnows spil i målet heller ikke være tilladt. Landsholdskeeperen var hård ved sin gamle klub.

Han lavede tre mirakelredninger alene i første halvleg. Brøndby udnyttede det til at komme foran med 2-0, men AC Horsens nægtede at give op, og i slutfasen blev Kjartan Finnbogason sendt på banen og knuste for en stund Brøndbys gulddrømme med to scoringer til slutresultatet 2-2.

AC Horsens viste kæmpe mod og nægtede at give op. Det blev belønnet mod Brøndby, og Kjartan Finnbogason fik taget en flot afsked med sin hjemmebane gennem de seneste fire sæsoner med to fuldtræffere. Den sidste faldt dybt inde i tillægstiden, mens Brøndby-spillerne kastede sig grædende i græsset.

Brøndby havde kampens første afslutning efter godt to minutters spil, men Marcus Bobjerg havde ingen problemer med at holde skuddet fra Mukhtar.

AC Horsens var under massivt pres i de første minutter, men efter 13 minutter fik Rune Frantsen en kæmpe mulighed på en omstilling. Jonas Thorsen og Mathias Nielsen drev bolden frem, men Frederik Rønnow leverede en stor redning. Han leverede et nyt mirakel på det efterfølgende hjørnespark fra AC Horsens. Det er den slags redninger, som har sikret ham en kontrakt i tysk fodbold efter sommerferien.

Minuttet efter kom Marcus Bobjerg frygtløs ud i Teemu Pukki, der fik en bold i dybden.

Brøndby fik i perioder presset AC Horsens helt i bund, men hjemmeholdet holdt stand og levede på omstillinger og dødbolde. En af dem fik Mads Juel Andersen forlænget, men Frederik Rønnow fik igen viftet bolden væk i absolut sidste splitsekund.

Efter 40 minutter fik Brøndby udbytte af presset. Efter flere hjørnespark endte bolden hos Benedickt Röcker, der fra kanten af feltet uimodståeligt sendte bolden op i det ene målhjørne.

Minuttet efter slog Kamil Wilczek til. AC-spillerne ærgrede sig stadig over målet til 1-0, da han gled igennem og scorede til 2-0 med en afslutning mellem benene på Marcus Bobjerg.

Anden halvleg åbnede med en sjælden fejl af Alexander Ludwig. Det gav en friløber til Mukhtar, men Marcus Bobjerg reddede i stor stil.

AC Horsens holdt i perioder godt fast i spillet, men det lykkedes ikke at fremtvinge de store målchancer. Brøndby lukrerede på 2-0 føringen og satsede på omstillinger. Det gav flere muligheder, men Marcus Bobjerg var på sin plads.

Reservekeeperen er vokset med opgaven i takt med, at han har fået fast spilletid i målet på grund af Jesse Joronens skade.

I det 88. minut fik AC Horsens omsider udbytte af indsatsen, da Kjartan Finnbogason smart reducerede til 2-1 på et frispark. Han sparkede under Brøndby-muren, og så måtte selv Frederik Rønnow give op.

Han var til gengæld på plads, da Ayo Okosun i tillægstiden fik headet på mål.

AC Horsens lugtede blod og pressede voldsomt på, og i det 96. minut slog Kjartan Finnbogason til igen. Efter flere returbolde fik han trillet bolden i mål til 2-2.

Bo Henriksen havde ændret på en enkelt position i forhold til det hold, der spillede i FC Nordsjælland. Mads Juel Andersen var tilbage i midterforsvaret efter to spilledages karantæne for det røde kort, han fik i kampen mod FCK. Oliver Drost måtte tage plads på bænken, mens Mathias Nielsen blev rykket frem på midtbanen og Ayo Okosun blev rykket helt i front.

De to hold:

AC Horsens: Marcus Bobjerg, Peter Nymann, Mads Juel Andersen, Alexander Ludwig, Mikkel Qvist, Rune Frantsen, Mathias Nielsen, Bjarke Jacobsen, Jonas Thorsen, Hallur Hansson, Ayo Okosun.

Brøndby: Frederik Rønnow, Johan Larsson, Benedikt Röcker, Paulus Arajuuri, Anthony Jung, Christian Nørgaard, Simon Tibbling, Kasper Fisker, Hany Mukhtar, Teemu Pukki, Kamil Wilczek.
AC Horsens spiller igen på mandag ude mod FC Midtjylland kl. 18.

Læs om kampen minut for minut lige her:

Vild afslutning: AC Horsens ødelagde Brøndbys gulddrømme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce